Hvad gør man for at overbevise vaccinenægtere? Ikke noget, lyder det fra professor

Det er et faktum, at en del af befolkningen ikke vil takke ja til at blive vaccineret, men det er også et vilkår. Og der er ikke noget at gøre ved det, lyder det fra professor.

Protestbevægelsen Men In Black ved en demonstration i København. Flere af gruppens medlemmer er stærke modstandere af coronavacciner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold (arkivfoto)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jo flere der får et stik med en vaccine, desto bedre bliver det for os alle sammen. Men det får alle ikke, og det kommer heller aldrig til at ske.

Sådan lyder pointen fra Michael Bang Petersen til DR.

Michael Bang Petersen er professor ved Aarhus Universitet og tovholder på HOPE-projektet, der måler befolkningens adfærd og holdning til coronakrisen.

For nogle vil aldrig tage imod en vaccine og vil altid være imod af særlige årsager, for eksempel på grund af allergi, men så er der de andre.

Ikke noget at gøre

Dem, som nægter at tage den af mistillid til vacciner, myndigheder, politikere eller hele pakken.

I øjeblikket er der tusindvis af ledige vaccinationstider i regionerne, og en del borgere er begyndt at udeblive fra deres tider i blandt andet Region Sjælland, som TV 2 skrev 2. august.

Det har fået sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) til at give alvorstunge påmindelser på sociale medier og bede om hjælp til, at Danmark »kan sætte slutspurten ind i vores vaccineprogram de kommende uger«.

Så hvad gør man for at få de sidste med: dem, der er overbevist om, at de ikke vil tage vaccinen?

Ikke noget, siger Michael Bang Petersen til DR:

»Sagen er jo så den, at hvis der ikke er nogen tillid til afsenderen, er det sådan set ligegyldigt, hvad budskabet er. Det når slet ikke frem til modtageren, for der er bare lukket.«

Der er ikke noget at gøre for at overbevise vaccinemodstandere, siger Michael Bang Petersen, der er professor ved Aarhus Universitet og tovholder på HOPE-projektet, der løbende måler befolkningens adfærd under og holdning til coronakrisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pr.

I 2020 opstod en gruppe i Danmark, der gjorde sig bemærket ved at have en stærk modvilje mod en bred kam af myndighedernes råd og anbefalinger.

Men In Black kalder gruppen sig, og flere vil kende dem fra coronademonstrationer rundt om i landet, som har været stærkt omtalt i medierne.

Hvem har kontrollen?

En del af den gruppe består af det, man kan kategorisere som konspirationsteoretikere – folk, der ikke bare har en modvilje, men derimod en grundfæstet mistro til politikere og myndigheder, som de mener har slette hensigter.

Andre mener sågar, at coronavirussen er det pure opspind. Over for DR omtaler Michael Bang Petersen gruppen som personer, der føler sig trådt under fode af systemet. Det giver international forskning ham ret i.

I 2019 satte den britiske forsker Christopher French, der er professor i psykologi ved University of London, ord på gruppen i Berlingske, og fortalte, hvad forskningen peger på hos konspirationsteoretikere.

Her talte han om et begreb, locus of control, der betegner, hvor meget eller lidt kontrol mennesker føler, at de har over deres eget liv og tilværelse.

De vil ofte besidde det, der i psykologien hedder en ekstern locus of control, som betyder, at de ikke føler kontrol over de ting, der sker for dem, sagde han.

Flere skal vaccineres

I begyndelsen af epidemien i Danmark talte mange eksperter om flokimmunitet som en vigtig tærskel for, hvorfor vi havde overtaget i kampen mod coronavirussen. Den tærskel var ifølge flere dengang på 50 procents immunitet i befolkningen.

Det er der ingen, der længere mener. Til Berlingske 26. juli sagde Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, at Danmark i hvert fald skal op på 84 procent vaccinerede og nok endda flere.

»Når man regner med, at det ikke er alle af befolkningen, man kan vaccinere – fordi de ikke kan tåle det, eller har en religiøs overbevisning om, at de ikke vil vaccineres,« sagde han:

»Derfor er det nok snarere 89 procent, der skal vaccineres.«