Hvis Danmark undskylder for slaveriet, kan det ødelægge vores selvbillede

Lars Løkke Rasmussen vil givetvis nøjes med at beklage fortidens synder, når han besøger De Vestindiske Øer i anledning af 100-året for salget af den tidligere danske koloni.

Foto: TONY GENTILE

Man kender det godt. En undskyldning kan være så svær at få over læberne, at det næsten kan gøre ondt. Men uanset smerten er det dog de færreste undskyldninger, der har været diskuteret gennem årtier. Det gælder dog i sagen om en eventuel undskyldning til US Virgin Islands – tidligere De Vest-indiske Øer.

Gennem årenene har flere politikere vendt sagen, og diskussionen pågår også i dag, hvor Nikolaj Villumsen, udenrigspolitisk ordfører for Enhedslisten, længe har krævet, at Danmark skulle komme med en officiel undskyldning for vores rolle i slavehandlen.

»Og jeg har ment det i årevis,« understreger Nikolaj Villumsen, der onsdag rejser til St. Croix sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Begge politikere skal deltage i en officiel ceremoni, der markerer 100-året for salget af øerne St. Croix, St. Jan og St. Thomas til USA i 1917. Men det bliver med hvert sit udgangspunkt. Hvor Lars Løkke Rasmussen gerne vil beklage den danske udnyttelse af øernes tidligere beboere, står Villumsen fast på, at en direkte undskyldning må være på sin plads. Faktisk vil han gerne love mere end det.

»Jeg synes, at det er helt afgørende, at den danske stat påtager sig et ansvar, og jeg mener, at man bør følge op med konkrete initiativer. De Vestindiske Øer er præget af tårnhøj fattigdom og et meget lavt uddannelsesniveau, og øens beboere har ikke fulde borgerrettigheder i USA. Danmark bør hjælpe dem med at komme ud af den krise,« mener Nikolaj Villumsen, der synes, at diplomatisk arbejde samt mulighed for at øens unge kan komme på udveksling og studieophold på danske universiteter vil være en rimelig kompensation.

Men det er ikke alle, der er enige med ham. Blandt andre DFs Søren Espersen, der er formand for Udenrigspolitisk Nævn.

»Ingen af øernes nuværende beboere har været slaver, og ingen af os har været slaveejere. Hvis vi skal undskylde over for Vestindien, skal vi vel også sige undskyld for Det Stockholmske Blodbad (i 1520, red.),« siger Søren Espersen.

Specialister i børneslaver

Under perioden med den transatlantiske slavehandel var Danmark 1670-1802 involveret i handlen med og transporten af omkring 100.000 slaver fra Afrika til De Vestindiske Øer, hvor de arbejdede under umenneskelige vilkår i sukkerrørsplantagerne. Først i 1848 blev slaverne i de danske kolonier frie – 15 år efter de britiske slaver.

I bogen »Kongehusets joker« om den otte-årige Kwasi, der blev fjernet fra sin familie på De Vestindiske øer og foræret til det svenske kongehus, hvor han skulle underholde som hofnar, som forfatter og journalist Alex Frank Larsen netop har udgivet, bliver det blandt andet beskrevet, hvordan vi dengang specialiserede os i børneslaver. Var de under 12 år gamle, var det nemlig skattefrit at bruge børnene som arbejdskraft. Danskerne var altså ingen helgener – men bør vi sige undskyld?

Historiker Benjamin Asmussen, der er museumsinspektør på M/S Museet for Søfart i Helsingør, trækker på smilebåndet.

»Det kommer lidt i bølger med de undskyldninger,« siger Asmussen, der understreger, at de færreste nok vil mene, at skyld nedarves gennem generationer. Derfor er det ikke den enkelte dansker, der skal påtage sig skyld. Det skal staten.

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) undskyldning i Mindelunden i 2005 var den første af sin art her i landet. Undskyldningen gik på, at Danmark aktivt medvirkede til at udlevere jødiske flygtninge og andre uskyldige mennesker til Nazityskland under Anden Verdenskrig. Siden har blandt andre den australske premiereminister Kevin Rudd undskyldt diskrimination af landets oprindelige befolkning, mens diverse tyske regeringschefer har gået bodsgang for Det Tredje Riges forbrydelser. Tyskerne har i øvrigt også undskyldt folkedrabet i Namibias ørken i 1904. En dansk regering, der vælger at undskylde fortidens gerninger, ville altså ikke være den første.

»Der ville ikke være noget unikt i det,« siger Benjamin Asmussen, der ikke mener, at en undskyldning nødvendigvis skulle koste os noget rent økonomisk.

»USA har også undskyldt for slaveriet, og den undskyldning blev fulgt af en lille klausul, der betød, at den ikke kunne gøres til genstand for søgsmål. Det var med andre ord en gratis omgang,« siger han.

Dyrt for selvforståelsen

Heller ikke Astrid Nonbo, der forsker i erindrings- og historiepolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier, mener, at en dansk undskyldning nødvendigvis skal følges op med en pose penge, som der ofte er politisk frygt for. Hun drager en parallel.

»I USA var visse hospitaler længe bange for at sige undskyld, hvis de begik fejl – alene af den grund, at de var bange for, at det senere kunne bruges i erstatningssager. Men det viser sig, at en undskyldning sjældent kan bruges til at løfte en bevisbyrde. I stedet havde det den konsekvens, at lægerne afholdt sig fra at sige undskyld, og dermed fik de pårørende aldrig den anerkendelse, de søgte. Og så endte det i retssager. Derfor har man nu i flere delstater vedtaget love, der beskytter officielle undskyldninger,« siger Astrid Nonbo, der altså ikke mener, at Danmark skal frygte, at et undskyld vil koste kassen.

Til gengæld kan det koste os dyrt rent moralsk. Siger vi undskyld, river vi nemlig hjertet ud af den danske, nationale selvforståelse.

»Hele forestillingen om at være en fredelig nation i udkanten af Europa vil blive forrykket. Samtidig kan man sige, at det også ville udløse et moralsk krav om, at vi fik gjort noget ved vores mellemværende med Grønland, som stadig står i en uafklaret situation i forhold til Danmark. Der er stadig en idé om, at alt, hvad vi har gjort for Grønland, er gjort i den bedste mening. Og derfor bliver det meget følsomt, hvis vi pludselig bliver bedt om at tage ansvar for landets tilstand,« siger Astrid Nonbo.

Og det kan være et stort ansvar. Benjamin Asmussen forstår godt, hvis der er mange følelser involveret.

»Vi kan jo ikke rette op på verdens indretning, og vi kan ikke hjælpe de tusindvis af mennesker, der døde på plantagerne for at skaffe sukker til Danmark og Europa. Det ansvar kan godt være svært at tage på sig,« siger Benjamin Asmussen. »Mange af dem, der taler imod en undskyldning, taler jo ud fra et dansk perspektiv. Det giver ikke mening for os at undskylde, og det er jo rigtigt nok. Som danskere kan du og jeg ikke bruge det til særlig meget, men der er også en modtager, og for mange af dem vil en undskyldning være et skridt på vejen mod forsoning med fortiden«.

Også selv om det er en gratis omgang for den danske statskasse.