Hvad synes du om forslaget om en ny ekspresbane?

Morten Johansen 60 år, arkitekt

»Jo mere kollektiv transport, desto bedre. Jeg mener, at man for længe siden skulle have sørget for, at nettet var mere fleksibelt. Jeg bruger den kollektive trafik hver dag til og fra arbejde, men jeg bruger den også i mit arbejde til at komme rundt.«

Lars Rolf Jacobsen 27 år, handler med virksomheder

»Det synes jeg lyder som en rigtig god ide. Jeg tager selv toget dagligt fra Frederiksberg til Østerbro og bruger ca. 20 minutter hver vej. Jeg vil kunne bruge ekspresbanen fra Forum Station og direkte på arbejde. Det vil være en fordel, hvis der er problemer på flaskehalsstrækningen.«

Katja Lindblad 28 år, direktionssekretær

»Rigtig god idé. Jeg går klart ind for en forbedring af den offentlige transport i hovedstadsregionen. Jeg bruger selv den kollektive trafik hver dag fra Hovedbanegården til Østerport for at komme på arbejde.«