Hvad vil det sige at være »dansk«?

Voxpop om Danskhed. Shari Collins Fold sammen
Læs mere

»Danskhed er en følelse. Andre kan ikke bare pege på én og sige, »du er dansk«, eller »du er ikke dansk«. Det handler at føle sig tilpas og velkommen, og at man føler sig som en del af sammenholdet i Danmark og har nogle fælles normer, man er enige om. Hvis folk taler til hinanden, som om nogen ikke hører til, så er det med til at skabe større afstand mellem folk. Jeg forstår for eksempel godt, at folk spørger mig, hvor jeg kommer fra, for jeg ligner jo ikke en etnisk dansker, men sjovt nok er jeg født og opvokset i det her land, så hvorfor skulle jeg ikke have lov til også blive kaldt dansk?«

- Adam Fasy, 19 år, holder sabbatår efter STX.

Voxpop om Danskhed. Adam Fasy Fold sammen
Læs mere

 

»For mig handler danskhed om, at man skal respektere samfundet, kulturen og de danske værdier. Nu kommer jeg fra Filippinerne, hvor der også er mange forskellige folkeslag, og som sådan er det ikke vigtigt for mig, at alle opfatter mig som dansker. Jeg bliver heller ikke stødt, hvis folk spørger, hvor jeg kommer fra, fordi jeg ved, at jeg oprindelig kommer fra Filippinerne. Det vigtigste er, at man bliver ved med at respektere hinanden, og at vi husker at vise hinanden kærlighed.«

- Romulo Moya, 22 år, assisterende butikschef.

Voxpop om Danskhed. Romulo Moya Fold sammen
Læs mere

 

»Jeg siger altid, at jeg er dansker, selv om jeg kom hertil fra Iran, da jeg var ni år. Jeg har taget den danske kultur til mig, så jeg føler mig dansk og opfører mig dansk. Danmark er mit hjem. Det er her, jeg hører til, og det kan aldrig være andet end mit hjem, for jeg har næsten aldrig kendt til andet. Men det er klart, at hvis der er en nogen, der kigger på én med det der blik og siger: »Du ligner ikke en dansker, så hvor er du fra, og hvorfor er du her?« – så kan man føle sig uvelkommen, også selv om jeg føler, det er her, jeg hører til.«

- Shari Collins, 35 år, servicemedarbejder.

Voxpop om Danskhed. Shari Collins Fold sammen
Læs mere

 

»Jeg synes ikke, politikerne skal have lov til at sige, hvad der er dansk, og hvad der ikke er dansk. Det handler om, hvad man føler. Jeg har palæstinensisk baggrund, men er født og opvokset i Danmark, så jeg føler, jeg er ligeså dansk som alle andre. Men hvis der er nogen, der kommer og fortæller mig, at jeg ikke er dansk, det kan jeg godt blive virkelig irriteret og ærgerlig over. Det er klart, at jeg også har palæstinensisk baggrund, fordi det er der, mine forældre kommer fra – men derfor kan jeg jo også godt føle mig dansk.«

- Kamal El-Din, 17 år, mekanikerelev på Teknisk Skole.

Voxpop om Danskhed. Kamal El-Din Fold sammen
Læs mere