Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Skal vi frygte, at de to hvaler, som er blevet set i Holbæk Fjord, vil lide samme skæbne som finhvalen, der under stor mediebevågning strandede i Vejle for et par år siden? Nej, forsikrer hvalentutiasten Thyge Jensen, der redaktør på hvaler.dk
- De fleste store hvaler har et fantastisk navigationssystem, så de kan nok godt finde ud igen. Finhvalen i Vejle i 2010 var svækket og gammel, og det var årsagen til, at den strandede, siger han.
Det er hvalernes imponerende navigationssystem, der gør, at man ikke skal bekymre sig for deres liv, selvom de er svømmet ind i fjorden.
- De finhvaler, vi har haft i danske farvande, har været fantastiske til at vende om og finde ud igen. Hvordan pokker de bærer sig ad, må du ikke spørge mig om, men de er imponerende dygtige. De kan både navigere og orientere sig i forhold til topografien, siger Thyge Jensen.
På Thyge Jensens webside, hvaler.dk, kan man indrapportere hvalobservationer i Danmark. Fredag formiddag tikkede den seneste hvalobservation tikkede ind på hjemmesiden, da fem personer ved Holbæk Fjord med jævne mellemrum så et par hvaler.
- Det, der lurede mig, var, at man kunne se blåsten, som er den dampsky, der kommer ud, når hvalerne udånder. Den slags blåst ser man kun ved store hvaler over 10 meter. Så det kan være vågehvaler, pukkelhvaler, finhvaler eller måske en brydeshval, siger han.
Modsat finhvaler, kan kaskelothvaler have svært ved at finde ud af en fjord igen.
- Kaskelothvaler kan lettere strande. Jeg har været med til at skubbe fire kaskelothvaler ud, men de kom alle sammen tilbage og strandede igen. Men hvalerne i Holbæk Fjord er ikke kaskelothvaler, for de har en anden blåst, siger Thyge Jensen.
Der bliver med jævne mellemrum observeret hvaler i dansk farvand. For bare to måneder siden blev en pukkelhval observeret i Øresund, og gennem det sidste år har man observeret spækhuggere, delfiner og marsvin i dansk farvand.