Husholdninger kasserer mad for milliarder

Nyt studie viser, at briterne hvert år smider mad ud for 100 milliarder kroner. Danskerne smider sandsynligvis endnu mere mad ud end briterne, siger professor. Madfrådseriet sender millioner af ton CO2 op i atmosfæren. GRAFIK: Madspild for milliarder

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens manglen på fødevarer hærger fattige lande, smider vestlige familier hvert år mad ud for milliarder af kroner.

Et nærstudie af mere end 2.000 britiske familiers skraldeposer viser, at briterne kasserer mad for mere end 100 milliarder kroner om året. Og en dansk professor i forbruger­adfærd anslår, at danskerne smider mere mad ud end briterne, fordi vi er lidt rigere og har et andet forbrugsmønster.

Hvis danskerne blot smider de samme mængder væk, som briterne, betyder det, at hver dansk husholdning i gennemsnit kasserer mad for cirka 4.000 kroner svarende til ti milliarder kroner for hele landet.

Det enorme spild af mad og penge ledsages af et massivt fingeraftryk på drivhus­effekten. Produktionen og deponeringen af den kasserede britiske mad afføder et udslip af drivhusgassen, CO2, der ligner en tredjedel af hele Danmarks årlige udslip.

Den britiske undersøgelse, der er lavet af organisationen Waste and Ressources Action Programme (WRAP) forsøger også at sætte tal på, hvor meget af den kasserede mad, der var godt nok til, at det kunne være spist. Og forfatterne kommer frem til, at det meste mad bliver smidt ud, før det er for dårligt. Under en femtedel af madaffaldet var ben, skræller og andet uundgåeligt affald.

Professor i forbrugeradfærd John Thøgersen, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet anslår, at de danske forbrugere sandsynligvis smider mere mad ud end briterne.

»Dels er vi en smule rigere end briterne, dels køber vi flere friske men let fordærvelige råvarer end briterne. De køber langt mere forarbejdet mad, der kan holde sig længere og ofte ligger i passende portioner,« siger John Thøgersen.

Brød og pålæg smides ud
Konsulent Kathe Tønning, Teknologisk Institut har i en mindre undersøgelse været med til at se på, hvor stor en del af husholdningsaffaldet i Århus, der var madaffald. På den baggrund er hun ikke overrasket over den høje andel, briterne kommer frem til.

»Vi fandt ikke kun rester fra middagsbordene, men også en masse hele brød og pakker af pålæg,« husker Kathe Tønning.

John Thøgersen siger, at han ikke kender danske undersøgelser, der ligner den britiske. Men han tvivler dog på briternes tal for, hvor meget madaffald der kunne undgås gennem en fornuftigere forbrugeradfærd.

»Det er klart, at der er tale om en ødselhed, som vi kan tillade os, fordi vi har råd til det. Men i hvilket omfang der er tale om en urimelig ødselhed, der kunne undgås, er kompliceret at svare på,« siger John Thøgersen.

De danske miljømyndigheder har ikke planer om indgreb, der kan forebygge det energikrævende madspild. Men EU er på vej med krav til Danmark og de øvrige medlemslande om, at de skal udarbejde programmer for forebyggelse af affald generelt.

»Vi regner med, at kravet kommer med som et element i det reviderede affaldsrammedirektiv, for hverken rådet eller parlamentet har udtalt sig imod det. Men om forebyggelse af lige netop madaffald bliver en del af et dansk program, kan vi ikke sige noget om,« siger biolog i Miljøstyrelsen Lone Lykke Nielsen.

Mens Danmark ikke har aktuelle planer om at begrænse madspildet, har emnet høj prioritet i WRAP, der står bag den britiske rapport om madspild.

Organisationen har iværksat kampagnen Love Food Hate Waste (Elsker mad hader affald). Organisationen arbejder sammen med detailhandelen, organisatio­ner og myndigheder om at reducere spildet.

WRAP har også oprettet en hjemmeside med tip til forbrugere, der vil begrænse spildet af mad og penge og i sidste ende bidrager til at begrænse det klimaskadende energiforbrug til produktion af mad, der ender på lossepladsen.