Hurra for Arriva - 10 år på danske skinner

Arriva er gået fra udskældt til rettidig. Lørdag fejrer det britiske selskab 10 års jubilæum som togoperatør Danmark.

I den første tid i Danmark var Arriva så plaget af problemer, at intet tydede på, at togselskabet ville komme til at fejre 10-års fødselsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ernst Van Norde
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For 10 år siden skete der et markant nybrud inden for dansk togdrift. 5. januar 2003 overtog britiske Arriva driften af en række jyske togstrækninger fra DSB, og lørdag kan selskabet altså fejre jubilæum.

I den første tid var der dog intet, der tydede på, at Arriva ville runde den runde dag.

Starten på togeventyret i Danmark var præget at tekniske problemer og voldsomme forsinkelser. Faktisk stod det så grelt til, at DSB måtte overtage Aarhus-Struer i en periode, mens Arriva rebede sejlene.

En fantastisk rejse

Problemerne blev dog hurtigt løst, og i dag kan Arriva fejre jubilæum som det mest rettidige togselskab i Danmark. 969 ud af 1000 Arriva-tog kørte til tiden i løbet af 2012, fortæller togdirektør Ivan Skødt Andersen fra Arriva Danmark.

- Det har været 10 begivenhedsrige år med mange glædelige begivenheder, og det er en fornøjelse at vende blikket og se tilbage på de mange gode resultater, vi har skabt. Det har været en fantastisk rejse indtil nu, og vi glæder os til at fortsætte arbejdet mange år endnu, siger han i en pressemeddelelse.

Arriva genvandt strækningerne i 2009 og står dermed for driften frem til 2018.