Clara var kun to år gammel, da hun i børnehavens garderobe spurgte sin mor: »Clara far?«.

Hun kunne se, at de andre børn blev hentet af mænd, men nej: Clara har ingen far.

»Det er mit valg. Til gengæld har jeg givet hende livet,« siger Claras mor, Lene Eriksen.

Som 38-årig ville hun ikke længere vente på den rette mand, men valgte at få barn med en anonym sæddonor.

Et stigende antal kvinder træffer i dag det samme valg og får et barn, der er skabt på en klinik frem for i et soveværelse i en kærlighedsakt mellem to mennesker.

Siden 1997 har loven ikke alene givet lesbiske par, men også enlige kvinder mulighed for at blive insemineret med donorsæd. Fra 2007 er behandlingen blevet betalt af det offentlige.

I dag er der flere enlige kvinder end lesbiske par, der benytter sig af tilbuddet. Alene i år vil der blive født op mod 400 børn herhjemme med en »solomor« som forælder, vurderer fhv. formand for Dansk Fertilitetsselskab Karin Erb.

At kvinder vælger at få børn alene, skyldes det moderne samfunds stigende individualisering, mener fremtidsforsker Birthe Linddal:

»Det er ofte stærke kvinder, der bare ikke har fået den mand, de gerne ville have. Det er ikke superegoisme. Kvinderne er børn af en velfærdsstat med et stort fokus på individet, og de er opdraget til at realisere sig selv,« siger hun.

Ifølge Lone Schmidt, som har forsket i »solomødre«, kommer mange kvinder fra forhold, hvor manden ikke ville have børn.

»De vælger ikke mændene fra, men et barn til, mens de stadig kan,« siger hun. 

DEBAT | Hvad ser du af fordele og ulemper ved solomor-begrebet? Del dine tanker facebook.com/berlingske

ARTIKLEN ER EN DEL AF SERIEN OM DEN DANSKE SINGLEKULTUR