Hvad nu hvis Amager fik kinesisk mur af boliger?

Det vil være idiotisk at plastre Kløvermarkens fodboldbaner til med huse, mener tegnestuen PLOT. Men hvad med at bygge en kæmpemur langs kanten af det grønne område tæt på centrum. Og få 3.000 nye lejligheder fri for det københavnske »leverpostejsbyggeri«?

Visionen fra tegnestuen PLOT. Kløvermarken på Amager har fået bygget en bugtet mur af lejligheder rundt om det store grønne område.<p>»Tæthed giver liv,« siger Bjarke Ingels og Andreas Pedersen fra PLOT om deres projekt, hvor en tre kilometer lang bebyggelse skal rumme 3.000 boliger.<br> Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Her er fodboldgrønt, her er pandekagefladt, her er udsigt til byens tårne og et par firkantede fabrikker - og her til formiddag er her ingen.

»Jo, en hund og dens ejer,« siger den ene chef for tegnestuen PLOT, Bjarke Ingels, og peger i retning af en schæfer, som splintrer efter en bold langs Kløvermarken på Amager.

»Og måger,« supplerer sagsarkitekt Andreas Pedersen.

Men selv om der en hverdags-dag som denne er helt tomt på fodboldbanerne rundt om os, er Kløvermarken et helle. Et nærmest helligt helle. For her drøner amagerkanere i weekenden rundt og spiller foreningsfodbold, her er lys og luft og højt til himlen; et »rekreativt område« i politikersprog - og derfor er det nærmest utænkeligt at få lov til at bygge her. Også selv om flere politikere på Københavns Rådhus ønsker at opføre nye boliger til det tørstende københavnske boligmarked.

Men hvorfor skal det ene udelukke det andet? spørger de to PLOT-arkitekter. Hvorfor ikke få både og? Med en tre kilometer lang amagerkansk udgave af Den Kinesiske Mur. Eksempelvis.

Se bare her: En hvid flamingomodel bliver smækket på bordtennisbordet hjemme i tegnestuens kantine på Vesterbrogade. Og Bjarke Ingels peger rundt langs kanten af Kløvermarkens grønne firkant i midten af modellen. Idéen er at kappe et 20 meter smalt bånd af hele vejen rundt langs kanten af arealet, der er omtrent på størrelse med tre Kongens Haver. Og voila: Et styks tre kilometer lang byggegrund haves, hvor en bugtet mur med mindst 3.000 lejligheder opføres.

»... uden at det har kostet så meget som en fodboldbane,« forklarer Bjarke Ingels. »Kløverkarréen«, som tegnestuen har døbt den fire uger gamle idé, skal hæve og sænke sig fra tre etager og op til 12 etager, sådan at udsigten til byens tårne bevares. Der skal være plads til caféer, butikker, foreninger og børnehaver i stueetagen; store porte og buer i flere etagers højde skal udgøre indgangene til det grønne område i midten. Og i forening med den nyanlagte Amager Strandpark lige om hjørnet vil karréen være motoren, der speeder op under byudviklingen i området - drømmer de to.

En investor har vist interesse for projektet, men idéen er foreløbig så ny, at den først blev præsenteret for de valgkampsfortravlede politikere i går. Hos PLOT håber man imidlertid på, at nogen på rådhuset får øje på mulighederne i den kæmpemæssige mur. Og at nogen tør gøre op med dogmerne i hovedstadens byplanlægning. Som for eksempel at det er skidt at bygge tæt.

»Siden forrige århundredeskifte har man af hygiejneårsager og på grund af lys- og sanitetsforhold anset det at bo tæt på hinanden for et problem. Tæthed har været lig med kummerlige forhold,« siger Bjarke Ingels og fortsætter:

»Men den slags problemer er jo ikke til stede i dag. Og på PLOT har vi altid været fascineret af at vise, at man godt kan fordoble antallet af beboere inden for broerne i København. Det er jo tæthed, der giver liv.«

»Kongens Have, Fælledparken - og Central Park i New York - er omgivet af tæt by, og derfor er de også mere levende,« tilføjer Andreas Pedersen.Et andet dogme, der skal gøres op med, hvis flamingoudgaven af Kløverkarréen skal have en chance for at blive virkelighed, er »leverpostejen«, mener Bjarke Ingels.

Dét at politikeren lægger så mange restriktioner ned over nye byggerier, at de allesammen ender med at ligne hinanden.

»Hvorfor er nye huse altid så kedelige? Det er fordi, man prøver at undgå det værst tænkelige scenario ved at diktere en masse begrænsninger - at en bygning højest må være fem-seks etager, den skal være bygget af mursten, have en særlig slags vinduer og så videre,« siger han og fortsætter.

»Men på den måde laver man nærmest et fantomdesign, som man presser ned over alle projekter. Skal man opføre et hus skal det ligne de to dødsyge huse, der ligger der i forvejen.«Og den kæmpemæssige mur? Tja. Den ligner i hvert fald ikke omgivelserne rundt om Kløvermarken: Et værksted. En fabriksskorsten. En bistro i et blåt skur.