Hver fjerde elev får topkarakter i engelsk: »Der er en sygelig opmærksomhed på 12-tallet«

Der bliver i nogle fag givet endog rigtig mange 12-taller til folkeskolens afgangsprøve. Så mange, at en uddannelsesekspert mener, der er gået inflation i 12-tallet og betegner det som »en sygelig opmærksomhed omkring det at skulle have 12«.

Der er tid til leg i folkeskolen, men læring bliver taget meget seriøst, og rigtig mange elever higer efter 12-tallet, når der skal sættes tal på præstationen. Arkivfoto: Mads Nissen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Eleverne i folkeskolen er blevet så gode til at tale deres sag til afgangsprøven i mundtlig engelsk, at næsten hver fjerde i dag får et 12-tal.

På samme måde får mange andre af dem et 12-tal i andre fag til afgangsprøven i 9. klasse, og ifølge skolefolk kan der sagtens blive uddelt endnu flere 12-taller i fremtiden i ikke mindst engelsk.

Men betyder det, at eleverne generelt er blevet dygtigere, at lærerne er blevet for rundhåndede med 12-tallerne, eller at kravene til at opnå et 12-tal er for lave i forhold til elevernes faktiske evner og kompetencer? Eller er det udtryk for, at folkeskolen akkurat som de videregående uddannelser er ramt af det, der i bl.a. Berlingske er blevet beskrevet som en karakterinflation?

Det er nogle af spørgsmålene i forbindelse med, at Berlingske Research har lavet en ny opgørelse over uddelingen af 12-taller ved folkeskolens afgangsprøve fra skoleåret 2007/2008 til skoleåret 2014/2015.

Af opgørelsen fremgår det, at 23,6 procent fik 12 i mundtlig engelsk sidste år, hvilket er otte procentpoint flere end i 2007/2008. I dansk er antallet af 12-taller i dag 13,6 procent, hvilket er over dobbelt så mange som 2007/2008.

Ifølge professor og uddannelsesekspert ved Aarhus Universitet Peter Allerup er der »en sygelig opmærksomhed omkring det at skulle have 12«.

»I hvert fald på folkeskoleniveau,« mener han.

Hvordan sygelig?

»Forstået på den måde, at man vil have 12 bare for 12-tallets skyld. Det skaber en måde at tænke på, en diskurs, man næsten kan sammenligne med en OL-konkurrence. Det gavner ikke læringen,« siger professoren:

»Øgningen i antallet af 12-taller henter sin næring fra mange kilder. Fra familien, skolen, søskende i gymnasiet, ja fra hele skolemiljøet. Hos mange elever er der en forventning om at få den højeste karakter. Der er masser af eksempler på, at elever klager over 10. De skulle have haft 12.«

Professor: Inflation i 12-taller

Da den såkaldte 7-trinsskala i sin tid blev indført, var forventningen, at hver tiende eksamen ville udløse en topkarakter.

I dag ligger antallet af 12-taller baseret på de seneste fem års bundne afgangsprøver i dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi på 12,2 procent, viser opgørelsen fra Berlingske Research.

Tilbage i skoleåret 2007/2008 fik 7,9 procent af eleverne 12. I 2014/2015 var tallet steget til godt 15 procent.

»15 procent ligger så langt fra ti procent, at det er et skred. Det er ikke bare en afvigelse fra ti procent,« lyder det fra Peter Allerup.

Er der gået inflation i 12-tallet?

»Ja, det vil jeg påstå. Hvis man læser betingelserne for at få 12, så er det altså ikke hver fjerde elev, der skal have det. Det har aldrig været meningen,« siger han.

Er eleverne ikke bare blevet dygtigere?

»Det tror jeg ikke. Der er heller ikke sket pædagogiske revolutioner på så kort tid, således at man kan hælde så meget mere ind i hovedet på eleverne,« siger han og afviser, at udviklingen er udtryk for, at lærere og censorer er for hurtige til at give 12 eller ikke forstår at bedømme ud fra 7-trinsskalaen.

Artiklen fortsætter efter grafikken nedenfor:

En verden til forskel

De mange topkarakterer i engelsk kommer ikke bag på formand i Sproglærerforeningen i folkeskolen, Rita Mogensen. Ifølge hende bliver eleverne hele tiden dygtigere til engelsk.

»Det er beskrevet, hvad man skal kunne for at få et 12-tal. Det er ikke, fordi skalaen er blevet devalueret, og kravene ikke er skærpet løbende. I forbindelse med folkeskolereformen var engelsk et af de eneste fag, hvor vi skulle skærpe kravene. Så de mange 12-taller er simpelthen et tegn på, at mange elever bare er kommet op på et rigtig højt niveau i engelsk,« siger hun.

Hun har selv været lærer i over 40 år og siger, at der er en »verden til forskel« på eleverne dengang og nu.

»Eleverne er blevet dygtigere på grund af påvirkningen fra det engelske sprog uden for skolen. I klasselokalet har lærernes stigende inddragelse af IT i undervisningen også været med til at højne niveauet,« forklarer hun.

Ifølge ledelseskonsulent i Rudersdal Kommune, Yasar Cakmak, kan det høje niveau i engelsk meget vel blive endnu højere. På Dronninggårdskolen i Holte er antallet af 12-taller ved afgangsprøven i engelsk de seneste tre år 41,1 procent, mens den for de bundne afgangsprøver i dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi er 30,6 procent.

»Eleverne starter meget tidligt med engelsk i deres skoleforløb. På et tidspunkt rykkede man engelskundervisning fra 5. klasse til 3. klasse, og de elever har i de seneste år været oppe til eksamen i folkeskolen. I forbindelse med folkeskolereformen blev det endnu en gang rykket. Fra 3. til 1. klasse,« siger Yasar Cakmak, der tidligere har været skoleleder i Københavns Kommune:

»Det kommer vi dog først til at se effekten af om nogle år. De elever er kun lige startet i 3. klasse.«

Ministeriet følger udviklingen

Ifølge undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) er der »nok ikke tvivl om, at børn i dag er meget bedre til engelsk end tidligere«.

»Det er også det, vi hører fra censorerne landet over,« siger hun i en skriftlig kommentar til Berlingske.

Hun er »enig i, at hvis andelen af 12-taller bliver for høj, så mister karakterskalaen sin evne til at differentiere eleverne«.

»Derfor er vi meget opmærksomme på problemerne med karakterinflation, og ministeriet ser på behovet for eventuelle ændringer,« tilføjer hun.