»Hvis det kan ske for mig, så kan det ske for alle mødre«

Sammen med barn nummer to fik Charlotte Bashary en fødselsdepression, der var så dyb, at hun i øjeblikke fandt det lettest at gøre det af med sin datter.

Charlotte Bashary fik en fødselsdepression efter fødslen af sit andet barn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als

Hvis blot hun sænkede den lille pige ned under vandet, til hun holdt med at skrige, så ville det hele blive meget lettere. Den dårlige samvittighed ville forsvinde. Hun ville få en pause.

Det var kun et splitsekund, hun havde tanken. Men den gjorde hende efterfølgende så bange, at manden overtog opgaven med at bade deres datter.

Charlotte Bashary er uddannet pædagog, og pigen var deres barn nummer to. Allerede i de første uger af graviditeten blev hun overbevist om, at det ville gå galt. Feber kunne skade celledelingen, havde hun læst, og efter en omgang influenza var Charlotte Bashary sikker på, at barnet ville blive misdannet. Mens fosteret voksede ufortrødent videre, forblev de onde tanker i hovedet. Allerede tre måneder henne måtte Charlotte Bashary desuden sygemelde sig med en smertefuld bækkenløsning. Senere kom også svangerskabsforgiftning. Alene og invalideret på sofaen derhjemme voksede følelsen af utilstrækkelighed sig stor og stærk overfor både det ufødte barn og storebroderen Adam.

Læs også: Moderne kvinder får fødselsdepression

»Jeg synes ikke, jeg var en god nok mor for ham. Og hvad i alverden skulle jeg så gøre med nummer to?« siger hun.

Kort tid med nyfødt

Da vandet endelig gik, glædede hun sig til forløsningen fra smerterne. Men da datteren, Tamar, som var »født til tiden, havde den rigtige størrelse og den rigtige tykkelse,« blev født kl. 8.19 en september morgen fik Charlotte Bashary kun ganske få minutter med hende, før Tamar blev kold og blå og måtte i kuvøse. Charlotte Bashary tror selv, det korte, abrupte møde fik konsekvenser.

»Jeg kunne ikke nå at binde mig til hende og forstå, at hun var virkelig og velskabt - modsat alle mine tanker. Jeg befandt mig i en osteklokke og kunne hverken høre eller mærke noget,« siger hun.Moderen tog hjem fra hospitalet med »hende den nye mærkelige«. Og efter få uger fik Tamar kolik, havde ondt i maven og brokkede sig samtidig med at Charlotte Basharys bækkenløsning fortsatte.


 Læs også: En undertrykker i ble

»Hun skreg så meget, at det forplantede sig inde i mit hoved. Selv når hun ikke skreg, hørte jeg det,« siger hun.

I terapi

På et tidspunkt havde Charlotte Bashary så meget brug for en pause, at hun et kort øjeblik overvejede, om hun skulle holde datteren under vand, til hun holdt op med at skrige.

Omvendt var lejligheden funklende ren. Der stod aldrig opvask og var altid nybagte boller. Alle praktiske opgaver var overskuelige. Alt undtagen at lukke hjertet op for den lille pige.

Da Tamar var ti måneder gammel, lod Charlotte Bashary dog en ærlig bemærkning falde til sundhedsplejersken. Efter en henvisning til GAIA-instituttet og otte måneders terapi forstod Charlotte Bashary, at fødselsdepressionen var blevet udløst af manglende opmærksomhed fra hendes egen mor - kombineret med frygten for at få et misdannet barn.I dag er Charlotte Bashary selv terapeut ved GAIA-instituttet og hjælper andre kvinder gennem deres fødselsdepressioner.

Din mening: Er mødes selvkontrol ude af kontrol? 

Og så endte hun med at blive »skidegod til at være mor« for begge børn, som hun siger.

»Hvis det kan ske for mig, så kan det ske for alle mødre. Selv som pædagog og andengangsfødende ramlede jeg ind i sådan en oplevelse. Det er vigtigt, vi stopper med at lade som om, vi er perfekte kvinder og tror, man kan gå på café dagen efter fødslen. Det er en livsopgave at være forælder, og det er hårdt,« siger hun.

Tamar ved godt, at moderen har haft en depression efter fødslen, men at det ikke var hendes skyld. Charlotte Bashary overvejer at fortælle hende hele historien, når hun en gang selv skal have børn.

Følg serien: