Hvert tredje underklassebarn kommer aldrig ud af underklassen

En rapport fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd viser, at akademikerbørn har fem gange så stor sandsynlighed for at få en universitetsuddannelse som et barn fra arbejderklassen. Samtidig forlader børn fra underklassen sjældent underklassen igen. Og det er problematisk, mener seniorforsker Jens-Peter Thomsen.

Den sociale arv lever i bedste velgående i Danmark. Børn af akademikere har for eksempel fem gange så stor sandsynlighed for at få en universtitetsuddannelse som børn fra arbejderklassen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dennis Lehmann

Hvis du er født ind i underklassen, bliver du i underklassen.

Det er en realitet for hvert tredje underklassebarn i Danmark, viser tal fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd. Tallet for, hvor mange af børnene, der ikke får brudt den sociale arv, er steget fra 2003 til 2013.

Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd skriver i rapporten, at der i Danmark er en stærk sammenhæng mellem den socialklasse, et barn vokser op i, og den klasse, barnet befinder sig i som voksen – og det på trods af, at vores land i en international sammenhæng er kendt for at have en høj social mobilitet.

Ifølge Jens-Peter Thomsen, der er seniorforsker ved Det Nationale Forskning- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, handler det om, at de ufaglærte forældre ikke har lige så høje forventninger til deres børns valg af uddannelse, som forældre med en lang videregående uddannelse. Det fortæller han Fagbladet 3F.

»Når vi interviewer de unges forældre, kan vi høre, at alle, uanset baggrund, vil det bedste for deres børn. Men forældre, der er kortuddannede, kender ikke til, hvorfor uddannelse har så stor en betydning. De kan derfor ikke hjælpe og vejlede deres børn på samme måde, og de er også mere fremmede i forhold til, hvorfor uddannelse skal fylde så meget,« siger han til 3F.

Den sociale baggrund spiller stor rolle i barnets liv

Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd har undersøgt dette ved at se på, hvilken socialklasse unge, som var 17 år i 1995, befinder sig i som 35-årige. Det tal har rådet sammenlignet med sin tidligere undersøgelse om unge fra 1985, og ud fra dette kan man konkludere, at udviklingen går den forkerte vej. For ti år siden var det nemlig kun en fjerdedel, der fortsat befandt sig i underklassen.

»Den sociale baggrund er den mest betydningsfulde faktor for, hvor børn ender i tilværelsen. Et barn fra en akademikerfamilie har for eksempel fem gange så stor sandsynlighed for at få en universitetsuddannelse som et barn fra arbejderklassen,« siger Jens-Peter Thomsen til 3F.

Rapporten fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd slutter med at konkludere, at den sociale arv stadig slår tydeligt igennem.

»Arbejderbørn har størst sandsynlighed for at blive arbejdere selv; elitebørn har størst sandsynlighed for selv at havne i eliten, og underklassebørnene er dem, der med størst sandsynlighed ikke får en uddannelse,« skriver Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd og slår det fast som et problem, da det forringer børnenes fremtidsmuligheder og øger sandsynligheden for, at de får et liv med ringere arbejdsmarkedstilknytning, lavere indkomst og generelt dårligere levevilkår end den øvrige befolkning.