Hvem lærer de unge at drikke sig helt ned?

Der er gået forargelses-rundhyl i den, efter at 15 teenagere blev indlagt med alkoholforgiftning. Men det begynder derhjemme hos mor og far.

Klummefoto Nathalie Ostrynski Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

»Den første brandert skal være derhjemme. Det skal ske i trygge rammer. Det er bedst.«

Sådan lød en gængs læresætning blandt de voksne i den del af verden i 1990erne, hvor jeg var teenager. Forældrene nikkede højstemt til hinanden, når nogen fyrede det belejlige selvforsvar af.

Ja, for fanden. Børnene skulle da lære at drikke hjemme på Stærevej, Søndergade og Siriusvej. Hvis andre lærte dem det, ville de få et voldsomt og ukontrolleret forhold til drinks, øl og sprut, lød rationalet. Nåede man til opkast – fuldskabens third base – var en kold klud på panden i matriklen også at foretrække frem for et tilfældigt buskads.

Mor og far havde nemlig styr på det.

Men har mor og far styr på det? Senest er der gået total forargelses-rundhyl i historien om de 15 unge mellem 15 og 16 år, der for nyligt blev indlagt med alvorlig alkoholforgiftning.

Flere af de indlagte var i direkte livsfare efter en massiv gymnasiestarts-fest i Ulvedalene i Dyrehaven, hvor tusindvis af unge angiveligt mødes kun for at blive rundtossede stive sammen med klirrende flasker ad libitum. Hvordan er det egentlig kommet dertil?

Bortforklaringerne lød på ungdomskultur gone wrong og gymnasieritualer der er stukket helt af. En adfærdsforsker foreslog endda at forbyde alkohol i det offentlige rum for at komme de store spontanfester til livs.

Ja, hvorfra får de unge mon opfattelsen af, at alkohol er lige så meget til hverdag som til fest, og nogle gange blander man de to ting sammen i en god drink med et skvæt vodka?

Stil dig ned i supermarkedet en fredag ved 17-tiden og se, hvad der fylder mest på kassebåndet: øl, vin, sprut, bobler. Hvis der var OL i alkohol, ville de løbe tør for guldmedaljer til alle de weekendtørstige danskere.

Globale undersøgelser har gennem årene placeret os i den øverste ende, når det gælder alkoholforbrug. Sundhedsstyrelsen siger, at en femtedel af danskerne over 15 år drikker over lavrisikogrænsen for alkoholindtagelse, mens 122.00 børn vokser op i familier med alkoholproblemer.

Når teenagerne begynder deres indtræden i de voksnes rækker, klapper vi med en myndig mine på stolesædet ved siden af og siger: »Kom herhen, du. Skal du ikke smage en rigtig voksen-champagne?«

Eller vi svarer dem, når de er på vej ud: »Ja, tag du bare den lille flaske gin med til fest. Der er alligevel ikke så meget tilbage i den«.

Mor og far er de allerværste i mine øjne. Mens de unge uden blusel siger, at så længe vi er stive, er vi i live, intellektualiserer de voksne deres promillepassion med et solidt glas Bourgogne i hånden: Sikke en dejlig rund og imødekommende smag den har. Eller de pakker det ind i et fællesskab: Nu er Ole og Lise kommet over. Så skal vi da have et glas.

Sandheden er den, at det er same shit, but different. Du bliver beruset af det. Og du kan lide at lade dig beruse.

I 1990erne hjalp de voksnes ansvarsløse læresætning ikke. Nogle af mine jævnaldrende drak sig så langt væk, at det flere gange skete, at en ambulance måtte komme til fester og hente dem til udpumpning.

Det indbragte en i dag uforståelig hæder om mandagen i skolen. Imens gik vi andre koketterende rundt og spurgte hinanden: »Var jeg virkelig fuld?«.

Til det vil de fleste af os desværre kunne svare ja.