»Hvis man endelig skal holde bilfri søndag, så er det bedst mellem 01.00 og 04.00 om natten«

Mens Nørrebros beboere indtog gaderne, var det i andre bydele småt med trangen til at gøre byens store gader til bilfri byrum. Borg­mester Morten Kabell tager i fællesskab med Rådhuset ansvaret for de få aktiviteter på bilfri søndag.

Dronning Louises Bro blev til ét stort maleri. Foto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere

Der er to kilometer fra Dronning Louises Bro til Trianglen, men søndag føltes det som flere hundrede. Mens københavnerne på bilfri søndag på Nørrebro plantede enden på Nørrebrogade og malede den i pastel, oploadede byfæller på Østerbro billeder af deres børn, der for en gang skyld kunne gå midt på Østerbrogade fri for biler – og mennesker.

Formålet med Københavns Kommunes bilfri søndag var ellers at give københavnerne muligheden for at indtage gaderne og gøre dem til »levende byrum«.

Peter Koldby ejer Koldby Optik på Østerbrogade, og når han ikke står bag disken, er han bestyrelsesmedlem i Østerbro Handels­forening. Hvorfor var der ikke flere aktiviteter, har flere efterfølgende spurgt ham.

Men han ved det faktisk ikke.

»Der skulle være kommet et langt større oplæg omkring bilfri søndag fra Københavns Kommune. Ideen var god nok, men hvad var formålet? Var det, at vi skulle være bevidste omkring miljø eller om byens rum, eller hvad er det præcis?« siger Peter­ Koldby.

Da Københavns Kommune besluttede at gennemføre en bilfri søndag på fem store gader – Østerbrogade, Strandboulevarden, Nørrebrogade, Enghavevej og Ingerslevsgade – kunne borgere melde arrangementer, der indrog gaderne, til kommunen.

På Nørrebro kunne man tegne et socialt kunstværk med kridt - se, hvad det blandt andet resulterede i her -  eller gætte, hvor meget trafikken fylder i byen. Søndag var svaret på det sidste: ikke så meget. 15 arrangementer var der i alt.

Der er endnu ikke sat penge af til en ny bilfri søndag, og spørger du næstformand Johnny Beyer fra Nørrebro Handelsforening, er det fint.

»Trafik giver handel, sådan er det. Hvis man endelig skal holde bilfri søndag, så er det bedst mellem 01.00 og 04.00 om natten,« siger han.

Hos cykelkonceptet Baisikeli i Ingerslevsgade på Vesterbro var der ej heller gang i gaden.

»Vi er jo en cykelbutik, så vi er tilhængere af færre biler og flere cykler. Men jeg vil sige, at jeg hverken bemærkede den bilfri dag på bylivet eller i butikken,« fortæller stifter Henrik Smedegaard Mortensen.

Kaotisk optakt

Optakten til bilfri søndag har da også været ganske kaotisk. I efteråret 2015 blev en bilfri søndag besluttet, i februar i år blev den sat til at foregå 18. september, i marts blev den aflyst, og i slutningen af juni blev den genoplivet.

Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (Enl.), steg selv på cyklen søndag. Fra den så han en by, der tog gaderne til sig. Men han erkender fuldt ud problemerne.

»Der kunne godt have været flere aktiviteter. Jeg kan godt forstå, hvis de, der skulle lave aktiviteter, ikke ville sætte himmel og hav i bevægelse, når man ikke vidste, om det blev til noget. Den må vi tage på os som rådhus,« siger Kabell.