Stiller Københavns Universitet for høje krav til universitetets jurastuderende på et specifikt fag, eller er de studerende ikke dygtige nok fagligt?

Ifølge en kandidatstuderende er de studerende ikke problemet. En fagleder er ikke nødvendigvis enig i den påstand.

Diskussionen er blevet antændt, efter at Uniavisen har beskrevet, hvordan adskillige bachelorstuderende i jura har haft store problemer med at bestå faget tings- og kreditorret (T&R), som fylder et halvt semester – svarende til 15 ECTS-point.

En studerende fortæller for eksempel til Uniavisen, at »folk sad og græd og rystede, fordi de vidste, at de nok skulle ind og dumpe faget igen, igen, igen« under en reeksamen.

Ifølge Uniavisen var dumpeprocenten mellem 12,9 og 18,2 procent i perioden 2019-2022, mens karaktergennemsnittet lå på 4,5-5,5. Det fik Studienævnet på Det Juridiske Fakultet til at øge eksamenstiden på den skriftlige stedprøve, så de studerende fremover fik fem timer i stedet for fire.

Det havde dog ikke den ønskede effekt, for 27,3 procent dumpede i sommeren 2023. Nu har kandidatstuderende Morten Kromann startet en underskriftsindsamling som en klage over faget. Den har i skrivende stund opnået mere end 1.000 underskrifter.

»Problemet er ikke de studerende, men strukturelle udfordringer ved fagets indhold, undervisning, eksamen og bedømmelse,« lyder det i underskriftsindsamlingen.

Virkeligheden stiller krav

Berlingske har spurgt fagleder på tings- og kreditorret Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen til faget. Han oplyser, at studienævnet er i gang med en analyse af faget, men det er ikke hans »umiddelbare fornemmelse«, at faget er for svært:

»Jeg ved ikke med sikkerhed, hvorfor dumpeprocenten er så høj, men det kan også være, at der er for mange studerende, der ikke har en høj nok faglig viden om faget. Når du kontakter en advokat, så går du også ud fra, at vedkommende kan sin faglighed. Så der er også grænser for, hvor lidt vi kan kræve af de studerende,« siger han.

Hvordan kan du være så sikker på, at de faglige krav ikke er for høje?

»I forvejen er de faglige krav en del mindre, end de var for 10-20 år siden. Vi sammenligner os desuden med Aarhus Universitet, og en jurist skal gerne kunne nogle bestemte ting, uanset om man er uddannet det ene eller andet sted.«

En jurastuderende omtaler prøven som en uofficiel stopprøve. Handler prøven om at skille fårene fra bukkene?

»Nej, der skal bare stilles de krav, som en jurist skal kunne leve op til ude i virkeligheden. Vi ville også være kede af, hvis medicinstudiet droppede et fag om hjertet, fordi det var for svært.«

Faglederen vurderer desuden ikke, at sommerens eksamensopgave var sværere end normalt.

Kan det være et udtryk for, at de studerende skal lægge flere timer i det – og tage sig sammen?

»Det lyder så nedladende, at de skal tage sig sammen. Men vi har en undersøgelse, der viser, at studerende på tidligere semestre har brugt mindre tid på faget, end der er normeret. Så det kan godt være, at vi skal se på, hvordan folk kan blive mere motiverede,« siger han og tilføjer, at det ikke nødvendigvis er den rigtige forklaring.

»Det er sgu lidt underligt«

Berlingske har spurgt Morten Kromann, ophavsmanden til underskriftsindsamlingen. Han mener, at studiet forventer for meget af de studerende i tings- og kreditorret, hvis man sammenligner faget med andre fag, som også består af 15 ECTS-point – altså den samme arbejdsbelastning.

Faglederen siger, at undersøgelser viser, at studerende bruger mindre tid på faget end anbefalet. Skal I investere flere timer i faget?

»En undersøgelse viser, at 38 procent af de studerende bruger 11-15 timer på faget om ugen. Det kan godt være, at det er for lidt tid at bruge om ugen. Men hvad nu, hvis folk bruger det samme antal timer i andre fag, for eksempel forvaltningsret, der kræver den samme arbejdsbyrde, og stadig består? Det kan indikere, at der er noget galt med, hvor meget der forventes.«

Men kunne I ikke bare bruge den normerede tid, der er sat af?

»De studerende ved først, at et fag er sværere end andre, hvis faget rent faktisk kræver en større arbejdsbyrde på papiret.«

Men hvorfor er normeringen så vigtig, hvis alle ikke følger den alligevel?

»Folk følger normeringen så meget, de er i stand til. De har også studiejob og et andet fag, de skal studere til. Hvis man får et indtryk af, at man skal bruge et vist antal timer på et fag med 15 ECTS-point, og et andet fag med samme antal point lige pludselig kræver meget mere arbejde, så har du en de facto-stopprøve uden varsel. Der er ikke nogen, der fortæller de studerende, at 450 arbejdstimer rent faktisk betyder 450 arbejdstimer. Det er sgu lidt underligt.«

Morten Kromann understreger, at det er »dygtige« og »hårdtarbejdende« studerende, som dumper i faget. Han mener dog ikke, at universitetet skal slække på kravene i faget. Han ser hellere, at man deler faget op, så man kan undervise mere fokuseret i de overordnede temaer:

»Der har tidligere været tale om to separate fag, og derfor kan man splitte faget op igen, så man kan undervise mere sammenhængende, og så fagene hver især får flere ECTS-point – en større normering. Dermed ville man anerkende, at det er svært stof, og at det ikke kan klemmes sammen på den tid, vi har til rådighed nu.«

Morten Kromann mener desuden, at studiet skal blive bedre til at give de studerende feedback.