Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Debatten om den enlige mor Carina rasede i slutningen af sidste år. Var hun fattig eller ej? Og Carina, der af SF blev fremstillet som fattigere, end hun måske var, har tilsyneladende ikke sluppet sit tag i danskerne.
Det mener generalsekretæren i Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem, efter at have set danskernes svar i en undersøgelse, som Megafon har lavet for den humanitære organisation.
Den viser, at otte procent af danskerne mener, at der slet ikke findes fattigdom i Danmark, og 42 procent svarer, at der kun »i mindre grad« er fattigdom.
Svarene er triste, men ikke helt uventede for Dansk Folkehjælp.
- Vi frygtede, at der på grund af debatten ville ske en øgning i antallet af danskere, som egentlig synes, at der i mindre grad findes fattigdom i Danmark, siger Klaus Nørlem til Berlingske Nyhedsbureau.
Undersøgelsen viser også, at 20 procent har ændret mening om, hvorvidt der er fattigdom i Danmark, på grund af sidste års debat. Og en femtedel svarer, at debatten henholdsvis »i meget høj grad«, »i høj grad« eller »i nogen grad« har påvirket deres holdning.
- Vi er overraskede over, at en femtedel af Danmarks befolkning vælger at vende de fattige familier ryggen, fordi de på baggrund af sidste års debat har ændret holdning, siger Klaus Nørlem.
Derudover har 21 procent af de adspurgte svaret, at de »i mindre grad« er blevet påvirket af sidste års fattigdomsdebat, der altså i alt har haft indflydelse på 41 procent af de adspurgtes holdning til fattigdom.
Men der er ifølge Arbejdernes Erhvervsråd (AE) ingen grund til at betvivle, at der findes fattigdom i Danmark.
- Vores analyser viser, at der er fattigdom i Danmark, og at den er steget ret kraftigt over en årrække. Tager man udgangspunkt i OECDs fattigdomsgrænse, så er antallet af fattige vokset fra 150.000 i 2002 til 250.000 i dag, siger chefanalytiker i AE, Jonas Schytz Juul.
Derudover har der været en voldsom vækst i antallet af langvarigt fattige, der dækker over personer, som har ligget under OECDs fattigdomsgrænse tre år i træk. Den gruppe er vokset fra 35.000 i 2002 til 65.000 i dag.
Der er ingen officiel fattigdomsgrænse i Danmark, men ifølge OECDs retningslinjer på området, så er man fattig, hvis man som voksen har mindre end 250 kroner til rådighed om dagen efter skat.
Klaus Nørlem erkender, at Dansk Folkehjælp må tage en del af skylden for, at så mange danskere ikke vil anerkende, at der er fattige i Danmark.
- Udover at komme fattige familier i møde med blandt andet ferie- og julehjælp, så er det også vigtig, at vi som humanitær organisation husker at være fortaler for de her personer, og det har vi måske ikke været gode til, siger generalsekretæren.
Han frygter på baggrund af undersøgelsen, at det bliver svært for Dansk Folkehjælp at samle penge nok ind til at hjælpe de omkring 15.000 socialt udsatte familier, der forventes at søge om en julepakke, hvori der er fødevarer og to gavekort, så familien kan købe julegaver til børnene.
Og noget tyder på, at Klaus Nørlems frygt er begrundet. 56 procent af de adspurgte i Megafon-målingen svarer »nej« til, at de vil give et bidrag til socialt udsattes jul.