Hver tredje lærer føler sig stresset

Der er sket en markant stigning i antallet af lærere, der føler sig meget stressede. Ifølge Danmarks Lærerforening skyldes det blandt andet lærerlockout og inklusion.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lærerlockout, inklusion og usikkerhed om skolens fremtid med den nye folkeskolereform fylder så meget hos landets lærere, at hver tredje føler sig meget stresset.

En ny medlemsundersøgelse fra Danmarks Lærerforening, hvor 16.000 lærere har svaret, viser ifølge folkeskolen.dk, at antallet af lærere, der føler sig stressede, er tredoblet siden 2012, hvor hovedorganisationen FTF gennemførte en lignende undersøgelse.

Således svarer en tredjedel af de adspurgte lærere »ret meget« eller »virkelig meget« på spørgsmålet om, hvorvidt de føler sig stressede for tiden. Det er kun hver ottende lærer, der erklærer sig fuldstændig stressfri.

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er overbevist om, at det blandt andet er lærerlockouten sidste forår, der bærer en del af skylden for, at hans medlemmer er pressede. Han kalder resultatet af undersøgelsen for »rigtig skidt«.

»Der er sket en udvikling i skolen, der betyder, at der er kommet et meget, meget stort pres på lærerne. 11 procent af alle lærerstillinger bliver nedlagt i en periode, hvor der kun er et fald i elevtallet på godt to procent. Og det siger sig selv, at så er der meget mere arbejde til den enkelte lærer,« siger Anders Bondo Christensen.

»Og så er der hele inklusionsdagsordenen om, at elever med særlige behov skal rummes i den almindelige undervisning. Det er som udgangspunkt rigtig godt, mener lærerne, men hvis man ikke har de nødvendige forudsætninger for at give de elever en god undervisning, øger det igen presset,« uddyber lærerformanden.

Birthe Hansen, der er konsulent på afdelingen for arbejdsmiljø i Danmarks Lærerforening, tror ligesom Anders Bondo Christensen, at det er det øgede arbejdspres kombineret med sidste års lærerlockout, der stresser lærerne.

»Vi har oplevet en markant stigning i henvendelser fra lærere, der har brug for rådgivning, fordi de har nået grænseniveauet for, hvad de kan holde til. Mange er dybt frustrerede af en eller flere af de ting, der er sket på deres fagområde det seneste år,« siger hun til folkeskolen.dk og forklarer, at det er følelsen af at være blevet »kørt over« under lockouten, der især påvirker lærerne.

Den nye lov om lærernes arbejdstidsregler, der gælder fra næste skoleår, har også indflydelse, vurderer Birthe Hansen. Lærerne skal nemlig som udgangspunkt tilbringe al arbejdstid på skolen, og det kan virke »stærkt demotiverende og frustrerende« for lærerne, når de ikke kan planlægge arbejdet selv, mener hun.

Direktør i Kommunernes Landsforening (KL) Sine Sunesen skriver i en mail til folkeskolen.dk, at hun ikke deler opfattelsen af, at lærerne er stressede.

»I en periode frem til de nødvendige beslutninger er truffet, og reformen træder i kraft, kan der være en højere grad af usikkerhed, som vil blive afløst af mere konkret viden og sikkerhed om, hvordan arbejdet kan tilrettelægges næste skoleår,« siger hun.