Huset med kablet

Hvis nogen vil overvåge danskernes kommunikation, er det svært at komme uden om TAT-14 i Nørre Nebel i Vestjylland. Berlingske besøgte kabelstationen, hvorigennem store dele af vores data flyder.

Naboerne til kabelstationen i det anonymt udseende hus på Industrivej 15 i udkanten af Nørre Nebel er ikke klar over, at det er her, det 15.295 kilometer lange søkabel TAT-14 så at sige går i land i Danmark ude fra Atlanterhavet. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»For 14 dage siden var der seks-syv japanere på besøg. Så et eller andet laver de da derinde. Der kommer to mand hver dag ved syvtiden, og de går igen ved firetiden. Nogle gange står de og tager en smøg udenfor, og nogle gange kommer der nogen om natten. Det er sådan lidt mærkeligt. Snakken går jo.«

Kenneth Nielsen har lejet garage til sin slamsuger lige over for kabelstationen på Industrivej 15 i udkanten af Nørre Nebel. Han kender ikke til det 15.295 kilometer lange søkabel TAT-14 eller noget om, at kablet, der kommer ind i Danmark via bygningen overfor, i 2010 af internetsiden WikiLeaks blev nævnt som et potentielt terrormål, fordi det er en del af USAs »nøgleinfrastruktur«. Kenneth Nielsen i sit gule sikkerhedstøj og andre i Nørre Nebel ved heller ikke, hvordan der ser ud inde i huset.

Det gør cykelhandler Jørn Majgaard nede på hjørnet heller ikke. Han ved dog så meget, at da arbejdsmænd gravede noget ned i jorden for 14-15 år siden (TAT-14, Trans Atlantic Telephonecable, blev taget i brug i 2001), spurgte han en Telia-mand på stedet, hvad de lavede og fik svaret: »Det er sådan noget verdenskommunikation.«

Andet ved cykelhandleren ikke, og han gør sig heller ikke de store tanker om det, når han går forbi den anonyme bygning med hunden Nuser.

Gennem vinduerne på den anden side af det videoovervågede hegn kan man se en mikrobølgeovn og et køkken og noget Vel-opvaskemiddel ved en håndvask. To sorte plaststole står ved indgangspartiet. Inde i bygningen og på arealet bag hegnet er alt pænt og nydeligt. Intet ukrudt. Intet kontorrod. Kun den vestjyske blæst og lyden af bus 69, der kører forbi mod Skjern rusker lidt i stilheden.

»Det kan jo være et terrormål«

På lågen hænger en plasticseddel med et telefonnummer. Berlingske ringer op. En mand svarer: »Blåbjerg. Det er Per.« Manden arbejder inde i bygningen. Han fortæller, at han og kollegerne er fra Telia og egentlig ikke må sige noget, men at de kan være fem på arbejde, som regel kun er to ad gangen og får deres løn for at overvåge spændingen i TAT-14 kablet.

»Det er bare søkablet til USA og Tyskland. Der er ikke noget at se herinde andet end nogle lukkede kabinetter.«

Bygningen huser transmissionsudstyr, der ikke fylder så meget som husets størrelse berettiger til. Det skyldes, at teknikken med årene fylder mindre og mindre, fortæller Per.

De asiatisk udseende gæster, der besøgte stationen for 14 dage siden, kan have været leverandører, fortæller han. F.eks. Mitsubishi eller Alcatel, som har villet byde på endnu en udvidelse af kablet. Ved etableringen havde kablet en kapacitet på 640 gigabit. I dag menes det at have en kapacitet svarende til, at man så 7,5 millioner TV-kanaler i HD-kvalitet samtidig.

»Her er også strømforsyning. Det fylder en del. Men vi er ikke så interesserede i at reklamere for stationen. Det kan jo være et terrormål, og jo mere reklame, der kommer ... det skal René Skjoldmose tage sig af.«

Telia driver kabelstationen

René Skjoldmose er udviklingschef for internet hos Telia.

Telia driver kabelstationen som selskabets »betaling« for deres andel af TAT-14 kablets enorme kapacitet. TAT-14 er et blandt mange fiberkabler med tilhørende kabelstationer som det i Nørre Nebel, der som et net forbinder kontinenterne minus Antarktis under verdenshavene.

Kablerne gør os i stand til at bruge Facebook, ringe, se TV, gå på netbank, og hvad kommunikation ellers handler om i 2014. Data kører fra Danmark til USA og tilbage på 90 millisekunder. TAT-14 er også et internationalt konsortium af 50 teleselskaber, der ejer kablet og betaler for at bruge det.

René Skjoldmose er behørigt tilbageholdende med detaljer om og kommentarer til TAT-14 kablets rolle i NSAs overvågning af borgere verden over. Den diskrete bygning på Industrivej i Nørre Nebel er ikke mere overvåget end Telias kontor i Holmbladsgade, siger han. Hvis det bliver overvåget, må det være i en kabelstation i USA, mener han.

Uagtet, at oplysninger fra whistlebloweren Edward Snowden tyder på, at den eftertragtede »søpølse« bliver tappet i begge ender.

»Der er intet at skjule. Det eneste, der er lidt specielt ved TAT-14 kablet er, at det har et »landing point« i Danmark, og at det er interessant at købe kapacitet i, hvis du gerne vil have hurtig kommunikation fra Skandinavien til USA. Selskaber kan købe adgang til andre kabler fra f.eks. Frankfurt og Paris med større kapacitet, men TAT-14 er det kabel med korteste »fiber miles«.

Har jeg forstået det korrekt, at hvis man skal overvåge og f.eks. tappe såkaldte rådata fra TAT-14-kablet, så skal man gøre det fra en kabelstation?

»Ja, det er fysisk umuligt at bryde ind midt på TAT-14-kablet. Det dør du af. Du får 5.000 volt igennem dig. Hvis du vil tappe kablet for data, skal du sætte en »full spectrum monitor port«, en slags fejlretningsport, på bølgelængdeudstyret. Der sidder ikke sådan en port på udstyret i Nørre Nebel.«