Hvad skal vi velfærdsforbrugere egentlig med politikerne på rådhuset?

Danskerne er mindre interesseret i lokalpolitik, de synes det er indviklet og opfatter sig mere som forbrugere af velfærd end som borgere i et demokrati.

Borgerrepræsentationen, set fra tilhørerpladserne Fold sammen
Læs mere
Foto: Karl Høver

Hvis kommunen er som et supermarked, hvad skal vi så med politikerne på rådhuset? Hvis man som kunde er utilfreds med kvaliteten af kalvekoteletterne eller udbuddet af grovboller, vil de fleste nok gå til slagteren og ekspedienten i brødafdelingen og spørge, hvad pokker meningen er. Eller de vil finde sig en anden butik. De færreste vil gå til bestyrelsen i Dansk Supermarked og bede dem lægge kursen om.

På samme måde kan man spørge, om de kommunale politikere overhovedet er inde på lystavlen, og om det er umagen værd at gå hen og sætte sit kryds ved valget í næste måned? En ny undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd VIVE viser, at danskernes holdning til det lokale demokrati er ved grundlæggende af ændre sig.

Seks ud af 10 danskere mener, at et godt lokalt selvstyre handler om, hvorvidt kommunen kan stille den nødvendige service til rådighed. Resten - 39 procent - lægger vægt på demokratiet i valget mellem to udsagn, der karakteriserer et godt lokalt selvstyre.

Kommunen ses altså som en leverandør af service og i mindre omfang som et demokrati, hvor meninger brydes. Og den tendens har været stigende over årene, Ved det seneste kommunalvalg i 2013 var det omvendt. Halvdelen fandt demokratiet vigtigst og kun 39 procent mente, at et godt lokalstyre handler om service.

»Groft sagt kan man sige, at borgerne i dag i højere grad føler sig som kunder i det kommunale velfærdssupermarked end som demokratiske borgere i det kommunale selvstyre. Og lægger man som borger større vægt på service, så har man også mindre tendens til at deltage aktivt i lokaldemokratiet,« siger programleder i VIVE Ulf Hjelmar, der er forfatter til undersøgelsen.

Jo mere det er markedet og forbrugertanken, der styrer os i det offentlige supermarked, des mindre betydning får lokale demokrati. Hvis man er utilfreds med det faglige niveau i ens barns klassen, gerne vil rose ældreplejen, eller har gode ideer til at forbedre børnehaven, hvem tænker man så først på? Borgmesteren? Byrådet? Ingen af dem, formentlig. De fleste tænker på læreren, pædagogen, sygeplejersken, sosu-assistenten og deres chefer - til nød institutionernes bestyrelser.

At bo i en i kommune, opleves altså i stadig mindre omfang et demokratisk fællesskab af borgere, Hvis man dertil lægger, at kommunerne er blevet større og afstanden til de lokale politikere længere, at under halvdelen af danskerne ifølge VIVE’s undersøgelse interesserer sig for lokalpolitik, og at det store flertal finder det meget kompliceret, hvad der foregår i kommunen, så begynder det at blive kritisk.

De færreste kan i dag se forskel på en rød og en blå kommune. Det handler mere om at at være god til at administrere end om politik. Niveauet for skat og service er langt hen ad vejen bestemt i lovgivning eller i aftaler med regeringen. Så hvad er det egentlig vi skal stemme om den 21. november?