Hvem var størst – Bohr eller Brahe?

Videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard markerer 100-året for Niels Bohr atommodel og giver på baggrund af tilkendegivelser fra Berlingskes læsere samtidig sit bud på danmarkshistoriens tre fremmeste videnskabsmænd.

Niels Bohr sammen med daværende statsminister Hans Hedtoft foran den atommodel, der skulle sikre den danske nobelprismodtager bred international anerkendelse. Foto: Walther Månsson Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I foråret 2004 stemte flere end 14.000 Berlingske-læsere om, hvem der er alle tiders største dansker.

To personligheder dominerede totalt i læsernes bevidsthed og fik sammenlagt næsten 60 procent af stemmerne, forfatteren H.C. Andersen og atomfysikeren Niels Bohr med henholdsvis 34,6 og 25,1 procent.

På de øvrige pladser kom blandt andre Søren Kierkegaard, A.P. Møller og H.C. Ørsted med seks til otte procent af stemmerne.

Dermed synes det afgjort, at Niels Bohr er den største videnskabsmand i danmarkshistorien. Eller hvad?

Selv om det som bekendt er umuligt at afgøre, om et tordenskrald eller Rundetårn er højest, kan man for sjovs skyld godt forsøge at drage lidt sammenligning mellem historiens største danske videnskabsfolk.

Umuligt at overvurdere Bohrs betydning

Netop i år fejrer vi i særlig grad Niels Bohr, og det skyldes, at det nu er 100 år siden, at han fremlagde sin atommodel.

Det er nærmest umuligt at overvurdere Bohrs betydning – ikke bare som følge af hans centrale teori om atomets opbygning, men også på baggrund af hans bidrag til forståelsen af kvantefysik og kernespaltninger.

Selv om hans atommodel hviler på arbejde udført af fysikere som J.J. Thomson og Ernest Rutherford, blev Bohr den første, der skabte en brugbar model over altings byggesten. Den måde, vi i dag forstår atomet på med en tæt kerne omgivet af elektroner i kredsløb, bygger helt grundlæggende på Bohrs skarpsindige og i virkeligheden vildt forudseende tanker.

Uden hans model, der knyttede bro mellem klassisk fysik og moderne kvantefysik, ville den elektroniske revolution med først transistorer og siden integrerede chip næppe være blevet iværksat så tidligt, som den rent faktisk blev.

Når talen falder på den elektroniske revolution, kommer man heller ikke uden om H.C. Ørsted. Allerede i 1820 opdagede den store danske naturforsker elektromagnetismen. Dermed forenede han to størrelser, man ellers havde anset for helt adskilte, elektricitet og magnetisme.

Ørsteds opdagelse skabte grundlaget for en revolution, som han selv blev passiv iagttager af. Den gjorde det nemlig muligt at skabe magnetisk induktion, der igen gjorde det muligt at udvikle en generator, der kunne omforme mekanisk energi til elektricitet.

Dermed var fundamentet lagt for så revolutionerende teknologier som den elektriske pære og telegrafen, der forandrede hele vores måde at kommunikere på.

En verdensberømt astronom

Men der er en tredje dansker, vi ikke må glemme, nemlig Tycho Brahe. Selv om han havde en forkærlighed for astrologi, var hans præcise beregninger af himmellegemers placering på himlen uden sidestykke i datiden.

Samtidig udviklede han fabelagtige instrumenter og skabte dermed i realiteten selveste den videnskabelige metode, der udelukkende baserer sig på observationer og eksperimenter. I en vis forstand kan man kalde Tycho Brahe for historiens første sande astronom.

De tre kæmper, Bohr, Ørsted og Brahe, er omgivet af en række andre danske fyrtårne på videnskabsområdet, herunder astronomen Ole Rømer, der bestemte lysets hastighed eller »tøven«, naturforskeren Steno, der nærmest grundlagde geologien som videnskab, og seismologen Inge Lehmann, der fastslog, at Jorden har en fast indre kerne omgivet af en flydende.

De tre sidstnævnte kommer imidlertid ikke op på siden af de førstnævnte i deres verdenshistoriske betydning, selv om de unægtelig bidrog til at cementere Danmark som førende videnskabsnation.

Men hvem var den største af de tre?

En simpel metode til at træffe afgørelsen er at undersøge, hvor mange Google-hit hver enkelt af de tre genererer. Her vinder Niels Bohr med 2,3 millioner hit foran Tycho Brahe (og Tyge Brahe) med 1,45 millioner, hvorefter der er et pænt dyk ned til H.C. Ørsted (og Hans Christian Ørsted) med cirka 170.000 hit.

For undertegnede er det lidt af en overraskelse, at Tycho Brahe figurerer på så mange hjemmesider og dermed har så relativ stor international gennemslagskraft.

Men det må blandt andet være et udtryk for, at han er en central overgangsfigur mellem de klassiske græske naturfilosoffer og den moderne videnskab og dermed er blevet en del af international skolelærdom – på stort lige fod med eksempelvis Nicolaus Kopernikus, Galileo Galilei og Johannes Kepler.

I forbindelse med årtusindskiftet spurgte det amerikanske magasin Fortune i alt 17 amerikanske nobelpristagere, hvilke fysikere der havde spillet den mest afgørende rolle i forrige århundrede. Albert Einstein kom ind på førstepladsen, men på en klar andenplads kom Niels Bohr.

På den baggrund støtter vi i denne uvidenskabelige klumme læserne og deres dom fra 2004:

Niels Bohr er alle tiders største danske naturforsker.