»Hvis der er optræk til ballade, ordner beboerne det internt«

Med en storstilet plan vil Høje Taastrup Kommune rive boliger ned, bygge rækkehuse og opføre et kulturhus i boligområdet Taastrupgaard. Berlingske tog til boligområdet for at høre om bydelens boligsociale indsatser.

»Når man kigger på listen, kan man godt tænke, at der intet sker, og det er håbløst. Men hvis man forestillede sig, at man ikke gjorde noget, så ville de her områder helt sande til,« siger Gert Korvig, udviklingskoordinator i det socialt belastede boligbyggeri Tåstrupgård. Her er man i gang med indsatsen "Fremtidens Tåstrupgård", der skal åbne området op for resten af Taastrup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen

»Den beboersammensætning, vi har lige nu, er rigtig god, for vi har ingen ballade. Hvis der er optræk til ballade, ordner beboerne det internt.« Ordene er Ilse Jensens. Hun er frivillig i Taastrupsgaards beboerdrevne café. Der er kaffen på kanden, i et glasskab ligger ostemadder i både en stærk og mild variant.

Taastrupgaards udviklingskoordinator Gert Korvig mener, at den form for »positiv social kontrol«, Ilse Jensen taler om, er gavnlig i et område som Taastrupgaard.

»Det er først, når beboerne tør træde frem og sige »stop, vi vil ikke have det der«, at der er basis for en positiv udvikling,« siger han.

Fremtidens Taastrupgaard

Taastrupgard har flere gange optrådt på udlændinge-, integrations- og boligministeriets liste over ghettoområder i Danmark, senest i 2015. Men det kan en ny strategi måske ændre. Den 8.november skal Taastrupgaards knap 2.600 beboere stemme for eller imod planen »Fremtidens Taastrupgaard«.

Planen rummer omfattende ændringer af boligområdet. 185 boliger ud af 913 skal rives ned for at gøre plads til et børnekulturhus med ny skole, beboerne skal genhuses, rækkehuse opføres på en tilstødende grund, og knap 40 lejligheder indrettes til seniorboliger. Alt sammen for at åbne området op for omverdenen gennem en mere varieret arkitektur.

»Det er let at lave en kogebog for at bygge et udsat boligområde, men dermed ved vi også, hvad det er, vi skal angribe for grundlæggende at tage et opgør med det,« siger Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup kommune.

Et nyt omdømme

Gert Korvig fører an gennem rækkerne af boligblokke i fire etager. Der er sket meget i Taastrupgaard de senere år, mener han. Solceller på tagene, affaldssortering og en beboerhave, hvor beboerne høster og dyrker ting som chili, mynte, salat og jordbær. I sommer producerede havens bistæder en mængde sort honning, som de lokale biavlere solgte til michelin-restauranten Geranium i København.

Selvom forandring tager tid, tror Gert Korvig på, at vejen er en kombination af fysiske ændringer og sociale tiltag.

»Når man kigger på listen, kan man godt tænke, at der intet sker, og det er håbløst. Men hvis man forestillede sig, at man ikke gjorde noget, så ville de her områder helt sande til,« siger han.

På cykelstien foran beboerhaven kommer ungekoordinator Sanne Lindsten slentrende i selskab med en ung mand i dynejakke. Han hedder Enes Karaduman, er 20 år, studerer til finansøkonom og er født og opvokset i Taastrupgaard. Han sidder i afdelingsbestyrelsen og fungerer som positiv rollemodel for gårdens unge.

Begge mener, at Taastrupgaard lider under et negativt omdømme, som den nye plan måske kan være med til at ændre.

»Jeg håber, det vil gøre Taastrupgaard til et attraktivt sted og sætte en rød streg over fordommene,« siger Enes Karaduman.