Hvad man ikke ved ...

Sagen om de danske styrkers aktioner i Afghanistan bliver ved med at dukke op for regeringen, der hårdnakket nægter at gå med til en uvildig undersøgelse. Det vil nemlig betyde, at regeringen mister kontrollen med sagen.

Signalet fra Havreholm Slot i går var utvetydigt: »Glem alt om en regering i krise.«

Men regeringen skal længere væk end Nordsjælland for at løbe fra sagen om de danske soldaters aktioner i Afghanistan. Så selv om Anders Fogh Rasmussen kunne fortælle om et seminar, der havde været både morsomt og socialt og fagligt givende, og selvom regeringen kunne fremlægge sin længe ventede energiplan, der skal vise, at regeringen er både blød og grøn, så løb forsvarsminister Søren Gade (V) med en stor del af opmærksomheden. Han måtte nemlig endnu en gang forsvare sig mod beskyldninger om at vildlede Folketinget i Afghanistan-sagen.

Endnu en gang lugtede oppositionen blod og krævede en uvildig undersøgelse og ministerens afgang, og endnu en gang fastholdt Fogh, at regeringen med sin redegørelse før jul har svaret på alle spørgsmål i sagen. Der er ikke noget at komme efter, mener regeringen, selvom statsministeren i går ikke ønskede at gentage sit svar i Folketingssalen før jul, hvor han med tommel- og pegefinger i en fin lille cirkel slog fast, at »der er så meget - nul - i den sag«.MEN HVORFOR SÅ ikke bare få den ud af verden med en uvildig undersøgelse een gang for alle? Det er, hvad oppositionen kræver, og hvis regeringen lader den løbe åbne døre ind, og hvis den tilmed får en uvildig kommissions ord for, at den har handlet korrekt, så kan Afghanistan-sagen ikke længere ødelægge den gode stemning.

Men en undersøgelse rummer flere risici. For hvad nu, hvis der faktisk er noget at komme efter? Statsministeren blev i går spurgt, hvorfor regeringens redegørelse om sagen er fuld af formuleringer som: »Regeringen har ingen oplysninger om ...«

Svaret er snublende nært, at det man ikke ved, har man heller ikke ondt af. Og regeringen har for alvor et problem, hvis det pludselig viser sig, at danske soldater faktisk har udleveret fanger til en uvis skæbne i Kandahar, på Guantanamo eller noget helt tredje. Det vil være en helt anderledes alvorlig ting end den kendte sag om de 31, som danskerne angiveligt overlod til en hårdhændet amerikansk behandling.DERTIL KOMMER, at spillet på Christiansborg er sådan, at regeringen har tabt i det øjeblik, den går med til en undersøgelse. Fra det øjeblik vender billedet, så regeringen skal kæmpe for at bevise sin uskyld. Den mister kontrollen, og alene spørgsmålet om, hvad der præcist skal undersøges, hvordan skal det gøres og af hvem, bliver afgørende.

I øjeblikket har regeringen den fordel, at det er oppositionens opgave at påvise, at der faktisk er noget at komme efter. Med Dansk Folkeparti i ryggen står regeringen stærkt, og oppositionen skal komme op med langt mere alvorlige sager, end tilfældet var i går, hvis der skal være noget at komme efter.