Hvem er de 20 procent uden uddannelse? Det giver nyt studie svar på

Hver femte dansker kommer aldrig videre fra grundskole. Danmarks Statistik har undersøgt, hvem denne gruppe af mennesker er. Tallene viser, hvordan denne gruppe blandt andet skiller sig ud, når det kommer til arbejdsløshed, helbred og kriminalitet.

(ARKIV) En ny undersøgelse fra Danmarks Statistik har set på, hvordan de 20 procent uden uddannelse adskiller sig som gruppe fra resten af befolkningen. De 20 procent har aldrig fået en uddannelse højere end grundskolen. Nogle af dem færdiggør den aldrig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det har i årevis været en politisk mission og skiftende regeringers ønske at få flere til at fuldføre en uddannelse.

I mellemtiden er der fortsat 20 procent af en ungdomsårgang, der ikke kommer igennem en såkaldt »erhvervskompetencegivende uddannelse«.

Et nyt studie fra Danmarks Statistik har nu dykket nærmere ned i, hvem disse mennesker er, og hvordan de boner ud i statistikken, når det blandt andet angår arbejdsliv, kriminalitet og helbred.

Samlet set er der tale om 1.436.000 voksne personer herhjemme, hvis højest fuldførte uddannelse er grundskole, gymnasial uddannelse eller et adgangsgivende uddannelsesforløb. Hver femte borger på 45 år har aldrig fået en uddannelse højere end grundskolen, hvilket også gælder for de 30-årige. Samtidig har flere af dem heller ikke færdiggjort grundskolen.

Lad os se nærmere på det statistiske portræt, Danmarks Statistik har malet af de 20 procent uden uddannelse.

Problemer med helbred

I undersøgelsen fra Danmarks Statistik fremgår det, at 40 procent af de 25-årige, der ikke har en uddannelse, har været indskrevet som psykiatriske patienter på et givent tidspunkt, siden de fyldt 13 år.

Det samme gør sig kun gældende for 10 procent af de jævnalderende, der omvendt har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Personer uden uddannelse har også mere kontakt med deres læge, og har i gennemsnit været indlagte på sygehus i mere end dobbelt så lang tid som deres jævnaldrende, der har eller er i gang med at tage en uddannelse.

Større arbejdsløshed

Mange af de 20 procent uden uddannelse klarer sig med ufaglært arbejde, men trækker sig ofte tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, kommer oftere til skade på arbejde og ender hyppigere på kontanthjælp eller førtidspension, viser undersøgelsen.

Helt præcist viser den, at for de 35-54-årige uden uddannelse er 65 procent i beskæftigelse. Omvendt er 88 procent af deres jævnaldrende, der har en uddannelse, i beskæftigelse.

Samtidig tjener gruppen uden uddannelse mindre. Lønmodtagere, der har en uddannelse, tjener 41 kroner mere end de, der ikke har en uddannelse. Det er, hvis de er månedslønnet, vel at mærke. Som timelønnet er det 22 kroner mindre i timen, dem uden uddannelse får.

Mere kriminalitet

Den undersøgte gruppe begår tilsyneladende også mere kriminalitet.

Helt præcist er 36 procent af mænd uden en uddannelse blevet dømt for at have overtrådt straffeloven, når de er fyldt 30 år. For mænd med uddannelse er andelen 13 procent.

Samme mønster ses med kvinder, hvor tallene er lavere, men er på henholdsvis 17 og fire procent. Og når vi taler om kvinder, peger undersøgelsen også på, at det især er kvinder, der har medvirket til at hæve uddannelsesniveauet over en længere årrække.

Bor de samme steder

Det kommer næppe som en overraskelse, at der er socioøkonomiske forskelle på tværs af kommunegrænserne. Intet tyder på, at der skulle være nogle tendenser til, at personer uden uddannelse er vokset op i bestemte steder af landet.

Derudover har 30-årige uden uddannelse i gennemsnit boet i flere kommuner inden de fyldte 15 år i modsætning til dem med en uddannelse.

Gruppen af borgere uden uddannelse bor som voksne ofte i landkommuner og på Københavns vestegn. I en kommune som Lolland er det eksempelvis 41 procent af befolkningen, der ikke har en uddannelse. Omvendt har de fire kommuner Allerød, Rudersdal, Gentofte og Furesø den laveste andel med 22 procent uden uddannelse. Det samme gælder for Fanø.

Det er afdelingsdirektør i Danmarks Statistik Niels Ploug, der sammen med sine kollegaer står bag undersøgelsen.

Til avisen Information peger Niels Ploug på, at man bør tage fat om problemet ved at kigge på de yngste, der skal starte i skole om lidt.

»Det gode spørgsmål er, hvordan man forhindre, at dem, der starter i 0. klasse til august, ender ligesom de 20 procent, som begyndte i 0. klasse for 30 år siden,« siger han til avisen.

Læs mere om publikationen fra Danmarks Statistik her.