Hvem skal kunne se elevers digitale fodspor?

Big data kan erstatte nationale test, mener flere forskere. Men hvis man vil indsamle data, som elever ubevidst efterlader sig på nettet, skal man have helt styr på, hvor de havner, påpeger lektor og forsker i sprogvidenskab.

Flere og flere undervisningsredskaber er digitale og indsamler således data fra eleverne. Det kan styrke undervisningen, men rejser også etiske spørgsmål om, hvem der skal have adgang til hvor meget data. På Byskolen i Helsingør bruger man softwaren KnowMio til at teste børnene og analysere, hvor deres læring ligger. Eleverne kan deltage i quizzen på enten computer eller smart phone. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Når elever i grundskolen ivrigt klikker løs i diverse online læringsprogrammer, efterlader dig sig en sti af data, der kan fortælle, hvilke sider Christine har læst i pensum, til hvor i matematik det halter for Anders.

Den datamængde kan læringsværktøjer opsamle og analysere. Men hvem bestemmer over elevers data, og hvad kan risici være ved at frigive dem? Det advarer lektor og forsker i sprogvidenskab, Mads Poulsen, om, for der findes ikke klare retningslinjer og tilstrækkeligt information.

»Hvis data kan sige noget om folks færdigheder, så skal man have fuldstændigt styr på, hvor de informationer havner henne også på langt sigt. Jeg tror det kan være svært for forældrene at overskue konsekvenserne af, at børnenes løbende overvåges,« siger han.

»Det ville være meget problematisk, hvis den slags oplysninger f.eks. kunne videresælges. Vi vil jo nok heller ikke have, at skolerne videresælger vores eksamenskarakterer.«

Mange udbydere af digitale læremidler er private firmaer, og det ser Digital Vismand og docent ved Danmarks Tekniske Universitet, Helle Rootzén, også et problem ved:

»Der mangler både en diskussion om, hvordan vi administrere undervisningsdata, og hvordan vi vil acceptere brugen af dem,« siger hun.

Begge forskere ønsker en diskussion og oplysning om, hvordan retningslinjerne på området skal være. I øjeblikket kan dataene ligge hos private firmaer, men det kan være skolerne eller forældrene som har rettigheden over dem, og de aktører er ikke altid klar over, hvad frigivelse af uddannelsesdata kan betyde, mener Mads Poulsen.

»Skoler og forældre mangler information om, hvor big data kan havne henne, og hvad det kan blive brugt til. Vi foretrækker jo f.eks. ikke at vores eksamenskarakterer ligger frit tilgængeligt.«

Han er også bekymret for, om nye måder at måle færdigheder på via big data bliver kvalitetstestet i samme grad som ikke-online test, som man har meget erfaring med at kvalitetsteste.

For når måden man tester på bliver mere indviklet, så bliver det både sværere at teste godt, men det bliver måske også sværere at tjekke, om man har testet godt.

»Vi har hidtil stolet på, at forlagene har kvalitetstestet nye produkter, og det har vi roligt kunnet. Men de nye aktører på markedet, har ikke den samme tradition, og derfor skal lærerne også inddrages i udviklingen,« siger Mads Poulsen.