Hverdagen vinder altid over vores frygt

Det er dagligdagens trummerum, der redder os fra længerevarende terrorfrygt. Fordi hverdagen er den måde, livet skal se ud på, mener socialpsykolog.

Mange mennesker tænker i øjeblikket over, hvor terroren vil ramme næste gang. Et supermarked i Paris blev mål i sidste uge. Men inden længe er tanken om, at det kan ske for os, når vi foretager os helt dagligdags ting, trængt i baggrunden, understreger eksperter.
Læs mere
Fold sammen

På denne reporters arbejdsplads er nogle begyndt at grynte utilfredst af, at vi stadig over en uge efter terrorangrebet på Charlie Hebdo og det jødiske supermarked i Paris skal gå en omvej for at købe kaffe på vores lille lokale café. Vi må stadig kun gå ind og ud ad hovedindgangen. Selv garvede medarbejdere, som receptionisten kender til hudløshed, skal vise ID.

I dagene efter angrebene kunne vores daglige omvej til kaffen ikke blive lang nok, og de uniformerede vagter ikke talrige nok. Så længe, det kunne mindske risikoen for terror og mindske vores frygt, var det helt i orden. Akkurat som det skete efter terrorangrebene i New York i 2001. Angrebet på Bali i 2002 og efter selvmordsbomberne i Madrid 2004 og London 2005. Fuld fart på frygten og national angst for at køre med metro og bus. Hvad med barnet i børnehaven? Datteren i skolen? Hvor ville »de« slå til næste gang? Hvem ville blive det næste offer?

Men så blev det hverdag. Selv vagterne begyndte at se ud, som om de kedede sig, da der var gået nogle uger.

Netop hverdagens og rutinernes kraft er hemmeligheden ved, at vores frygt så hurtigt fordamper, og at vi ikke ser en terrorist bag hver en caffe latte. Eller som lektor i socialpsykologi ved Københavns Universitet Torben Bechmann Jensen udtrykker det:

»Uanset hvad, vi udsættes for af begivenheder, så vil vi søge tilbage til flokken, til der, hvor vi føler os bedst tilpas, og hvor vi kender rutinerne ud og ind.«Det sker og vil også ske efter terroren i Paris, mener han. Det er en overlevelsesstrategi.

»Men det er også et forsøg på at skabe overblik i sit liv. Og det, der bliver for forstyrrende, det er vi tilbøjelige til at filtrere bort, hvis vi overhovedet kan. Nogen vil kalde det fortrængning. Jeg vil kalde det en filtrering, for det er uhensigtsmæssigt hver dag at tænke på potentielle farer. På den måde har vi heldigvis en overlevelsestrang eller en fornemmelse for, hvordan vi kan leve vores liv på den bedst mulige måde,« siger Torben Bechmann Jensen.

Vi lever i en frygtkultur

Psykolog Keld Molin er tilknyttet Beredskabsstyrelsen og Kolding Sygehus, og han skrev i 2007 bogen »Terrorangrebets psykologi«.

»Det er, som når nogen råber ulven kommer. Når man så har hørt det mange gange, og ulven ikke kommer, så vænner vi os til det. Det er en betinget refleks, at man glemmer frygten, og så bliver det dagligdag.«

Den frygt, vores hverdag er så god til at dulme, er blevet til en hel kultur. Terror er kun én ud af mange ting, vi frygter. Global opvarmning, ebola, SARS, luften vi indånder, trafikulykker, natur- og flykatastrofer. Og ikke mindst hvad der måske vil ske, hvis vi ikke bruger cykelhjelm eller står på en vulkan eller flyver på ferie.Der er kommet en stemning i samfundet som den norske filosof Lars Fr. H. Svendsen kalder en »frygtkultur«. Han udgav i 2007 bogen »Frygt«, hvor han analyserer frygten som fænomen gennem undersøgelser, holdninger og statistik i neurobiologi, fænomenologi, politisk filosofi, skønlitteratur og popkultur. Vores frygtkultur er vokset frem i kølvandet på terrorangreb de seneste 15 år, skriver han. Godt hjulpet på vej af mediernes og politikernes overdrivelser. Men også alle hånde smittefarer og naboens gedulgte hensigter lurer lige om hjørnet – frygter vi. Selv om statistikkerne viser, at vi ikke bør være bange, og at risikoen for at blive terroroffer eller blive udsat for kriminalitet er faldende, så frygter vi alligevel. Frygten er blevet en af samfundets grundlæggende sindsstemninger, skriver Lars Fr. H. Svendsen. Og den starter tidligt:

»Man er gået fra at betragte frygt som en følelse, som børn bør lære at overvinde, til at betragte den som en naturlig del af deres liv,« skriver han.

Frygten efter Paris vil vare længere

Den norske filosof mener, frygten er blevet en dårlig vane såvel i hjemmet som ude i samfundet. Vi trives åbenbart med at forvente, at noget negativt vil ske.

Således kunne en TNS Gallup-måling om danskernes terrorfrygt i 2014 fortælle, at 61 pct. af os tror, det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at der inden for de kommende år vil ske et terrorangreb i Danmark. 22 procent mener, det er usandsynligt. Tallene er i øvrigt ikke er steget siden 2011. Til gengæld er frygten flyttet ind sammen med os. Hver tiende i undersøgelsen føler sig utryg i eget hjem på grund af terrorfrygten.Vores frygt efter angrebene i Paris i sidste uge kan synes velbegrundet. Ifølge Torben Bechmann Jensen vil den vare længere end tidligere, »fordi den er anderledes programsat af medierne og især politikerne, for det vil måske føre til store beslutninger og lovgivning.«

Men hverdagens trygge trummerum vil som sagt tage over til sidst.»Hverdagen er den måde, livet skal se ud på, for så kan man få dybde og perspektiv på, når der sker noget særligt godt eller noget særligt skidt,« siger Torben Bechmann Jensen.

»Det er en livscyklus eller en måde at gøre sit liv hensigtsmæssigt og til at leve på.«