Hvad gør dig utryg?

Familien: Fortalt over et livsforløb sætter Berlingske Tidende fokus på trygheden i Danmark - fra den tidlige barndom til den tredje alder. Hver dag fortæller grene af den samme familie om, hvad der kan gøre dem utrygge. Mød dem her.

Hver dag forholder grene af den samme familie sig til dagens tema i Berlingskes serie om tryghed. Tv. fra oven: Mogens og Birgit Johansen (73), Kion Schmeltzer (35), Pia Jensen (52) og Carsten Møller Jensen (56). I midten fra neden: Cathrine Møller Jensen (22), Felin Schmeltzer (3), Camilla Møller Schmeltzer (31) og Freja Møller Schmeltzer (1). Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen

Hver dag i denne uge sætter Berlingske Tidende fokus spot på et tema, der kan gøre forskellige aldersgrupper utrygge.

Forskellige grene af den samme familie vil hver dag forholde sig til dagens tema. Mød familien her.

Birgit Johansen gift med Mogens Johansen, begge 73 år og pensionister
Hvad tænker I om at blive alene?

Mogens: Vi tager det fra dag til dag, og det når man nok længst med. Vi er så heldige, at ingen af os er syge, så vi nyder det bare. Og så har vi trods alt nogle gode børn og børnebørn, som vil støtte og hjælpe os, uanset hvem der falder fra først.

Birgit: Man ved jo det kommer en dag, men det er ikke noget, jeg tænker så meget over.

Pia Jensen, 52 år og skolelærer, gift med Carsten Møller Jensen, 56 år og konduktør. Sammen har de børnene Camilla og Cathrine
Føler I jer nogle gange utrygge omkring sygdom og sundhed?

Carsten: Jeg har haft to blodpropper, så det er jo ikke sundt at hælde på kroppen, så man bliver federe og federe. De tanker strejfer mig da hele tiden.

Pia: Jeg er nået så langt, at jeg har købt en sundhedsforsikring. Så har man da fået det i orden. På den måde erkender jeg erkender jo, at jeg har noget med ryggen, som kunne blive værre.

Kion Schmeltzer, 35 år og senior manager i konsulenthuset LSV Group, gift med Camilla Møller Schmeltzer, 31 år og kontorassistent. Sammen har de børnene Felin på 3 og Freja på 1
Bliver I nogle gange utrygge omkring jeres økonomi?

Camilla: Det synes jeg. Men det er måske mest, fordi jeg er afhængig af Kions arbejde, fordi han tjener de fleste penge.

Kion: Rent logisk ville jeg aldrig få svært ved at få et arbejde. Hvis jeg skal være avisbud for at tjene penge, så gjorde jeg det. Så rent logisk ville vi aldrig skulle gå for hus og hjem. Vi kunne sælge bilerne, hvis det var. På den måde er det ikke logisk frygt. Det er mere at miste sin livsstil og have råd til alting. Men det er jo et luksusproblem. Hvis det er ens største problem, har man det i bund og grund rigtig, rigtig godt.

Tænker I over at afskærme jeres børn fra voldsomme billeder i tv?

Camilla: Der har været nogle gange, hvor vi har slået væk fra tv, hvis hun har været længe oppe. Men hun kommer jo i seng, inden det starter, og er stadig for lille ti at forstå det.

Hvis vi ser 3-4 år frem, vil I så tage nogle forholdsregler omkring jeres børn i forhold til internet og tv?

Kion: Når hun bliver opmærksom på det, tror jeg også, vi vil være opmærksomme på, hvilke film ser hun, og hvad hun kan på internettet. Det vil vi helt sikkert gøre, så hun ikke får hele det der univers. Vi vil have kontrol på computeren, og hvis hun får tv på værelset, vil vi være opmærksomme på, hvilke kanaler hun kan se.

Cathrine Møller Jensen, 22, studerende
Er du utryg, når du går i byen?

Jeg har en veninde, der engang kørte i taxa hjem fra byen. Hun sad på forsædet, og da hun gik ud, begyndte han at følge efter hende – helt op i lejligheden. Det tænker jeg helt klart på. Om der kunne ske noget, når man er alene pige i byen.