Hvalpenes læremester er død

Fultonskipper Mogens Frohn Nielsen er død, 75 år.

Mogens Frohn Nielsen, skipper på Fulton, er afgået ved døden. Fold sammen
Læs mere
Foto: BARDUR EKLUND
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

NEKROLOG: Selv om det er mere end en snes år siden, at Mogens Frohn Nielsen måtte afmønstre det gode skib Fulton og sige farvel til sit elskede liv med utilpassede unge, har han efterladt sig solidt forankret tankegods i vore sind.

Som da retspolitikere for få år siden pludselig foreslog, at vi skulle etablere en flåde af Fulton-skibe til at sende lømler ud på. Glem det, sagde Frohn, den form for belæring går slet ikke mere.

I 17 år var han den enerådige leder af sit selvopfundne projekt, institutionen i Assens, hvor han både på land og på skoleskibet tog sig af de rodløse unge, der var uden for normal pædagogisk rækkevidde. Som måske af dommeren havde fået afgørelsen: Du slipper for straf, hvis du påmønstrer Fulton.

Ros,  kærlighed og et par på kassen

Hvalpene, som Frohn kaldte dem, fik betroet ansvar og masser af kærlighed og ros, når de levede op til det med sømandsdisciplin, men også et par på kassen, hvis de svigtede. En konsekvenspædagogik, der virkede.

Og det har mange udvoksede hvalpe, der siden har fundet en respekteret plads i samfundslivet, takket Skipper for. Og hvor de grinende har mindedes, hvad folkeviddet kaldte Frohns yndlingsvise: Vågn op og slå på dine drenge.

Men modstand og mediekritik var der, og i 1987 kom Frohn på kollisionskurs med sin bestyrelse. Det kom til et brud, der udløste et selvmordsforsøg.

Telegram fra Ellemann

Da Frohn vågnede op på sygehuset, stod hans Rigmor og ønskede ham velkommen tilbage til livet sammen med et telegram fra Uffe Ellemann:

»Kære Skipper. Husk at uanset hvor stort og smukt et hus, du bygger, vil der altid være nogle små hunde, der går og tisser op ad det.«

Tilværelsen fik en ny chance, og her kunne Skipper trække på sine ni måneders ophold i de unge år på skuespillerskolen i Odense.

Glem ikke at være glad

Efter Fulton skrev han bøger på stribe, malede og lagde det halve land for sine fødder, når han turnerede med sine oplæsninger af værker af H. C. Andersen, Henrik Ibsen eller vennen Piet Hein, eller holdt foredrag om opdragelse og Gud.

I de senere år tog han et opgør med samme. For han kunne ikke lide, at Gud havde fået et køn og en adresse – den hopper jeg ikke på, lød det.

De sidste ord i det offentlige til os lød: Glem ikke at være glad. Det er skattefrit. Endnu.