»Hvis det var et opslag, som opfordrede til at tilslutte sig IS, så var det noget andet«

EU Kommissionen har indgået en aftale med verdens største IT-virksomheder om at slette »hadtale«. Det ramte tilsyneladende juristen Jacob Mchangama, da han forsøgte at starte en debat om Islamisk Stat.

Arkivfoto: Direktør for Justita, Jacob Mchangama. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Opdateret med kommentar fra Facebook.

Selv mente jurist Jacob Mchangama, at der var tale om et oplæg til en ganske berettiget diskussion. da han mandag delte et link til Islamisk Stats propagandamagasin, Dabiq.

Men Twitter og Facebook var tilsyneladende af en anden opfattelse. Opslagene forsvandt.

»Jeg startede en debat om, hvad der motiverer Islamsk Stat og fundamentalistiske terrorister. Er det religion eller andre ting? Her er det jo et godt sted at begynde med, hvad de selv siger, og det står meget klart i Dabiq, deres magasin. Det medførte, synes jeg selv, en ganske sober debat, som mange almindelige danskere deltog i,« siger Jacob Mchangama, som til daglig er direktør i tænketanken Justitia.

Han mistænker selv sletningen eller censuren af opslagene den såkaldte »Code of Conduct«-aftale mellem en række af verdens største IT-virksomheder og EU-Kommisionen, som trådte i kraft 31. maj i år.

Med aftalen pålægges virksomhederne - herunder Facebok, Twitter, YouTube og Microsoft - blandt andet at stoppe »spredning af ulovlig hadtale«.

Jacob Mchangama har ikke noget imod, at virksomhederne fjerner opslag, hvor brugere deler ekstremistisk indhold sammen med ulovlige opfordringer til eksempelvis terror.

Men ifølge Jacob Mchangama er det bekymrende, hvis de to IT-giganter ikke skelner mellem opildning til terrorisme og en berettiget debat mellem borgere i et demokrati.

»Det her var ingen forherligelse af Islamisk Stat. Tværtimod. Vi taler om en debat, hvor almindelige borgere, der selv bliver truet af terror, forsøger at forstå dem, der truer dem. Det er rimeligt problematisk, hvis man ikke kan få lov til at have den diskussion,« siger Jacob Mchangama.

»Hvis det var et opslag, som opfordrede til at snitte halsen over på de vantro eller tilslutte sig IS, så var det noget andet,« tilføjer han.

Det pågældende magasin, Dabiq, udgives af Islamisk Stat og indeholder budskaber og propaganda fra terrorbevægelsen. Et link til magasinet kan i øvrigt findes ved en simpel Google-søgning og to klik med musen.

»Det er klart, at selvfølgelig skal Facebook og Twitter  fjerne trusler mod debattører, hævnporno og opfordringer til terror og vold og alt muligt. Og selvfølgelig kan jeg ikke som bruger af en ydelse, IT-firmaerne stiller gratis til min rådighed, klage over, at de ikke vil have mit indhold. Men det er problematisk, at den her internetcensur nu er blevet gjort systematisk med den her EU-aftale ud fra uklare kriterier,« siger Jacob Mchangama.

Han hæfter sig ved, at en domstol formentlig ville have været involveret, hvis det var en offentlig myndighed, som havde fået til opgave at holde opsyn med debatterne online.

»Her bliver det uklart, når der er tale om private virksomheder, og jeg synes ikke, jeg er en person, der spreder had. Isoleret set er det her ikke verdens største sag. Men i det omfang, den her aftale medfører en privatisering af censur, kan det skabe en selvforstærkende effekt, hvor både IT-virksomheder og traditionelle medier holder sig tilbage. Og fordi en stor del af vores debat i dag foregår på sociale medier, så kan det her få en negativ effekt, hvis der er ting, man ikke kan diskutere,« siger Jacob Mchangama.

Som han efter sletningen selv skriver på Facebook, er episoden efter juristens mening »endnu et godt eksempel på hvorfor censur sjældent fører noget godt med sig.«

Hos Facebook forklarer kommunikationschef for virksomheden i Norden, Peter Münster, at virksomhedens politik sådan set ikke er at fjerne saglige debatter.

»Vi har en nultolerance over for indhold, der forherliger terror, men der skal være plads til at debattere og gå i klinch med det, de her org siger. Den balance kan være svær at trække, og det er noget, vi er opmærksomme på, om vi får gjort rigtigt fra gang til gang over den længere bane,« siger Peter Münster.

Han oplyser, at Facebook vil undersøge den aktuelle sag nærmere.