Hvidovre Hospital opsporer kun donorbørn »på ordre«

Hvidovre Hospital vil ikke af egen drift forsøge at opspore de nu voksne donorbørn, som den arveligt belastede sæddonor Henrik Koch er ophav til. Presset vokser på sundhedsminister Astrid Krag.

Henrik Koch, der i 1997 forsøgte at advare sundhedssystemet om, at et ukendt donorbørn formentlig har arvet hans kræftsygdom, mener ikke, at man i sin tid undersøgte sagen godt nok. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om Berlingske i dag kan indkredse søgningen af et ukendt antal børn, der med 50 procent risiko vil udvikle en potentielt dødelig tarmkræft til at være undfanget på Hvidovre Hospital, har hospitalet ikke tænkt sig at sætte søgningen i gang.

Det skal ske "på ordre", fortæller vicedirektør Torben Mogensen, som også spår, at mulighederne er begrænsede.

- Vi skal kigge fertilitetsklinikkens journaler igennem og se hvilke kvinder, der er blevet insemineret. I journalerne vil man ikke kunne finde den pågældende donors donorkode, så vi skal kontakte en masse mennesker, som så skal lade deres børn teste for denne sygdom," siger Torben Mogensen.

Hvidovre Hospital har nedfotograferet kvindernes journaler, så man vil kunne udpege kvinder i risikogruppen. Hvor mange, der er tale om, har Hvidovre Hospital ikke et kvalificeret bud på, men Torben Mogensen siger, at der er tale om "en del".

Føler sig ført bag lyset

Det selvbestaltede lægeudvalg under stadslægen, der i 1997 endte med at begrave sagen, bestod af Finn Cilius Nielsen, der havde ansvaret for de undersøgelser, som kort forinden havde fundet sygdomsgenet hos Henrik Koch. Derudover var det stadslægen, Claus Lundstedt, lederen af Rigshospitalets Fertilitetsklinik, Anders Nyboe Andersen, og endelig administrerende overlæge på gynækologisk afdeling på Hvidovre Hospital, Niels Chr. Nielsen, der også var lægelig konsulent i datidens største sædbank herhjemme, Central Sædbank.

De vurderede, at Henrik Kochs sæd var spredt til 22 gynækologiske afdelinger rundt om i Danmark foruden afdelinger i Norge, Færøerne og Island. Man lukkede sagen ned, da man ikke ville skabe uro i over 500 familier. Men den vurdering byggede på en fejlagtig antagelse om, at Henrik Koch donerede sæd til  Central Sædbank. Men sådan var det ikke, fortæller Henrik Koch.

"Jeg donerede kun til Hvidovre Hospital," siger han.

Henrik Koch føler, at hans advarsel i 1997 ikke blev varetaget på ansvarlig vis. 

- Det virker på mig stærkt kritisabelt, at der ikke vistes større vilje, hensyn og omhyggelighed for en række menneskers liv, ve og vel, uddyber han.

Finn Cilius Nielsen, der i dag er professor i klinisk molekylærbiologi og leder af Genomisk Medicin på Rigshospitalet, sad med i udvalget, og var dengang uenig i konklusionerne. Han husker sagsbehandlingen som "juridisk, formel og embedsmæssig" og han mente ikke, at beslutningen om at droppe opsporingsarbejdet var "fagligt begrundet".

Med de nye oplysninger om, at Henrik Koch kun donerede sæd til Hvidovre Hospital, føler Finn Cilius Nielsen sig ført bag lyset.

"Jeg synes ikke, man har bibragt mig det fulde billede af situationen. Både i 1997 og i dag vil man nemt, hurtigt og uden store omkostninger kunne undersøge for kendte mutationer," siger han.

Sår tvivl om habilitet

Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det selvbestaltede udvalg under stadslægen, der i sin tid kiggede på sagen, var klædt godt nok på til at se på sagen med "et køligt blik". Det mener lektor Lars Thorup Larsen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, der har gransket den politiske debat om kunstig befrugtning gennem tiderne:

- Man kan spørge sig selv, om det udvalg var tilstrækkelig uafhængigt til at vurdere den sag. Det lyder som noget, der er Sundhedsstyrelsens opgave, må jeg sige. 

Det selvbestaltede lægeudvalg under stadslægen informerede Sundhedsstyrelsen om konklusionen. En konklusion, som man i Sundhedsstyrelsen ikke satte spørgsmålstegn ved, viser akter i sagen.

Politisk pres for ny undersøgelse

De Konservatives sundhedsordfører, Benedikte Kiær, mener, at fagfolk skal på banen for at vurdere, om man præcist kan lave en undersøgelse af, hvem de berørte familier er, før man sætter en screening i gang.

Hos Dansk Folkeparti er Liselott Blixt slet ikke i tvivl om, at man skal undersøge sagen nærmere.

- Hvis vi skal have en chance for at rede de her mennesker, så bliver vi nødt til at finde dem. Vi skal i det mindste gøre forsøget, siger hun.

Venstres Sophie Løhde mener også, at sagen kalder på at blive gransket igen.

- Hvis det er korrekt, at det er en begrænset gruppe, som det berører, så skal man gøre noget aktivt for at identificere dem. Det er jo en sygdom, man kan forebygge, siger hun og uddyber:

- De nye oplysninger kan man ikke sidde overhørig, og ministeren må kontakte Sundhedsstyrelsen for at få oplyst den her sag til bunds.

Berlingske har bedt om en kommentar fra sundhedsminister Astrid Krag (SF), der endnu ikke er vendt tilbage.