Hvis jeg bare havde vidst det...

Henrik Hagen fik en ubehagelig bivirkning efter at have medvirket i forskning. Eksperter efterlyser, at forsøgspersoner bliver fulgt tættere, så der opnås et større kendskab til bivirkninger.

Henrik Hagen, 18 - årig studerende, har medvirket i et lægevidenskabeligt forsøg og oplevet bivirkninger. Efterfølgende fik han stærke smerter i armen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen

For en måned siden deltog Henrik Hagen i et forsøg for første gang, men senere fik hans medvirken fysiske omkostninger. I dag fortryder den 18-årige HTX-studerende, at han gik med til det.

En gruppe af forskere på Rigshospitalet ville undersøge, hvordan hjernen bliver påvirket af et stof, der ofte bruges til behandling af for lavt blodtryk. Forskerne havde brug for unge raske mænd til forsøget, som de søgte efter via et opslag på hjemmesiden forsoegsperson.dk, der formidler kontakt mellem forskningsbranche og forsøgspersoner. Projektet på Rigshospitalet indebar bl.a., at forsøgspersonerne skulle have taget en række blodprøver.

- Det virkede så nemt, og så fik jeg jo også 1000 kr. for ulejligheden, siger Henrik Hagen.

En uventet reaktion
Under forsøget stak en læge hul i hans arm og lagde en tynd plastslange ind i en blodåre ved albuen. Fra plastslangen blev der udtaget blod flere gange, mens Henrik Hagen fik indsprøjtet stoffet metaoxedrin, der gør, at blodtrykket stiger. Forskerne analyserede hans blodprøver, fordi de ønskede at måle, om det pågældende stof har en effekt på hjernens optag af næringsstoffer som eksempelvis sukker.

Henrik Hagen bemærkede, at der kom en blodansamling på armen, hvor lægen havde stukket, netop som forsøget var afsluttet. Forskerne trykkede lidt på hævelsen, og rådede ham ellers til ikke at lave hårdt arbejde i et døgn efter undersøgelsen. Han fulgte deres anvisninger, men mærkede de næste dage en voksende smerte i armen. Det blev så slemt, at han gik til sin egen læge. Henrik Hagen blev sygemeldt fra arbejde, og i 14 dage gjorde smerterne, at han ikke kunne bruge armen.

- Hvis jeg havde vidst, hvordan jeg ville få ondt, havde jeg aldrig meldt mig som forsøgsperson. Jeg ville gerne have haft mere at vide om bivirkninger af den grad fra starten, siger Henrik Hagen.

Intet overblik over konsekvenser
Bivirkningerne skal forskere gøre mere for at lære at kende, mener overlæge Christian Gluud. Han leder Copenhagen Trial Unit, Center for klinisk interventionsforskning, der bl.a. underviser i, hvordan man gennemfører lægevidenskabelige forsøg.

- Forskerne har et ansvar for at indhente tilbagemeldinger fra forsøgspersonerne, efter de er trådt ud af klinikken. Optimalt set skulle man have kontakt til dem i flere år efter, siger han.

I forhold til alle forsøg mangler der ifølge ham et overblik over den fulde fysiske indvirkning, som behandlingen eller den videnskabelige metode har haft på menneskene, der lægger krop til.

- Derfor ville det være klogt, hvis de regionale videnskabsetiske komitéer stillede krav til forskerne om, at de skal følge deres forsøgspersoner og undersøge, hvordan de har det, siger han.

Forskere bør tjekkes
I den skriftlige information Henrik Hagen modtog af forskerne inden sin debut som forsøgsperson, kunne han læse om en mulighed for ””rødme”, ømhed eller hævelse”. Men han fik på intet tidspunkt indtryk af, at han kunne få nogen længerevarende følgevirkninger.

Det var professor i anæstesiologi, Niels H. Secher, som var klinisk ansvarlig for forsøget på Rigshospitalet og udtaget af blodprøver. Han vurderer, at smerterne i Henrik Hagens arm er en ganske usædvanlig sideeffekt:

- Det er ikke noget, vi hører om ofte. Jeg har sandsynligvis ramt noget bindevæv, da jeg stak efter hans arterie.

Niels H. Secher vil fremover gerne opfordre forsøgspersoner til at maile tilbage om, hvordan de har det efter forsøget, så han også ser de sjældne bivirkninger.
Den idé er imidlertid ikke nok for lederen af GCP-enheden på Københavns Universitetshospital, Karin Friis Bach. Hun vejleder i god praksis for lægemiddelforsøg og foreslår en kontrol af opfølgningerne på forsøgspersoner:

- Ved hjælp af en stikprøvekontrol skal de regionale videnskabsetiske komitéer tjekke, om forskerne rent faktisk ringer til deres forsøgspersoner og har systemer til at samle bivirkninger ind.