»Hverdagen er Københavns største attraktion«

Vi skal dyrke hverdagslivet og lade os inspirere af en smart, kompakt Tokyo-måde at bo på. Det mener Dan Stubbergaard, indehaver og kreativ direktør for arkitektfirmaet COBE, som står i spidsen for det nye kvarter på Papirøen.

Hverdagslivet er Københavns største attraktion, mener indehaver og kreativ direktør for arkitektfirmaet COBE, Dan Stubbergaard. Her har arkitekten indtaget en af træfuglene på Papirøen, som han skal være med til at forvandle til en nyt kvarter. (Foto: Jens Astrup)
Læs mere
Fold sammen

»Vi skal adskille os fra andre byer og kunne noget særligt, for det er en benhård konkurrence. Det, vi er rigtig gode til, er at dyrke hverdagslivet. Det er vores største attraktion«.

Dan Stubbergaard er kravlet op på en af de store træfugle, som spejder ud over Købehavns Havn fra Papirøen, hvor turister på lejede cykler og københavnere med hang til food trucks indtager frokosten på bænke i solen med udsigt til Operaen og Skuespilhuset.

Fuglene er tegnet af arkitektfirmaet COBE, der med byggerier som det nye Nørreport Station, Israels Plads og en masterplan for udviklingen af Nordhavn de seneste år har sat sit tydelige aftryk på København. Senest er tegnestuen blevet udvalgt til at skabe et nyt kvarter her på Papirøen, hvor Copenhagen Street Food holder midlertidigt til i de store haller, hvor dagspressen før i tiden havde papirlager.

Det er også her, indehaver og kreativ direktør i COBE Dan Stubbergaard har kontor og holder til sammen med sine 80 ansatte. »Papirøen er et billede på den enorme forvandling, København har gennemgået de seneste 20 år – fra industri- og havneby til at være en liveable city. Jeg ville gerne bruge et dansk ord for »liveable«, men det er svært at oversætte direkte,« siger arkitekten og leder efter en formulering, der gør det lidt diffuse begreb mere konkret.

»Man kan sige en by, hvor man bor, lever, har sin hverdag, og hvor man bruger byen som sin dagligstue.«

Dan Stubbergaard bruger ord som hjem, dagligstue og hverdag mere end en gang, mens vi taler om det, der gør København til noget særligt. Og om de visioner han har for byen. I denne sammenhæng er hverdag hverken lig med leverpostejsmadder eller faste rutiner. Her handler det om den måde, vi fra at leve mellem lejlighedens fire vægge er rykket ud i byen, som vi bruger på nye måder.

»Mange af os, der bor i København, har ikke kæmpestore lejligheder, så det at bruge byen som den udvidede dagligstue er noget, der er accelereret siden dengang, der kun var en café i København, Café Sommersko. Nu går alle ud i byen og sidder med laptops og bruger cafeen som kontor. Men begrebet er meget større. Det dækker også, at man bruger byens biblioteker, ikke kun til at låne en bog, men til at tage børnene med på og til at drikke en kop kaffe. Eller at man bruger byens rum og de nye pladser. En fødselsdag på Vesterbro kan ligeså godt foregå på Sønder Boulevard som i en toværelses lejlighed.«

Hverdagen har tag i verden

Når turisterne i dag strømmer til København, er det netop på grund at vores hverdagsliv, mener Dan Stubbergaard.

»København har jo ikke store turistattraktioner som Eiffeltårnet og Frihedsgudinden – den største historiske turistattraktion, vi har, er Den Lille Havfrue, som er halvanden meter høj, så turisterne bliver ofte fælt skuffede. Det, der er måske er blevet byens største turistattraktion de seneste ti år, er det her hverdagsliv. At leje en Airbnb-lejlighed, hvor der hænger en PH-lampe, låne to cykler og bare køre rundt i byen og opleve de tilbud, der er til københavnerne og dermed også til turisterne. Det er tit det ikke målbare, som gør, at noget bliver en turistattraktion – den helt særlige atmosfære, vores københavner-DNA, som vi bliver prisbelønnet for. Det skal vi finde ind til og dyrke i stor stil,« siger Dan Stubbergaard og refererer til et magasin som Monocle, der hele tre gange har udråbt København til at være verdens bedste by at bo i.

»Det nordiske liv er meget ordnet – der er styr på tingene, men det er også frit. Man oplever, at der er enormt mange børn i gadebilledet. Det gør du ikke i Paris eller London. Der er de meget mere beskyttede og sidder i forstæderne. Det er faktisk ret unikt for gæster at se den rolle, børn spiller, og det er noget, vi i høj grad designer byen efter.«

COBE har blandt andet været med til at tegne Danmarks største daginstitution og ungdomsklub på Christianshavn, Verdens Bedste Børneby, der er udformet som en hel by med rådhus, restaurant, port, tårn og sågar brandstation.

Gourmetmad og øldrikkere

Dan Stubbergaard er blevet udråbt til at være en af de vigtigste skikkelser i den nye generation af danske arkitekter. Sidste år fik han og COBE tildelt Dreyers Fonds hæderspris for sin arkitektur, der indfanger byens dagligliv. Israels Plads er et andet eksempel.

»Tanken har været, at der skal foregå mange aktiviteter parallelt på pladsen. Man kan sidde på trapperne og spise sin gourmetmad, man har købt i Torvehallerne, mens der sidder en hjemløs og drikker sin øl ved siden af. De sejeste street-basketfyre kan spille bold, og skolerne omkring kan holde frikvarter på pladsen. Vi ser det meget som en hverdagslivsplads med mange typer mennesker på samme tid.«

Den samme tanke går igen her på Papir­øen, hvor det nye kvarter ventes at stå klar i 2021.

»Vi har valgt i høj grad at tage udgangspunkt i det, der allerede er – de her store haller, hvor der skal være alle muligt kulturelle aktiviteter med boliger ovenpå. I hallerne kan man lave et fint kunstmuseum, en svømmehal, et loppemarked, et madmarked. Det kan have allemulige funktioner. Det er nogle uprætentiøse multifunktionelle rum, som man kan have det mangfoldige hverdagsliv i, og som står i kontrast til Operaen og Skuespilhuset, der er mere elitære kulturinstitutioner.«

Men selv om der er masser af gode takter i København lige nu, så har medaljen en bagside, mener Dan Stubbergaard.

»Som i mange andre storbyer stiger huspriserne, fordi mange vil bo her. Det lægger et vist pres på almindelige mennesker og er måske den største fare ved Københavns succes. At det bliver så attraktivt og dermed dyrt at bo her, at det primært er folk med mange penge, som rykker ind – og de bor her måske ikke engang fast. Dermed forsvinder det hverdagsliv, som i første omgang var med til at gøre byen interessant. Så når man slår Papirøens miljø i stykker i en periode, fordi man skal bygge nyt, er det afgørende, at man ikke bare bygger rigmandsvillaer.«

Dan Stubbergaards vision er, at man gennem blandt andet arkitektur kan integrere boligområder som Tingbjerg og Mjølnerparken i den øvrige by. COBE arbejder netop nu på et nyt kulturhus i Tingbjerg, som Københavns Kommune og AP Møller Fonden har været med til at betale.

»Her kommer en café, en fællessal, et godt børnebibliotek og rolige steder, hvor man kan slå sig ned frem for blot et standardiseret byggeri. Det er vigtigt, at vi lykkes med at få nogle af de boligområder, som er socialt segregerede fra resten af byen, med i købehavnerfortællingen.«

Flere blå parker

Hvis det står til Dan Stubbergaard, skal Københavns placering ved vandet bringes endnu mere i spil i de kommende år. Ud over Papirøen har COBE stået for at skabe en masterplan for hele Nordhavn – et kvarter, der så småt begynder at tage form, og som har havnen som nabo.

»København er i den unikke situation, at man har de her industrielle havneområder, som ligger i hjertet af byen – som Nordhavn og Sydhavn. Her skal byens store kvalitet, vandet, endnu mere frem. Vi skal med andre ord bringe havnen endnu mere i spil som den største blå park, byen har. Det er man godt på vej med, og det tror jeg, Nordhavn vil bidrage til. Et sted som Refshaleøen er også enormt interessant. Der sker meget, fordi man ikke har tilladt at bygge boliger – det område er låst, og det gør det til et særdeles interessant sted.«

Dan Stubbergaard er dog ikke udelt begejstret for arkitekturen i eksempelvis Sydhavn.

»Tag ud og se boligerne i Sydhavn eller Ørestad – det hele ligner hinanden. Det er i mine øjne idéforladt. Investorerne har øjnet en guldgrube, og det ræser derudad – det er ligesom i 00erne. En arkitektonisk udfordring byen står over for lige nu, er, om der bliver bygget interessante langtidsholdbare boliger i København. Man tegner boliger som om, vi alle skal bo i et hvidt HTH-køkken med hvide vægge og tre værelser og ens balkoner,« siger Dan Stubbergaard, der drømmer om en by med blandede boformer.

»Man bør blande ældrelejligheder, familieboliger og gode, simple lejligheder, som er billige. Vi skal lade os inspirere af en smart, kompakt Tokyo-måde at bo på. Mange københavnere kan sagtens nøjes med 40-50 kvadratmeter – især når man rykker sit liv ud i byen. Her er jeg bange for, at vi forbigår en unik chance i forhold til den måde, vi tænker boliger på i dag. Vi skal lave byggerier, som tør noget. Vi skal sammenligne os med Berlin og München og de andre store byer. Der skal vi vinde på kvalitet frem for kvantitet.«

Til gengæld mener Dan Stubbergaard, at mængden af høje byggerier ligger på et fornuftigt niveau.

»Det skal give mening at bygge i højden. Vi ligger jo på breddegrad med Moskva, og det er kun på grund af Golfstørmmen, at vi egentlig kan have det så varmt på så nordlige breddegrader. Så at have høje bygninger med den turbulens, det skaber, kan være et stort problem. Som udgangspunkt er det bedre at putte sig, som vi historisk da også har gjort. De rigtige steder giver det god mening at bygge højt, men man skal gøre det med omtanke. Det synes jeg også, man gør i København.«

Arkitekten hænger fast i Nørrebro

Privat bor Dan Stubbergaard med sin familie på Nørrebro, og han har ingen planer om at rykke til et af de nye kvarterer. Selv om han på en solskinsdag godt kunne blive en smule fristet til at »smage sin egen medicin«, som han udtrykker det.

Få meter fra kajen på Papirøen lokker husene på Krøyers Plads, som COBE også har været med til at tegne. De har direkte udsigt over havnen og noget, der ligner byens bedste tagterrasse. Her har blandt andre Michael Laudrup investeret i en lejlighed.

Men der er nu noget særligt over de gamle brokvarterer, baggårdene og det væld af forskellige typer, der stadig findes på Nørrebro, mener Dan Stubbergaard.

»Hvis det står til mig, skal kvartererne have lov til at beholde deres særpræg. Nørrebro skal være anderledes end Østerbro, Nordvest skal have lov til at være det Klondyke, det er. Det skal ny arkitektur være med til at understrege frem for at ensrette udtrykket. Vi skal hele tiden sikre en forskellighed. Det er vigtigt, at København ikke blot bliver en pæn og poleret by, hvor folk bor i deres fine lejligheder.«