»Husk nu at ringe, når du lander«

Danmarks første astronaut – og hans mor – løb med opmærksomheden, da den nye besætning gik om bord på Den Internationale Rumstation. Rumsamarbejdet trues af politisk strid, frygter rumchef.

Glædesstrålende svævede Andreas Mogensen som den første dansker ind på den internationale rumstation efter en tur på 34 gange rundt om Jorden i en rumkapsel. Foto: EPA/EUROPEAN SPACE AGENCY, ESA Fold sammen
Læs mere
Foto: EUROPEAN SPACE AGENCY, ESA / HAN

MOSKVA: Andreas Mogensens nærmeste familie havde øjnene stift rettet mod skærmene i kontrolcentret, mens Sojuz-rumkapslen langsomt halede ind på Den Internationale Rumstation.

En kilometer. 200 meter. Ti meter. to meter.

Al snak forstummede, da afstandsmålerens store digitale tal på væggen tikkede under 100 cm. Til sidst gik videosignalet på kontrolrummets hovedskærm i sort.

Et par åndeløse sekunder fulgte, før en tekniker udbrød:

»Kontakt!«

Rumkapslens anker var gledet på plads i låsemekanismen. Otte metalhager lukkede sig om fartøjet, og Den Internationale Rumstation (ISS) holdt nu Sojuz-kapslen i et beroligende jerngreb.

51 timers radbrækkende rejse i det trange fartøj var endelig forbi for Danmarks første astronaut.

I kontrolrummet nede på Jorden, lidt uden for Moskva, lænede Andreas’ mor sig tilbage i stolen. Hun holdt en hånd op for munden.

»Nej, hvor er jeg dog glad nu,« sagde hun.

»Jeg har været helt oppe i skyerne af skræk og helt oppe i skyerne af glæde. Jeg har været super nervøs hele tiden. Men nu har jeg det bedre,« sagde 72-årige Lisa Bjerregaard.

Sammenkoblingen gik helt efter bogen. Den blev gennemført af Sojuz-fartøjets automatiske styresystem, mens både kapsel og rumstation kredsede om Jorden med over 28.000 kilometer i timen.

Kun hvis teknikken fejlede, skulle rumfartøjets kaptajn, den russiske kosmonaut Sergej Volkov, og næstkommanderende, Andreas Mogensen, aktivere manuel styring. Det blev ikke nødvendigt.

Stor infografik: Her er Andreas Mogensens vilde arbejdsplads

»Sammenkoblingen er gennemført uden anmærkninger,« råbte opsendelsesleder Vladimir Solovjov ud over de russiske teknikere, der sad bag rækker af skærme i kontrolcenteret en times kørsel uden for Moskva.

En etage under kontrolrummet, i det europæiske rumfartsagentur ESAs lokaler, var stemningen mere løssluppen. Familiemedlemmer og teknikere skålede og råbte et trefoldigt leve for besætningen.

Også den russiske opsendelseschef tøede op, da han mødte pressen efter den pletfri sammenkobling. Andreas Mogensen havde gjort et godt indtryk på rumbossen.

»Han er en meget energisk, sympatisk, vidende ung mand. Sådan nogle har vi brug for i kosmos,« sagde Vladimir Solovjov.

Han roste også samarbejdet med ESA men slog en mere bekymret tone an, da Berlingske spurgte til udsigten for det internationale rumsamarbejde efter Ukraine-krisen.

»Indtil videre kan jeg ikke sige, at det har indvirket. Men disse negative begivenheder mellem vore lande kan naturligvis komme til at påvirke samarbejdet. Det er meget beklageligt.«

Her kravler austronauterne over i rumstationen

Jeg har haft klamme hænder

38-årige Andreas Mogensen rejste onsdag morgen afsted mod rumstationen sammen med en russisk og en kasakhisk kosmonaut på en russisk Sojuz-raket. Rusland har haft monopol på bemandede ture til ISS, siden USA pensionerede sine rumfærger i 2011.

En talsmand for det russiske rumagentur Igor Burenkov understregede, at samarbejdet mellem Europa, USA og Rusland foreløbig er forlænget til 2024.

»Hvis samarbejdet på Jorden fungerede lige så godt som samarbejdet i rummet, ville vi have en hel anden verden,« sagde Igor Burenkov.

Den fælles indsats langt fra Jordens kiv og strid glimrede for en stund, da lugen mellem Sojuz-rumkapslen og rumstationen gled op.

En russisk kosmonaut og en amerikansk astronaut stod klar med knus til de nyankomne. Først til Sergej Volkov, så til Andreas Mogensen og kasakhiske Ajdyn Aimbetov. De svævede smilende ind i vægtløshed i rumstationens russiske Poisk-model.

De gled videre gennem de mange moduler til den anden ende af stationen for at gøre klar til den første kontakt med Jorden. Da skærmen blev vakt til live nede i kontrolrummet i Moskva, sad alle ni astronauter fra fem forskellige lande på rad og række, som var det en reklame for De Forenede Nationer.

Andreas Mogensen – og hans familie – løb dog med broderparten af taletiden. Hans bror, Niels Mogensen, spurgte, hvordan det føltes, da den 300 ton tunge raket lettede fra Bajkonur.

»Vi hørte lyden og blev presset tilbage i vores sæder, og så var det først efter tre minutter, at vi pludselig kunne se ud. Det var en lidt underlig følelse at være inde i et mørkt rum og blive skudt afsted,« svarede Andreas.

Og det var så – så vidt vides – første gang, der blev talt dansk ude fra rummet.

Andreas’ mor spurgte bekymret til hans ben efter den lange tur. Og så overbragte hun ham den glædelige nyhed, at hans højgravide søster var gået i fødsel hjemme i Danmark, netop som han steg om bord på ISS.

»Det er skønt at se dig. Jeg har været så spændt. Jeg har haft klamme hænder og været helt nervøs, men nu har jeg det godt,« sagde Lise Bjerregaard.

Og så mindede hun sin søn om ikke at glemme familien, selv om den danske rumfarer får travlt i de kommende otte døgn på rumstationen.

»Husk nu at ringe, når du lander,« sagde Lise Bjerregaard, før videobilledet flimrede og forsvandt.

Så blev der talt dansk fra rummet for første gang