Hvalhajen findes i et glas vand

Danske forskere har vist, at man med små prøver havvand kan få detaljeret viden om antallet og sundheden af havarter, herunder den prægtige hvalhaj.

Hvalhajen er verdens største fisk og anses for truet. Fold sammen
Læs mere

Nogle få prøver havvand, hver især på en halv liter.

Det er nok til at afsløre en lang række hemmeligheder om havdyrearter – herunder hvor sunde de er, hvor de kommer fra, og hvor mange der af dem.

Det vil sige, at man nu har et vigtigt supplement til den besværlige og dyre metode med at indfange bestemte havdyr og tage vævsprøver af dem for at få overblik over populationsstørrelser og lignende. For informationen gemmer sig alligevel i en lille spand havvand.

Det har danske forskere vist ved en række enestående pionerundersøgelser i havet ud for Qatar på Den Arabiske Halvø.

Det er naturligvis DNA, det handler om – det vil sige spor i vandet af den genetiske kode for specifikke havdyr, ikke mindst den prægtige hvalhaj, der er verdens største fisk.

I Den Persiske Golf ud for Qatar har Mærsk Oil en række olieplatforme, og gennem flere år havde medarbejdere på platformene bemærket et usædvanligt stort antal hvalhajer i farvandet

På den baggrund indledte Mærsk et samarbejde med biologer og DNA-forskere fra Københavns Universitet, der var i færd med at fintune analysemetoder af såkaldt miljø-DNA i havvand.

»Vi var meget spændt på, om vi kunne se hvalhajer i vandprøverne. Men det viste sig, at vi ikke bare kunne finde dem. Vi kunne også få sekvenser af DNA ud, der bragte os ned under artsniveauet – til individniveauet og til grupper af individer,« forklarer ph.d.-studerende Eva Egelyng Sigsgaaard fra Center for GeoGenetik på Københavns Universitet.

Hun er førsteforfatter på studiet, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature Ecology & Evolution.

Bl.a. kunne de danske forskere ud fra de små vandprøver afgøre, at hvalhajerne ud for Qatar tilhører en stor population, der først og fremmest hører hjemme i Stillehavet og Det Indiske Ocean. Men de blev også i stand til ud fra variationer i DNA-strukturerne at udfærdige et groft estimat af antallet, og det lød på, at netop denne population rummer omkring 70.000 parringsdygtige hunner.

Eve Egelyng Sigsgaard forklarer videre, at metoden på den ene side bygger på voldsom computerkraft til analyse af enorme mængder DNA-data og på den anden side på kopiering af små mængder hvalhaj-DNA, så man får et langt større materiale at arbejde med.

De danske forskere gik tilmed et skridt videre og undersøgte vandprøverne for spor af en særlig tunfiskeart. På den baggrund kunne de påvise en sammenhæng mellem hvalhajer og tunarten, hvilket formentlig skyldes, at hvalhajerne finkæmmer farvandet for tunfiskens æg. Det vil sige, at man også kan bestemme en særlig sammenhæng i fødekæden.

Philip Francis Thomsen, adjunkt og leder af forskningsprojektet, har »næsten ikke fantasi« til at forestille sig, hvad man i fremtiden vil kunne bruge den avancerede vandanalysemetode til.

»Men i første omgang vil vi kunne gå ud og analysere en lang række andre arter - truede havdyr, invasive arter og kommercielle arter, f.eks. torsk. Hvor sund er bestanden, hvor stor er diversiteten, hvor mange er de, hvor kommer de fra? Det er en meget skånsom metode for dyrene, og man ødelægger ikke habitaterne, f.eks. sårbare koralrev,« siger han.

De danske forskere har nu kastet sig over et nyt og mere omfattende Mærsk-støttet projekt i Qatar, hvor de i vandprøver vil lede efter DNA fra alle slags hvirveldyr, herunder søkøer, skildpadder, havslanger og fisk.