Hundredtusindvis af danskere er medlem af hjælpegrupper på Facebook: »Der er noget i gære«

Facebook har gjort det muligt at mobilisere borgere til at hjælpe socialt udsatte. Fænomenet vokser, fordi velfærdsstatens reformer skaber akutte behov, mener sociolog.

Venligboerne tager imod flygtninge på Københavns Hovedbanegård i 2015 Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Venligboerne hjælper flygtnigne, og Næstehjælperne hjælper mindre bemidlede med bleer og mad.

De to grupper er blandt de største facebookgrupper for mennesker, der vil løse socialt udsattes problemer, og både antallet og medlemmerne af den slags grupper vokser.

En hurtig sammentælling af hjælpegrupper som Næstehjælperne, Hjælpegruppe for udsatte familier og enlige, Hjælp til julegaver med flere bringer antallet af engagerede danskere op på 130.000 og dertil kommer Venligboerne, som har 150.000 medlemmer.

Ifølge Mads Kæmsgaard Eberholst, medieforsker og lektor på Roskilde Universitet, så kan det få en selvforstærkende effekt, når grupper på sociale medier opnår en vis størrelse.

»Der er en lov omkring sociale netværk. Jo flere der er med i et netværk, jo mere uattraktivt er det at stå uden for det netværk,« siger han og henviser til, at mange bliver medlem af grupper, fordi de gerne vil bekræftes i et bestemt indtryk af sig selv:

»En af forklaringerne på den her tendens er, at der findes en form for digital godhedskultur. Hvis man gør noget godt, så eksponerer man det over for sit netværk for at få en belønning i form af likes eller andet.«

Han understreger dog, at motivationen i sidste ende er ligegyldig. Selv hvis man hjælper for at få et klap på skulderen, så kan resultatet stadig være »fantastisk«, hvis det hjælper andre.

»Jeg tror, at langt det meste der foregår derude er legitimt – men husk stadig en portion sund skepsis, når du vil hjælpe fremmede på internettet,« lyder opfordringen fra Mads Kæmsgaard Eberholst.

Lars Skov Henriksen, professor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, mener at hjælpegrupper på facebook vokser hurtigt frem, når et behov i samfundet vokser.

»Det kan ses som et udtryk for, at folk selv tager magten over den omfordeling, som velfærdsstaten ellers står for. Det er en slags naturalieøkonomi, der opstår som en konsekvens af et øget pres på samfundets svage grupper, som eksempelvis kontanthjælpsmodtagere,« forklarer Lars Skov Henriksen.

»Det interessante er, at vi ikke ved præcist, hvor stort fænomenet er. Vi kan ikke se de her grupper i vores traditionelle undersøgelse af f.eks. danskernes indsats som frivillige, hvor vi typisk måler frivillighed som engagement i foreninger,« siger professoren.

Andelen af danskere, der laver frivilligt arbejde, ligger nogenlunde konstant på omkring 40 procent, viser den seneste opgørelse fra CiFri, Forskningsnetværk for Civilsamfund og Frivillighed.

»Men vi kan ikke se det, der sker på facebook. Og her er der helt klart noget i gære,« siger Mette Hjære, som er koordinator for analyse og formidling ved CiFri.

Ny forskning på vej

Der findes indtil videre kun en videnskabelig undersøgelse af den type grupper. Jonas Toubøl skrev sin Ph.D. om Venligboerne, som i 2015 voksede frem ud af ingenting og fik 150.000 medlemmer.

»Da vi så fik undersøgt alle de mange undergrupper for overlap, viste det sig, at der var 100.000 aktive,« siger Jonas Toubøl, som netop har fået penge af Carlsberg Fondet til en større undersøgelse af facebookorganiserede hjælpegrupper.

»Næstehjælperne minder lidt om Venligboerne, som også begyndte som en selvhjælpsgruppe for borgere i Hjørring,« forklarer han.

»På under et år voksede gruppen fra 500 mennesker i Hjørring til 100.000 på landsplan. Man kombinerer konkret hjælp til et konkret menneske med en protestbevægelse. Den konkrete hjælp skaber en kontakt til et menneske, og det skaber en bevidsthed om, at den lidelse, man afhjælper, skyldes noget politisk,« siger Jonas Toubøl.

Gammelt fænomen

»Det begynder med medfølelse. Allerede ved at give en pakke bleer gennem Næstehjælperne har man investeret meget mere, end vi investerer i mennesker til hverdag, hvor vi bare går forbi hinanden. Vi lever relativt isoleret som moderne mennesker. Vi arbejder 37 timer om ugen, og så passer man sin familie, og så har man ikke ret meget udsyn til lokale samfundsproblemer. Når folk pludseligt kan se et behov og kan se, at de med en ret lille indsats kan gøre en forskel, så engagerer de sig,« siger Jonas Toubøl.

»Men selve fænomenet hjælpegrupper er ikke noget nyt. Vi har bare ikke haft det i Danmark i mange år, fordi velfærdsstaten har taget sig af de svage. I første halvdel af 1900-tallet havde vi både borgerfruer og særligt arbejderbevægelsens sociale organisationer i arbejderkvarterne, der engagerede sig i at afbøde fattigdommens værste følger,« minder Jonas Toubøl om.