Hver femte cyklist har udsigt til bøde

Følger man ikke de nye lygteregler fra 1. november, risikerer man også at skulle betale erstatning ved trafikuheld.

Følgerne man ikke reglerne om de nye cykellygter, risikerer man at skulle betale erstatning, hvis man ender i et trafikuheld. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest Andersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fra 1. november bryder danske cyklister loven og risikerer at få en bøde på 700 kroner, hvis de kører med løsthængende cykellygter. Det gør mange i dag. Nye tal fra TrygFonden viser, at 21 procent af de voksne cyklister kører med cykellygterne hængende løst.

Fastmonterede cykellygter gavner trafiksikkerheden, understreger René Højer, der er områdeansvarlig for sikkerhed i TrygFonden:

- Vi ved fra et forskningsprojekt, at fastmonterede cykellygter øger trafiksikkerheden for cyklister. Fordelen er, at man aldrig glemmer at få dem med sig, siger han og fortsætter:

- Vores undersøgelse viser, at hver fjerde voksne cyklist tager chancen og cykler i mørke, hvis de har glemt cykellygterne. Det er en rigtig dum risiko at tage. Kendsgerningen er, at flere end halvdelen af årets ulykker i mørke med dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister sker fra november til januar, siger han.

De nye regler betyder også, at cykellygterne skal være synlige på minimum 300 meters afstand.

Følger man ikke de nye regler, kan man ende med at få mindre i erstatning eller selv skulle betale erstatning, hvis man ender i et trafikuheld.

- Kører du på cykel uden for- og baglys, og en anden cyklist eller trafikant kører ind i dig og ødelægger din cykel, kan du risikere at få nedsat erstatningen. Din forsikring dækker nemlig ikke skader på din cykel, hvis du selv har skylden for ulykken, siger Lise Agerley, kommunikationschef i forsikringsselskabet Alka.