Hver tiende benytter frit skolevalg

Minister vil trods kritik gøre ordning permanent.

Foto: Tommy Kofoed

Hver tiende folkeskoleelev bliver undervist i en skole, der ikke er distriktsskolen og dermed det oplagte geografiske førstevalg. Det viser en evaluering, som Undervisnings-ministeriet har udarbejdet.

Loven om det frie skolevalg har eksisteret siden 2005, og nu vil undervisningsminister Christine Antorini (S) gøre ordningen permanent. »Det gør vi, fordi forældrene er rigtig glade for det frie valg, og fordi det fungerer fint langt de fleste steder,« siger Christine Antorini.

Rapporten viser, at 22 ud af 73 adspurgte kommuner oplever, at loven om frit skoleskift i nogen eller mindre grad har ført til en øget ujævn fordeling af elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Det vækker bekymring hos Niels Egelund, der er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. »Ud fra et pædagogisk og sociologisk synspunkt burde det frie skolevalg ikke eksistere. Det bedste er en skole, som afspejler hele det danske samfund. Men det løb er kørt,« siger han.

Trods det principielt frie skolevalg vil undervisningsministeren give skolelederne mulighed for at afvise elever på et pædagogisk grundlag, hvis der er opbakning til det fra den lokale kommunalbestyrelse.

Det glæder skoleledernes formand, Anders Balle. »Vi har brug for nogle begrænsningsmuligheder,« siger han.