»Hvis man vil have komplet frihed, kan man ikke få fuldstændig tryghed«

Det forhøjede terrorberedskab er kommet for at blive. Men det skal finde et leje, hvor antallet af tungt bevæbnede betjente i København holdes på et passende niveau. Sådan lyder det på halvårsdagen for terrorangrebet fra Thorkild Fogde, politidirektør i København.

Foto: Sara Gangsted
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Noget er forandret i København.

Svært bevæbnede politifolk vogter ved en række jødiske institutioner som synagogen i Krystalgade, mens Politigården opruster sikkerheden i form af indgangssluser, pansrede glas og overvågningskameraer. Og det kan vi lige så godt vænne os til i kølvandet på terrorangrebet i København i februar.

Det mener i hvert fald Thorkild Fogde, politidirektør i Københavns Politi .

»Jeg er optaget af balancen mellem sikkerhed og utryghed, men i sidste ende er det en politisk diskussion og et eller andet sted et personligt holdningsspørgsmål om, hvor grænsen er. Men hvis man vil have komplet frihed, kan man ikke få fuldstændig tryghed. Der er et element af utryghed forbundet med at være fri,« lyder det fra Thorkild Fogde.

Det er i dag et halvt år siden, at den nu afdøde gerningsmand Omar El-Hussein dræbte to mennesker og sårede seks politifolk i et terrorangreb mod først et debatarrangement i kulturhuset og Krudttønden og senere på natten ved synagogen i Krystalgade.

I de efterfølgende måneder har der været mere politi i de Københavns gader end normalt, hvor også betjente fra Jylland er hentet ind for at assistere.

På den ene side skal vi vænne os til, at sikkerhedsniveauet er permanent forøget, siger Thorkild Fogde, og at det ikke bliver som før angrebene i februar. Omvendt advarer han imod, at det kammer over.

»Jeg håber, at det her er en overgangsfase, og at vi på sigt kan finde nogle løsninger, der i en kombination af bevogtning, bygningssikring, teknologi og efterretningsarbejde kan sikre den tryghed, som borgerne har krav på,« siger han:

»Man skal ikke skrue for højt op for den synlige tilstedeværelse af politi alene for at øge trygheden. Det er det, vi kender fra Sydeuropa - som f.eks. Italien eller Frankrig. Det er ikke vejen frem.  Jeg mener, vi skal finde en balance. I Danmark har vi traditionelt haft et kriminalitetspoliti og ikke et sikkerhedspoliti,« siger han.

Det bevæbnede politi på gaden kan umiddelbart have en tryghedsskabende effekt på grund af synligheden, forklarer Fogde. Men det er langt fra sikkert, at det er det mest effektive redskab i politiets værktøjskasse:

»Synlighed er ikke nødvendigvis den bedste sikkerhedsløsning, selvom befolkningen måske føler sig mest trygge på den måde. Den 'usynlige' er -  rent sikkerhedsmæssigt - nogle gange bedre,« siger han og pointerer, at den massive tilstedeværelse ved synagogen ikke afskrækkede Omar El-Hussein.

Når Folketinget til oktober skal forhandle den nye politiaftale indgår politiets evaluering efter terrorangrebet, som peger på en række nye tiltag.

Dansk Folkeparti udelukker ikke, at dansk politi skal bevæge sig mere i retningen af et politivæsen, som man for eksempel kender fra Gendarmeriet i Frankrig og kalder ledelsen i politiet for »ude af trit med tiden«. Samtidig mener Venstre, at der er behov for mere politi, men at det ikke nødvendigvis betyder permanent bevogtning med svært bevæbnede betjente.

Thorkild Fogde understreger, at det i sidste ende er en politisk beslutning, og at man »selvfølgelig skal møde befolkningens forventninger på et passende niveau«.

»Samtidig må vi også erkende, at intet net i et frit land er så finmasket, at en enkelt determineret mand ikke kan slippe igennem.«