Husejere begår selvtægt for at beskytte deres hjem mod havet

I Hjørring Kommune tager frustrerede lodsejere i stigende grad sagen i egen hånd og etablerer kystbeskyttelse uden myndighedernes tilladelse.

ARKIVFOTO 2015 af sommerhus på kanten af klitterne ved Nørlev Strand i Vendsyssel- - Se RB 26/10 2015 07.29. Lad os få undersøgt om stenrev er en brugbar form for kystbeskyttelse. Sådan lyder det fra både Hjørring Kommune og sommerhusejere ved Nørlev Strand. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2015) Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Hjørring Kommune begår frustrerede husejere i stigende grad selvtægt for at beskytte deres huse mod havet ved at etablere kystbeskyttelse uden myndighedernes tilladelse, skriver Jyllands-Posten.

På strækningen fra Løkken til Furreby nord for Løkken er lodsejerne begyndt at nedgrave plastikrør, fordi de i modsætning til kystdirektoratet mener, at rørsystemerne virker og gør stranden bredere.

Ved Lønstrup Klint har lodsejere netop smidt halmballer i form af bigballer på stranden for at forhindre havets erosion på klinten.

Men i begge tilfælde er det sket uden tilladelse fra Kystdirektoratet eller Hjørring Kommune.

Kystteknisk chef Per Sørensen mener ikke at rørene har nogen effekt, og påpeger, at de derfor skal fjernes igen, hvis ikke ansøgningen, der ligger til behandling hos kommunen, godkendes.

Ifølge formanden for teknik- og miljøudvalget i Hjørring Kommune Ole Ørnbøl (s) gavner det ikke lodsejernes sag at begå selvtægt.

»Vi accepterer altså ikke selvtægt, og det giver i hvert fald ikke større forståelse og sympati fra kommunens side, når man går i gang uden tilladelser. Det er lidt ærgerligt, for nu har vi endelig opnået en god dialog og forståelse, som de måske er på vej til at ødelægge,« sige Ole Ørnbøl.

Ifølge Jørgen Mølgaard, der er talsmand for Grundejerforeningen Furreby, nåede man at nedgrave de første 30 planlagt rør ved stranden i Løkken, men at man er stoppet indtil videre. Han mener, at det er magtmisbrug, hvis kommunen forhindrer lodsejerne i at beskytte deres ejendomme, skriver Jyllands-Posten.