Hvad scorer Danmark på ulandsbistanden?

Udviklingsminister Christian Friis Bach vil kortlægge, hvad dansk økonomi egentlig får ud af, at vi hvert år sender 16 milliarder kroner til verdens ulande.

Elektricitet bliver lagt ind i en landsby i Benin. Fold sammen
Læs mere
Foto: Danida
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad får Danmark egentlig ud af at være et af de lande i verden, der bruger flest penge på u-landsbistand? Hvor mange arbejdspladser og hvor stor en indtjening giver det herhjemme hos de virksomheder og andre aktører, der er involveret i udviklingssamarbejdet?

Det skal nu undersøges, og Udenrigsministeriet er allerede gået i gang med de første indledende øvelser.

- Vi skal have analyseret, hvad Danmark får ud af det internationale udviklingssamarbejde. Vi laver jo masser af evalueringer af bistandens virkninger i udviklingslandene, men hvordan ser det ude herhjemme, siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R).

Danmark giver nu årligt over 16 milliarder kroner i bistand til en række lande i den tredje verden, og en del af pengene går til ordninger, som danske virksomheder kan gøre brug af, når de vil investere eller etablere sig i et udviklingsland.

Samtidig er der de ikke-statslige bistandsorganisationer såsom Folkekirkens Nødhjælp og Mellemfolkeligt Samvirke, og deres indtjening beror også til en vis grad på u-landsmidlerne.

- Samtidig er Danmarks jo en af de største leverandører til FN, fastslår udviklingsministeren.

Sidste år viste en kortlægning, at danske virksomheder har fordoblet salget til FN på fire år, og ifølge brancheorganisationen DI (Dansk Industri) er der stadig potentiale til langt mere. Det gælder eksempelvis inden for rådgivning på hele miljøområdet, hvor Danmark har store kompetencer.

Ifølge Christian Friis Bach skal pensionskassernes afkast i forbindelse med deres investeringer i u-landene også inddrages i undersøgelsen - ligesom de mindre konkrete effekter såsom indflydelse i internationale fora også skal undersøges.

- Vi skal have indsamlet fakta hos alle aktører, og vi skal vil også inddrage de skarpeste kritikere af udviklingsbistanden. For målet er ikke at male et glansbillede, hvis der ikke er grundlag for det, siger Christian Friis Bach.

Finanlovskrig

Undersøgelsen falder sammen med, at regeringspartierne og det store oppositionsparti Venstre er i fuld gang med en politisk styrkeprøve om bistandsmilliarderne i forbindelse med de aktuelle forhandlinger om finansloven for 2013.

Regeringspartierne vil øge bistanden med 371 millioner kroner, mens Venstre vil spare 824 millioner kroner.

Venstre mener ikke, at det i disse krisetider er rimeligt at friholde u-landsbistanden for besparelser, når der skal skæres på stort set alle områder herhjemme.

Christian Friis Bach og resten af regeringen mener derimod, Danmark som et af verdens rigeste lande skal have råd til hjælpe de fattigste. Men derudover er det også "et dyrt sted at spare", som Christian Friis Bach udtrykker det.

- For u-landbistanden er ikke bare er en investering i de fattige lande, men også en investering, der kan give jobs, indtjening og vækst herhjemme, siger ministeren.