Hver tredje ungdomskriminel er kendt af politiet

Hver tredje sigtet 15-årig i 2013 blev også sigtet, da personen var mindreårig og under den kriminelle lavalder. Ifølge Venstre bekræfter tallene behovet for en ungdomsdomstol.

Børn af forældre, der ingen uddannelse har, drikker for meget eller har pletter på straffeattesten, har større risiko for at blive kriminelle. Det viser en undersøgelse, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har lavet.
Læs mere
Fold sammen

Af alle de 15-årige, der i 2013 blev sigtet for at bryde straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer, har knap en tredjedel allerede hilst på lovens lange arm, da de var under den kriminelle lavalder.

Det viser tal fra Rigspolitiet i et svar fra Justitsministeriet efter spørgsmål fra Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen.

I svaret lyder det, at af de 15- og 16-årige, der i 2013 blev sigtet for en lovovertrædelse, har 31 procent af de 15-årige og 36 procent af de 16-årige været sigtet eller mistænkt for en lovovertrædelse, også inden de fyldte henholdsvis 15 og 16 år.

V vil have ungdomsdomstol

Ifølge Karsten Lauritzen bekræfter tallene, at der er behov for at sænke den kriminelle lavalder og oprette en ungdomsdomstol, som blå blok samlet foreslog i september i Berlingske.

»Det er skræmmende og overraskende, at politiet har haft fat i en tredjedel af de sigtede 15-årige, da de var mindreårige. Man kan ikke lade ungdomskriminaliteten ligge, selv om den er faldende. Man må fokusere på problemet, som er den hårde kerne,« siger Karsten Lauritzen.

Han peger blandt andet på, at der mangler en mere sammenhængende og national tilgang til de unge lovovertrædere.

»Der er stor forskel på den tilgang, kommunerne har til de her sager. I nogle tilfælde sker der ikke andet, end at kommunen bliver underrettet, hvis mindreårige begår kriminalitet. En ungdomsdomstol vil sikre konsekvens. Tyveri kan give en bøde, vold et behandlingsforløb og lignende. Der kommer en ensartethed for de unge, som har brug for konsekvenser,« argumenterer Karsten Lauritzen.

Ligeglade med snak

Ifølge ham er »den hårde kerne« af ungdomskriminelle ligeglade med »en snak på kommunen« og skal derfor opleve konsekvens og sanktioner første gang, de kommer i kontakt med politiet.

I blå bloks forslag skal en ungdomsdomstol tage sig af den kriminalitet, der begås af de 12- til 17-årige. Ungdomsdomstolen skal samtidig kunne lave sanktioner med et større spillerum til den straf, domstolen vurderer mest effektiv i den enkelte sag. De mest alvorlige sager skal kunne overføres til det almindelige domstols­system.

S vil forebygge

Trine Bramsen, Socialdemokratiets retsordfører, giver imidlertid ikke meget for Karsten Lauritzens udlægning af tallene og mener, at man skal og bør kigge på det generelle fald i ungdomskriminaliteten. »Man er nødt til at holde det over for den samlede ungdomskriminalitet. Faktum er, at vi har det laveste niveau i rigtig mange år. Det er problematisk, at der stadig er unge, der er kriminelle, men det markante fald i ungdomskriminalitet tyder på, at vi har fat i de rigtige redskaber, når vi bruger forebyggelse til at få de unge ud af kriminalitet,« siger Trine Bramsen og fortsætter:

»Jeg kan ikke se Venstres argument. Faktum er, at kriminaliteten er faldende. Vi afviser ikke, at indsatsen ikke kan forbedres, men intet peger på, at det virker at sænke den kriminelle lavalder eller bringe børn for en domstol. Det forebyggende arbejde har den største effekt,« siger Trine Bramsen.

Tal overrasker ikke

På Aalborg Universitet er sociolog og forsker i kriminalitet, Michael Hviid Jacobsen, ikke overrasket over tallene. De afspejler det, man allerede ved, forklarer han. Nemlig at en stor del af de kriminelle – herunder også de unge – tidligere har været i kontakt med ordensmagten eller retssystemet.

»Konklusionen på denne viden kan naturligvis være, at man kan oprette en ungdomsdomstol, som det foreslås af Venstre og andre, men det betyder jo ikke, at man får kortlagt eller konfronteret de særlige problemer, som har ført til disse unges kriminalitet. Der er i og for sig intet til hinder for, at det nuværende system vil kunne, og burde kunne, tackle denne ungdomskriminalitet, uden at der skal oprettes en særdomstol,« siger Michael Hviid Jacobsen.

En meningsmåling foretaget af A&B Analyse for Altinget viste i sidste uge, at 67,6 procent af danskerne mener, at den kriminelle lavalder bør sættes ned til 14 år. 28,5 procent svarede nej, mens 3,9 procent svarede »ved ikke«.