Hvad er der galt i at spise alene?

Det overfladiske arbejde omkring de banale nye måltidsråd er endnu et eksempel på fødevareminister Dan Jørgensens trang til først og fremmest at profilere sig selv.

Fødevareminister Dan Jørgensens måltidsråd handler først og fremmest om at skabe opmærksomhed omkring sig selv, skriver Berlingskes madredaktør.
Læs mere
Fold sammen

Man skal bruge råvarer, når man laver mad. Jo, tak. Undertegnede er tydeligvis ikke den eneste, som undrer sig over fødevareminister Dan Jørgensens (S) »banebrydende« nye måltidsråd.

»Måltidstænketanken« bestående af lige dele professorer, gastronomiske næringsdrivende og TV-kokke nedkom efter tre møder og et budget på en million kr. forleden med tre madråd, som denne gang ikke som vanligt bare handler om det ernæringsmæssige men hele den danske madkultur.

Når man spørger bredt og upræcist, så får man også et bredt og upræcist svar, det ved enhver journalist.

Trods de mange kompetente hoveder i tænketanken under Lejre-borgmester Mette Touborgs (SF) ledelse har arbejdet resulteret i tre råd, der i bedste fald kan karakteriseres som banale: Lær at lave mad, brug råvarer og spis sammen.

Ikke overraskende udeblev kritikken på de sociale medier da heller ikke. TV-kok og »kogemand« Nikolaj Kirk kræver en ny fødevareminister, »der ikke smider vores penge ud af vinduet«:

»Det her er jo meget sødt, men helt ærligt totalt ligegyldigt, og det rykker jo ikke noget andet, end det sikkert har været meget hyggeligt for gastro-parnasset, der har spist lidt frokoster sammen,« som Nikolaj Kirk skriver på Facebook.

Mads Fuglede, USA-eksperten som i dag er folketingskandidat for Venstre, går mere sarkastisk til værks og foreslår på Facebook bl.a. følgende supplerende råd:

»Lad være med at stikke dig selv i øjnene, når du spiser. Husk, at Hitler var vegetar – for meget grønt giver luft i maven og ender med at gå ud over naboerne – særligt polakker.«

Solomåltider for skud

I den mindre gakkede ende af spektret mener ernæringsekspert Per Brændgaard i Politiken, at rådene er elitære og et »udtryk for mangel på intelligens og mangel på refleksion«.

Brændgaard peger på, at måltidsrådene vil give almindelige danskere med en travl hverdag madstress og dårlig samvittighed. Ernæringseksperten mener således, at det lige så godt kunne hedde »lær at hente sund takeaway – og vis andre, hvor de kan finde det«.

Man kunne passende supplere Brændgaards kritik ved at påpege, at det tredje råd – »Spis sammen med andre« kan være svært grænsende til umuligt at leve op til for de anslåede 1,5 millioner danskere, der lever i en single-husholdning.

Det er formentlig de færreste singler, som orker eller har tid til konstant at invitere gæster eller opsøge gastronomiske »swingerklubber«.

Og hvem siger i øvrigt, at et alenemåltid ikke kan være fuldt ud lige så tilfredsstillende som et socialt måltid? Undertegnede spiser en pæn del af årets måltider solo, såvel hverdagsmaden derhjemme som ude i verden på forskellige restauranter. Og faktisk nyder jeg ofte solomåltiderne mindst lige så meget som gruppemaden, fordi der er plads og ro til at fordybe sig fuldt ud i gastronomien.

Strøtanker fra en brainstorm

Hvis man tror, at der er mere substans at hente i selve den 30 sider lange rapport, som ligger til grund for de tre måltidsråd, kan man godt tro om igen.

De sider, som ikke er dækket af billeder eller smart layout, er viet til mere eller mindre løse strøtanker, der ligner et produkt af en brainstorm.

Man kan spørge sig selv, hvad der så er det dybere formål med at bruge én million kroner og 25 travle personers tid.

Og svaret må endnu en gang lyde, at det – ganske som det f.eks. var tilfældet med valget af den danske nationalret (stegt flæsk) sidste år – først og fremmest handler om at skabe opmærksomhed om Dan Jørgensen i den formentlig relativt korte tid, han kommer til at sidde som fødevareminister.