Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En mand sætter små lys op langs statuen af Frederik den Syvende på Christiansborg Slotsplads. Lys af den slags, der bliver brugt på gravsteder. Lys, der skal mindes dem, der er døde. Men der er ingen døde her. Ikke andre end den gamle offentlighedslov i hvert fald, og det er da også den død, der er sagens kerne.
"Er det godt nok, Susanne?" siger manden til den spinkle kvinde, der står ved siden af ved statuens fod.
"Nej, hvor er det fint," svarer hun. En kort tænkepause følger.
"Det var jo den kære konge, der gav os Grundloven. Det var nok ikke lige det her, han havde forestillet sig. Det er jo nærmest grundlovsstridigt, det der foregår derinde," siger hun og peger op mod Christiansborg.
Kvinden er 57-årige Susanne Jespersen. Hun står bag underskriftsindsamlingen "Nej tak til den nye offentlighedslov", og nu står hun så her og har samlet en større flok, der i aften tænder fakler for at vise, at de er imod den nye lov. Før demonstrationens begyndelse var godt og vel 2.800 danskere tilmeldt landet over.
Demonstrationen "Lysfest imod mørklægning" finder sted i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Randers og Skanderborg - alle steder med samme fremgangsmåde. Kom og tænd en fakkel. Tænd et lys til kamp mod mørket.
En demonstration med samme budskab fandt sted 15. maj 2013, og her mødte et par tusind danskere op for at vise deres utilfredshed, mens 85.000 med deres underskrift havde erklæret, at de var imod loven. Men lige lidt nyttede det. Den 4. juni blev loven vedtaget.
Men hvorfor overhovedet demonstrere, når loven er vedtaget og træder i kraft 1. januar - om få dage?
"Det er politikerne, der har vedtaget den lov, og det er også dem, der skal fjerne den igen. Modstanden vokser, og så længe det fortsætter, så bliver vi ved med at kæmpe. Lysfesten her regner jeg med bliver en årlig tilbagevendende begivenhed, for der er stadig ganske almindelige mennesker, der ikke aner, hvad den nye lov betyder. Det vil vi gerne fortælle dem," siger Susanne Jespersen.
Flammehav med et budskab
Der kommer flere mennesker til på pladsen foran Christiansborg. Flere hilser på initiativtageren, roser engagementet. En smøg tændes og deles med sidemanden, for selvom DMI melder om en mild vinter, så er det koldt, og det hjælper at stå lidt tæt. Køen ved den lille bod, hvor Journalistforbundet sælger fakler vokser, og kort efter klokken 19, hvor demonstrationen skal gå i gang, lyser flere hundrede fakler pladsen op.
Hvis man ser lyset og osen, der stiger op, på afstand, kan man fejlagtigt komme til at tro, at København står i flammer, men selvom det ikke helt er sandheden, så er der nok nogen på pladsen her, der mener, at noget andet brænder. Demokratiet.
"Op gennem 00erne er der langsomt blevet skåret mere og mere af demokratiet og retssikkerheden. De folkevalgte politikere gør, hvad de vil, og de virker ikke til at være bange for befolkningens reaktion. Det undrer mig. De er jo folkevalgte. Men jeg er også overrasket over, hvor lidt folk reagerer på sådan noget som nu den her lovændring," siger Ole Eskekilde, 66 år, nytilflytter til byen og en af demonstranterne.
Langsomt spredes faklerne mellem folkene på pladsen og snart er det meste af pladsen indhyllet af brændende lys.
"Må jeg låne lidt ild?" spørger en kvinde et ægtepar, der står med en fakkel hver.
"Ja, bare du afleverer tilbage igen," lyder det muntre svar. Lidt varme spredes - af naturlige årsager, for jo flere fakler, jo mere varme - men også stemningen er varm, og gruppen på pladsen tæller unge som gamle.
I udkanten af menneskemængden står 17-årige Astrid Bach fra Ølstykke og jævnaldrende Benjamin Sjølin fra Stenløse med deres fakler. De mener, det er bedre at møde op og demonstrere end bare at lade stå til - også selvom loven allerede er vedtaget.
"Vi håber selvfølgelig, at politikerne ændrer loven igen. Ellers ville vi ikke stå her. Det sender et budskab, at man møder op - uanset, om det ender med at ændre noget eller ej," siger Astrid Bach og Benjamin Sjølin fortsætter:
"Jeg er mod den her offentlighedslov, fordi danskerne bør have mulighed for at få indsigt i, hvad politikerne laver. Det er derfor, vi er her i aften," siger han.