Hvad er vigtigst i fattigdomsdebatten?

Hvad der er vigtigst i en analyse af, hvor mange penge man skal bruge for at leve sundt og have et vist socialt liv, bliver udlagt vidt forskelligt i henholdsvis Berlingske, Information og Politiken.

Foto: Ida Marie Odgaard. Arkivfoto. Hvad der er vigtigst i en analyse af, hvor mange penge man skal bruge for at leve sundt og have et vist socialt liv, bliver udlagt vidt forskelligt i henholdsvis Berlingske, Information og Politiken.
Læs mere
Fold sammen

Danske avislæsere kunne tirsdag morgen læse tre artikler om præcis det samme emne med vidt forskellige budskaber.

Anledningen var en ny analyse med det præcise omend meget lidt fængende navn »Minimumsbudget for forbrugsudgifter – hvad er det mindste, man kan leve for?«, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har udarbejdet i samarbejde med analysebureauet CASA.

Heri undersøger de, hvor stort et beløb forskellige familietyper har brug for månedligt for at leve et beskedent, men sundt liv. Ikke mindst i forlængelse af debatten om kontanthjælps­loftet, der blev indført pr. første oktober, er det naturligvis en oplagt sag for pressen at kaste sig over. Og det gjorde både Berlingske, Information og Politiken tirsdag.

Imidlertid er de tre avisers vægtning af de forskellige data og analyser, som Rockwool Fonden kommer frem til, vidt forskellige. Ikke fordi nogen har gjort noget kritisabelt – alle tre artikler forekommer på baggrund af overtegnedes gennemgang af tallene aldeles lødige – men fordi journalistik uundgåeligt indebærer valg og fravalg.

For Rockwool Fondens analyse er en taltung sag på 56 sider, og alle dens konklusioner og ganske komplekse beregninger for et utal af forskellige familiekonstellationer, der langt fra er entydige, kan derfor umuligt formidles i en avisartikel af moderat længde. Der må altså prioriteres i forhold til, hvad man mener, der er vigtigst at formidle herfra.

I denne avis var overskriften på artiklen om analysen eksempelvis »Rockwool Fonden: Enlige forsørgere kan leve rimeligt på kontanthjælp«. At mange enlige forældre ifølge Rockwool Fonden har omkring eller lidt over det, man her vurderer som et rimeligt minimums­budget, er derfor den primære historie, som Berlingske fortæller med afsæt i analysen.

Men selv om det er korrekt, at nogle enlige forsørgere på overførselsindkomst har en indkomst, der matcher Rockwool Fondens minimumsbudgetter, er det imidlertid ikke tilfældet for alle børnefamilier. Og netop det forhold vælger Politiken at vinkle på i sin artikel om analysen: »Så lidt kan familier leve for i Danmark«, hvor underoverskriften fastslår, at kontanthjælpen for flere familie­typer er lavere end minimummet i analysen.

Politiken bruger i sin artikel et samlevende par med tre børn som det primære eksempel. Her fremgår det, at den familietype vil ende med mindst 1.500 kroner mindre end Rockwool Fondens minimums­budget. Berlingske nævner, i lighed med Politiken, også både dette og flere andre eksempler på folk, der både er over og under minimums­budgettet, men prioriterer altså det centrale budskab ganske anderledes.

Dagbladet Information vælger en helt tredje vinkel og fokuserer i væsentligt mindre grad på forældre, men derimod enlige og samlevende uden børn. Derfor er hovedbudskabet, der koncist opsummeres i overskriften »Kontanthjælp og integrations­ydelse er ofte ikke nok til at leve et beskedent liv«, da også helt i overens­stemmelse med Rockwool Fondens analyse. Heraf fremgår det, at det krævede minimumsbudget for par og enlige uden børn ofte, men ikke altid, er højere end det beløb, man får udbetalt, hvis man er ramt af kontanthjælpsloft eller på integrationsydelse.

Hvordan tre dagblade således får tre vidt forskellige overordende historier ud af præcis samme kilde­materiale, illustrerer ganske pudsigt og skarpt journalistikkens grund­læggende virkemidler. Dertil kommer, naturligvis, spørgsmålet om, hvad de tre mediers vinklinger siger om deres respektive politiske stå­steder – men den tager vi en anden god gang.

Mikkel Andersson er Berlingskes internationale korrespondent.