Hver dag smugles et ton af planten Khat ind i Danmark

De kalder det afrikansk salat. Somaliske mænd køber og tygger khaten for at opnå en mild og tilsyneladende harmløs rus. Men udbyttet fra khat-smuglingen går til alt andet end harmløse formål. Pengene havner bl.a. hos de terrorister, der for nylig blev sat i forbindelse med attentatet mod Kurt Westergaard.

Khatmarked i Mogadishu, Somalia. Fold sammen
Læs mere

KØBENHAVN/STOCKHOLM. Muhammed var bare en lille fisk, der skulle over Øresund. Han ville få 2.500 kr. for at hente en sportstaske i Tårnby, stige på et tog i Kastrup, køre over Øresundsbroen og aflevere tasken igen i Malmø. 2.500 kr. for et par timers arbejde var fristende. Særligt på en aften hvor Muhammed havde lyst til at gå i byen, men var flad. Så han takkede ja.
Rejsen over Øresund kom i stand via en mand, som Muhammed kendte fra det somaliske miljø i Malmø. Manden kørte Muhammed og to andre mænd fra miljøet over broen til Danmark.

De parkerede på en plads i nærheden af Tårnby og ventede. Kort efter parkerede en anden bil ved siden af, og tre store sportstasker gik fra ét bagagerum til et andet. Muhammed og de to andre mænd blev herefter kørt til Kastrup Lufthavn og sat af med hver sin sportstaske og penge til en togbillet.

HVER UGE BRINGER stimer af ’små fisk’ som Mohammed pakker over Danmarks grænser. De er kurerer i en forsyningskæde, der strækker sig fra Afrikas Horn via fly til Holland, gennem Tyskland og videre ud i Skandinavien. Kurererne smugler khat – en busk, hvis grønne blade tygges og saften sluges for at opnå en euforiserende og opkvikkende effekt. Der skal tygges en del afrikansk salat – som khat kaldes blandt de somaliske, storforbrugende mænd af stoffet – for at blive skæv. Op til et kilo om dagen.

Samtidig skal khatbladene tygges inden for tre-fire dage efter, de er blevet høstet i Østafrika, hvis effekten skal kunne mærkes. Derfor skal der være en lind strøm af frisk khat for at holde de somaliske miljøer i Danmark, Norge og Sydsverige tyggende. Og derfor smugles der store mængder khat ind i Danmark. Omkring et ton om dagen, anslår Syd- og Sønderjyllands Politi, som står for grænsekontrollen ved Padborg. Altså 365 ton om året. Til en anslået gadeværdi af ca. 73 mio. kr. Sidste år lykkedes det politiet herhjemme at beslaglægge omkring 8 ton khat.
Hvis begge oplysninger fra politiet stemmer, skal der ikke meget hovedregning til for at se, at langt de fleste fisk slipper gennem politiets net.

MUHAMMED FØLTE, at det kørte. Fra han steg på toget i Kastrup, hele vejen over Øresund, og til han prajede en taxa i Malmø for at køre til den adresse, hvor tasken skulle afleveres. Men da han steg ud af taxaen, steg to mænd samtidig ud fra en parkeret bil bagved og viste deres »polis«-skilte. Muhammed var røget i nettet sammen med sine to medsmuglere og 70 kg khat, de havde slæbt over Øresund i taskerne. Modsat i Danmark straffes det hårdt. Tingsrätten i Malmø troede ikke på Muhammeds forklaring om, at han var sikker på, at det var brugt tøj til Afrika, der var i sportstaskerne. Han fik ti måneders fængsel, fremgår det af domsbogen.
Muhammed afsonede seks måneder og blev løsladt. Det fortæller han, da vi møder ham på en café på Stortorget i Malmø. Han vil fortælle om sin karriere som khatsmugler, men mod anonymitet. Han frygter en straf fra bagmændene, hvis han sladrer. Han vil derfor kun sige sit navn, og at han har boet i Sverige siden begyndelsen af 1990erne, hvor han kom dertil fra Somalia. Han er mere ivrig efter at genfortælle, hvad han hørte i fængslet. En fortælling, der er helt på linje med det, som flere vestlige efterretningstjenester advarer om. Via de andre fængslede khatsmuglere fandt Muhammed ud af, at han havde arbejdet for en gruppe terrorister.

IFØLGE MUHAMMED organiseres khatsmuglingen i første omgang af bagmænd fra de somaliske miljøer i Amsterdam, Odense, København og Malmø. De sørger for at hyre kurerer, der bringer khaten frem via lejede biler eller tog. Og de betaler de små fisk for at bringe pakkerne frem. Til Århus, hvor khaten bl.a. kan fås i Bazar Vest. Eller til København, hvor den åbenlyst sælges fra bagagerummet i biler i området omkring Nørrebro Station, hvor der bor mange dansk-somaliere. En del khat fragtes videre til Sverige og Norge, hvor Øresundsbroen er et nøgleled i forsyningskæden. Af de 10,3 ton khat, som svenske toldere beslaglagde i 2009, blev de 9,4 ton beslaglagt i Malmø efter at være smuglet ind via broen fra Danmark. Bagmændene tjener store summer på khaten, der stiger i værdi for hver grænse, den krydser. Hvor et bundt med et halvt kilo khat i Amsterdam koster to-tre euro, altså 15-20 kr. er prisen i Danmark 60-70 kr. og 100 kr. i Sverige. Overskuddet sender bagmændene til Somalia, forklarer Muhammed. Her havner en del af pengene som støtte til den islamistiske organisation al-Shabaab.

»De her bagmænd er blandt de mest fanatiske støtter. De opfordrer folk til at samle ind til al-Shabaab, og de overfører selv pengene til gruppen. Det sker gennem pengeoverførsler, som går uden om det etablerede banksystem. Det tager en halv time at sende penge fra Malmø til Mogadishu, og ingen kan spore dem,« siger Muhammed.

MEGET TYDER PÅ, at Muhammed har ret. Ifølge Berlingske Tidendes oplysninger ser en række vestlige efterretningstjenester – inklusive danske PET – en kobling mellem khathandelen og al-Shabaab. Vurderingen hos efterretningstjenesterne er, at khat ikke udgør en hovedfinansieringskilde. Men at den sammen med smugling af ulovlige kopivarer, anden kriminalitet og indsamlinger i moskeer og somaliske miljøer i vestlige lande er med til at understøtte og finansiere al-Shabaabs aktiviteter.

Al-Shabaab er i Vestens øjne en terrororganisation og en stigende bekymring. Gruppens mål er en islamistisk stat med den strenge tolkning af islam, sharia, som lov. Gruppens stiftere har siden 1991 stået bag skiftende væbnede islamistiske grupper i Somalia, og al-Shabaab er anti-USA, anti-FN, anti-Den Afrikanske Union og generelt mod alle værdier, der lugter af Vesten. Ikke ulig al-Qaeda, som flere ledende al-Shabaab-medlemmer har samarbejdet tæt med. Af samme grund blev al-Shabaab i 2008 sat på USAs liste over terrororganisationer. Paradoksalt nok har gruppen i tråd med den strenge islamisme forbudt alle rusmidler – inklusive indtagelse af khat. Men dette forhindrer angiveligt ikke al-Shabaab i at tjene penge på salg af stoffet.

GRUPPEN HAR I aggressive kampvideoer på internettet appelleret til somaliske mænd om at slutte op om kampen. Mange har svaret, og fra lande som USA, Canada, England, Sverige og ikke mindst Danmark er unge, somaliske mænd rejst til deres hjemland for at kæmpe for al-Shabaab. Herhjemme har to sager lært os at stave til al-Shabaab: I december tog en 24-årig dansk-somalisk mand fra Rødovre til Somalias hovedstad Mogadishu. Her udløste han en selvmordsbombe, der dræbte 23 mennesker og sårede 40. Angiveligt ofrede han sit liv for al-Shabaabs sag. Nytårsmorgen fulgte et angreb på dansk jord.

Kurt Westergaard blev overfaldet i sit hjem, fordi han har tegnet den mest omstridte karikatur af profeten Muhammed. En 28-årig mand med somalisk baggrund, MMG, angreb Westergaards hjem med en økse, men politiet nåede frem, før gerningsmanden kunne trænge ind til Kurt Westergaard i dennes sikringsrum på badeværelset.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) udsendte efterfølgende en redegørelse for, hvorfor terrorangrebet på Kurt Westergaard – et af landets mest oplagte terrormål – kom som en overraskelse. Af den fremgik det, at PET gennem længere tid havde overvåget MMG, fordi han i PETs øjne »har tætte forbindelser til den somaliske terrororganisation al-Shabaab og al-Qaida-ledere i Østafrika.«

I kølvandet på de to episoder er formænd for somaliske grupper og foreninger i København og Århus trådt frem med advarsler.

De ser, hvordan al-Shabaabs propaganda får tag i de unge mænd, der er født og opvokset i Danmark, men føler sig som somaliere. De ser, hvordan der særligt på internettet og i indsamlinger i miljøet opfordres til at støtte al-Shabaab. Og de ser, hvordan utallige somaliske familier bliver ødelagt, fordi familiefædre er alt for afhængige af den khat, som i sidste led er med til at støtte al-Shabaab.

»Khat er somaliernes store forbandelse. Det er skyld i mange skilsmisser og ruinerede familier, fordi manden bruger alle familiens penge på khat. Det er meget nemt at skaffe i København, alt for nemt,« siger Ahmed Dualeh, talsmand for Det Somaliske Forbund i Danmark og en af de, der har advaret mod al-Shabaabs tag i de unge dansk-somaliere. Han og andre moderate stemmer siger, at bevægelsen skal bekæmpes offensivt, hvis ikke flere unge skal ende som bombe- eller øksemænd. Ikke mindst ved at bremse den økonomiske støtte til gruppen. For uden penge, ingen al-Shababb og ingen terror.

FLERE EUROPÆISKE efterretningstjenester kobler khat sammen med al-Shabaab. Det samme sker på den anden side af Atlanten. Den canadiske efterretningstjeneste frigav for to år siden en rapport til avisen National Post, der konkluderede, at »dele af udbyttet fra den globale khathandel muligvis finansierer terrorisme.« Og amerikanske FBI har på en høring i Senatet advaret om, at terrororganisationer verden over finansieres af bl.a. narkotikasmugling. Ved høringen sagde vicedirektør i FBI Steven C. McCraw bl.a., at gruppen al-Ittihad al-Islami, AIAI, der var en forløber for al-Shabaab, var mistænkt for at stå bag indsmugling af khat til USA.
»Udbyttet fra det østafrikanske khatsalg bliver sandsynligvis overført til mellemøstlige banker via Hawala-banker og pengeoverførselsfirmaer. Disse penge passerer sandsynligvis gennem hænderne på mistænkte AIAI-medlemmer og andre personer med mulige forbindelser til terrorgrupper,« sagde Steven C. McCraw bl.a. ved høringen.

FBI har tidligere slået til og anholdt flere formodede bagmænd til khatsmuglingen i USA. Men det har vist sig meget svært for myndighederne at løfte bevisbyrden, bl.a. fordi pengene overføres via såkaldte hawala-banker. Hawala-banker består af et bredtdækkende netværk af mindre vekselerer, som hurtigt og sporløst kan overføre penge fra én person i Europa til en anden i Afrika eller Mellemøsten. Det er efterretningstjenesternes store problem i kampen mod khatsmuglerne, siger terrorforsker Lorenzo Vidino fra Harvard Universitets Belfer Center.

»Flere efterretningstjenester har fokus på khatsmuglingen og linket til terror, men det er vanskeligt at bevise. Hvordan beviser man, at pengene fra den lille smugler rent faktisk havner hos al-Shabaab? Der har været forsøg på at rejse en række sager, men de smuldrer, fordi pengene kører gennem hawala-systemet, som er stort set umuligt at samle beviser for i en retssag. Ligesom med alle former for terrorfinansiering er det meget svært,« siger Lorenzo Vidino.

Ikke alene er det vanskeligt for politiet at spore, hvor pengeoverførsler fra Nørrebro til Somalia havner. Det gør det også ekstra vanskeligt, at khat er lovlig i flere europæiske lande. I Holland og England er det f.eks. fuldt lovligt at indføre khaten. Det betyder, at der dagligt flyves adskillige ton khat ind fra Kenya til Amsterdam og London. Og herfra sendes khaten så med kurerer rundt til de mange europæiske nabolande, hvor khaten ikke er lovlig. Eller over Atlanten, hvor politiet i USA og Canada så har sit hyr med at bremse indsmuglingen.

NÅR DET LYKKES for politi og efterretningstjeneste at slå til mod khatsmuglingen, er det oftest de små fisk, kurererne, som fanges og tager straffen. Som Muhammed, der lod sig friste af 2.500 kr. og fik ti måneder i fængsel. Han har udstået sin straf og er i dag en fri mand. Men Muhammed kan ikke løsrive sig fra tanken om, at han har støttet al-Shabaab via sin smugling. Derfor advarer han kraftigt mod organisationen:

»Al-Shabaab har alt for mange støtter blandt de unge somaliere i Malmø og København. Øksemandens overfald har godt nok fået flere til at vende sig mod bevægelsen, men mange bakker stadig op. Hvis man vil stoppe al-Shabaab, skal man bryde deres økonomiske fødekæde. Og en af de ting, man skal stoppe, er smugleriet, man skal stoppe khaten,« siger Mohammed.
Inden vi siger farvel til hinanden på caféen i Malmø, må vi en ekstra gang love ham, at han forbliver anonym. Han virker nervøs for at tale med os og siger: »Al-Shabaab kan ikke lide folk, der sladrer. Man får trusler, og de siger, at de kan finde folk, uanset hvor de bor.«

Muhammed er et opdigtet navn, men Berlingske Tidende kender narkosmuglerens rigtige identitet.