Hvis man nu tog løbehjulet til jobbet

Hvordan tæmmes bilkøerne, så København bliver en by, der er til at leve og ånde i? På fem dage skal 20 studerende fra hele landet formulere en trafikvision for hovedstaden anno 2030.

Pendleren stiger af S-toget på Københavns Hovedbanegård, går op på Vesterbrogade og slår det sammenklappede, elektriske letvægtsløbehjul ud. Så stiller hun sig op på det, giver gas med håndtaget og ruller af sted mod sin arbejdsplads i kapgangtempo...

Her er det, man må spørge: Lyder det som noget, der kan blive til virkelighed i København anno 2030? Eller er det en lige lovlig alternativ løsning på metropolens trængselsproblemer, når man helst vil køre til jobbet i egen bil og parkere lige uden for hoveddøren?

Hvis man spørger geografistuderende Mads Kappel fra Aalborg Universitet og Fie Støttrup, der overvejer en arkitektuddannelse i København, lyder svaret, at det i al fald ikke er dem, som stikker en kæp i løbehjulet. Der skal nemlig helst ske noget banebrydende med den måde, vi i fremtiden løser trafikafviklingen i hovedstaden på, mener de.

Sammen med 18 andre ingeniør, arkitekt og geografistuderende fra hele landet er de gået i gang med at give regeringens infrastrukturkommission baghjul. På bare fem dage skal de kommende eksperter i byplanlægning og transportløsninger formulere en trafikvision for København anno 2030 og fremlægge en handlingsplan til inspiration for Københavns Kommune.

Det sker på en sommerskole, arrangeret af rådgivningsvirksomheden Grontmij/Carl Bro og Københavns Kommune. Første skoledag var i går.

Formålet med sommerskolen er at lade friske øjne prøve kræfter med de store trafikale udfordringer, der venter hovedstaden, når vejtrafikken i de næste årtier stiger med 70-90 pct. og banetrafikken med mindst 34 pct.

»Vi har som studerende mange ressourcer, og da vi kommer fra forskellige studier og har forskellige forudsætninger, kan vi i fællesskab finde frem til bedre løsningsmodeller,« siger Fie Støttrup, mens Mads Kappel supplerer:

»Vi har den fordel, at vi kan komme med alternative løsningsmodeller, som politikerne ikke tør tænke i. Vi er mere frie uden at være farvet af politiske holdninger,« siger Mads Kappel.

På forhånd har Fie Støttrup en god fidus til sporvogne:

»Jeg er bl.a. forelsket i København på grund af dens sjæl og stemning, og i en by, der forandrer sig så hurtigt, bør der være nogle faste holdepunkter. Og det er for mig sporvogne. Også af hensyn til miljøet, for vi skal tænke miljørigtigt og have Al Gore i baghovedet,« siger Fie Støttrup.

Mads Kappel er på forhånd interesseret i overordnet byplanlægning.

»Det handler om, hvordan byens udseende, form og struktur har indflydelse på vores transportvalg. Man kan måske foretage ændringer, der gør det nemmere at bruge kollektiv trafik og cykel, så biltrafikken kan minimeres,« siger Mads Kappel, der dog ligesom Fie Støttrup »har det udmærket med biler.«

På fredag er de studerende meget klogere, for så er det sidste skoledag. Indtil da står der forelæsning, gruppearbejde og præsentationsøvelser på skemaet i fagene »vision«, »strategi« og »handlingsplan«.

Og vi andre bliver heller ikke snydt for resultatet. Berlingske Tidende har allerede indgået en ny interviewaftale med Fie Støttrup og Mads Kappel.