Hvilken klasse vil vi kampflyve på?

Politikere og forskere er enige om, at kampfly er afgørende. Derfor skal Danmark købe for milliarder.

Boeings F-18 Super Hornet har en lang historie bag sig med deltagelse i en række konflikter. Her bryder en af dem lydmuren under en opvisning over New York. Fold sammen
Læs mere
Foto: CHRISTOPHER PASATIERI

Hører Danmark til blandt underklasse-nationerne uden egne kampfly? Eller vil Danmark tilhøre landene i første division, der råder over egne, topmoderne fly med alle de kapaciteter, moderne kampfly tilbyder i form af hele spekteret fra suverænitetshævdelse og overvågning, over air policing til nedkæmpelse af andre fly og evne til at gå ind i forreste linje sammen med amerikanske og britiske kampfly?

Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som forskere beder politikere og befolkning svare på, når man vil have forklaringen på, at Danmark skal købe nye kampfly for måske 20 milliarder kroner plus det løse til afløsning for F-16 flyet.

Nye fly skal kunne bruges til det hele, inklusive til mulige opgaver i Arktis, hvor langtrækkende kampfly med deres sensorer kan sendes ud for at skabe overblik i tilfælde af en redningsopgave eller miljøforurening, fastslår forsvarsminister Nicolai Wammen (S). Ministeren vil, ligesom et bredt flertal i Folketinget, inklusive SF, have hele pakken af opgaver med, inklusive evnen til at sende fly ud på internationale opgaver, hvilket kræver flere fly, end hvis man ville nøjes med fly til suverænitetshåndhævelse over dansk territorium.

»Flyene skal bruges internationalt, hvis det er til gavn for Danmark og det internationale samfund. Vi så det på Balkan og senest i Libyen, hvor danske fly var med til at beskytte civilbefolkningen. Så jeg mener, det er i dansk interesse at have kampfly,« siger Nicolai Wammen.

En effektiv hammer

Ifølge seniorforsker Henrik Breitenbauch på Center for Militære Studier er kampfly ikke kun et spørgsmål om at løse konkrete opgaver.

»At have moderne kampfly er at være med i en særlig klasse af lande, og ikke at have dem er at være med i en helt anden og lavere rangerende klasse. De der ikke kan varetage deres egen sikkerhed og ikke har det værktøj i værktøjskassen, har meget færre strenge at spille på,« siger han. Desuden er det ikke gratis at undvære kampfly. Hvis andre lande skal levere suverænitetshævdelse, sådan som blandt andre Danmark på skift med andre lande stiller fly for de baltiske lande og Island, koster det på andre måder. Man kan vælge at være nettomodtager af sikkerhed fra andre, men det valg ville ligge langt væk fra den måde, vi har tænkt sikkerhedspolitik på i de seneste tyve år, mener Breitenbauch.

»Kampfly er den største hammer i international ordenshåndhævelse. Flyene er fleksible, og hvis modstanderen ikke er særlig avanceret, er risikoen for egne fly lav. Derfor er kampfly et redskab, politikerne er glade for,« siger forskeren.

Beretningen fra Forsvarskommissionen i 2008 konkluderede, at Danmark skulle have nye kampfly, og det samme konkluderede politikerne bag forsvarsforliget i 2010. Typevalget skal ske inden sommeren 2015.

Forsvarsminister Nicolai Wammen har en klar forventning om, at hele forligskredsen, hvor kun Enhedslisten ikke er med, vil blive enige. »Jeg har ikke grund til at tro andet, end at det også er holdningen hele vejen rundt. Jeg oplever et seriøst samarbejde, hvor vi alle ønsker at træffe den rigtige beslutning for Danmark.«