Danmark har i årevis fået skyld for at være en kødædende nation.
Den seneste kostundersøgelse fra 2011-2013 dokumenterede da også, at vi har haft særdeles godt gang i de røde bøffer, hakkedrengene og kødsovsen. Således spiste vi i den periode 52 kilo rødt kød om året, hvilket er det højeste gennemsnitlige antal kilo rødt kød pr indbygger i Danmark, som hidtil er registreret i de nationale kostundersøgelser. Men alt tyder nu på, at vores kødindtag toppede ved den seneste kostundersøgelse, og at vi i dag spiser stadig mindre af det røde kød, og også vil gøre det fremover.
Mindre kød fremover
I en ny Gallup, som Berlingske har fået foretaget, svarer mere end hver fjerde dansker, at de spiser mindre kød generelt (også andet end rødt kød) end for fem år siden.
Over halvdelen (51 procent) beggrunder det med, at de gerne vil være sunde. Knap en tredjedel (31 procent) svarer hensynet til miljøet, mens knap en femtedel (19 procent) nævner dyrevelfærd som en forklaring.
Hver femte dansker forventer, at de inden for de kommende fem år vil spise mindre kød generelt, end i dag.
Det stemmer godt overens med den udvikling, som DTU Fødevareinstituttet forventer.
»Når vi næste gang indsamler kostdata i 2018-2020, vil vi med meget stor sandsynlighed se et fald i danskernes indtag af rødt kød,« vurderer kostvaneforsker og seniorrådgiver, Sisse Fagt.
Seneste tendens er klimavegetar
Grunden til det dalende kødforbrug er det seneste par års øgede fokus på kød og de konsekvenser, det kan have, hvis vi spiser for meget af det. Både i forhold til vores sundhed og til miljøet.
»Der er sket meget, især de seneste fem år, hvor der er kommet en stadig større forståelse for, at det ernæringsmæssigt ikke er sundt at spise kød i alt for store mængder. Men også en stigende bevidsthed om CO2 aftrykket fra kød. Den seneste tendens er, at man bliver klimavegetar og undlader at spise kød af hensyn til miljøet,« siger Sisse Fagt.
Især produktionen af kød koster på klimakontoen. Landbrugsdyr, herunder køer, udleder metan, der er 21 gange så stærkt som CO2. Det sker, når de fordøjer deres mad. Desuden kræver landbrugsdyr meget vand og mad, der også belaster klimaet.
Kød-bevidsthed mere mainstream
Hvor det tidligere var en lille gruppe danskere, der var optaget af kødets betydning for miljøet, og derfor skar ned på deres kødforbrug, så er den bevidsthed ifølge Sisse Fagt i dag blevet langt mere mainstream.
»Der har været nogle ret heftige film de seneste år om, hvad der sker for klimaet og hvorledes moderne kødproduktion foregår. De kan have haft en betydning for nogle af de danskere, der ikke i første omgang ellers ville tage aktivt stilling til klimaet eller dyrevelfærd ved for eksempel at spise mindre kød,« siger Sisse Fagt.
Samtidig er der kommet langt mere evidens i forhold til konsekvenserne af CO2-udledning. Og miljøkonsekevenserne har sat øget fokus på forarbejdet køds rolle for sundheden.
Noget andet, som Sisse Fagt peger på, er en større viden om nuancerne mellem forskellige former for kød.
»I dag ved vi, at det er værre at spise oksekød og kalv, end gris, som igen er værre end lam, når det gælder miljøet. På den måde er kød ikke bare kød,« siger hun.
Godt to ud af tre danskere (70 procent) spiser ifølge den nye Gallup kød fem dage om ugen eller oftere.
Ni procent spiser kød en til to dage om ugen eller sjældnere. Og blandt de 21 procent, der fremover gerne vil spise mindre kød, nævnes flere barrierer som en begrundelse for, at de endnu ikke har fået ønsket realiseret.
Ifølge knap halvdelen (43 procent) er den største barriere problemer med at variere måltiderne uden kød. Godt en fjerdedel (28 procent) begrunder det med hensynet til familiens øvrige medlemmer.
»2. bølge« ved at slå igennem
Ifølge Frederik Preisler, partner i reklamebureauet Mensch, ser vi i de her år et opgør med vores madtraditioner.
»Inspireret af indvandrere og andre kulturer er vi begyndt at finde andre veje til saft og kraft. Vi begynder for alvor at bruge kød som tilbehør, og grøntsager som det bærende element. Dels fordi vi er bevidste om de klimatiske udfordringer, dels fordi vi kan se og mærke ernæringseksperternes løfter blive indfriet. De fleste får det fysisk bedre ved at spise mindre kød.«
Ifølge Frederik Preisler er det »2. bølge«, der er ved at slå igennem nu.
»Nu er det ikke længere kun de klima-frelste og økoentusiaterne, men noget der kan ses i salgstallene. En støt voksende gruppe af unge og ældre spiser mindre kød, fordi de er optaget af egen sundhed og deres børns fremtid. Og vi tror absolut ikke, at den udvikling er en døgnflue.« siger Frederik Preisler.