Katrine Reumert bryder sig ikke om det, hun læser i avisen.

De seneste uger har både lokale og nationale medier beskrevet, hvordan en gruppe unge »indvandrerdrenge« har skabt utryghed i og omkring Birkerød Bibliotek i Nordsjælland. Det beskrives, at de har truende adfærd, og de kædes nu sammen med en tidligere voldsepisode.

Men der er huller i historien, mener hun.

I snart ni år har Katrine Reumert, der har en baggrund som kriminolog, arbejdet med forebyggelse af kriminalitet i Rudersdal kommune, der blandt andet tæller Birkerød, Nærum, Søllerød og Holte. I dag er hun SSP-koordinator.

Rigtig nok har en gruppe unge været involveret i flere kontroverser, hvor de har opført sig grænseoverskridende, og hvor andre borgere har følt sig utrygge som konsekvens.

Men i den omtalte gruppe af unge har omkring halvdelen anden etnisk baggrund, mens de resterende er etnisk danske, fortæller Katrine Reumert. Ligeledes består gruppen ikke kun af teenagedrenge. Ofte er der også piger til stede, lyder det.

Det er altså ikke kun »indvandrerdrenge«, som skaber uro i byen.

»Det afgørende er ikke de unges etnicitet, men hvor ressourcestærke deres familier er. Mange af dem bor i små hjem, hvor de ikke kan samles, ligesom de fleste andre unge i kommunen kan – fordi de bor i hjem, hvor der er plads til at mødes med vennerne på værelset. Nu er det blevet koldt udenfor, og derfor hænger de blandt andet ud på biblioteket,« siger Katrine Reumert.

Men selv om det er koldt udenfor, og de unge ikke har nogen steder at samles, er det vel ikke en undskyldning for at skabe uro?
»Nej, det er selvfølgelig aldrig en undskyldning for at skabe uro, hvilket også er grunden til, at vi arbejder intensivt i forhold til adfærden i gruppen, så den tilpasses til de rammer, de unge er i,« siger hun:

»Den adfærd, der normalt ville finde sted bag en lukket dør på teenageværelset, og som kan virke voldsom både i sprogbrug og taleniveau samt fysisk kontakt, kan gøre andre utrygge, når de bliver en del af den i det offentlige rum,« lyder det.

Småracistiske kommentarer

Berlingske møder bibliotekar Ulla Bengtsson på Birkerød Bibliotek tidligt onsdag eftermiddag, hvor bygningen er næsten tom. De unge er stadig i skole.

Hun fortæller, at de har haft udfordringer med larmende unge de seneste to år, men at balladen er taget til i år.

Som regel består den »utryghedsskabende adfærd« i, at de unge larmer og ikke tager hensyn til andre. Hvis de konfronteres, har nogle af dem tendens til at puste sig op og tale grimt.

Ulla Bengtsson har været vidne til flere af episoderne. Hun har arbejdet på biblioteket i over tyve år.

Senest i efterårsferien blev politiet tilkaldt, da nogle af de unge kom op at diskutere med en borger, som havde bedt dem om at dæmpe sig. Politiet ankom, noterede de unges navne og gav dem en advarsel, hvorefter de unge forlod biblioteket.

Hun bekræfter, at de unge af og til har en ubehøvlet attitude over for andre, men indskyder så noget andet:

»Typisk starter diskussionerne, fordi andre borgere generer de unge ved for eksempel at sige noget småracistisk til dem. Det tænder de unge helt af på. Tænk på, er de jo bare er børn på 12-13 år, men de får skæve blikke hele tiden,« siger hun.

Katrine Reumert genkender billedet:

»Det er sindssygt uheldigt, for det bliver også en undskyldning, de unge bruger for at lave ballade. Det påfører dem, som har indvandrerbaggrund, et ekstra gebyr, og det kan have en negativ, selvforstærkende effekt,« siger hun.

SSP, biblioteksmedarbejderne og politiet beskriver to forskellige grupper i kommunen: Der er de helt unge mellem tolv og 16 år. Det er dem, denne artikel handler om. De tilbringer flere eftermiddage og aftener på biblioteket om ugen. De kan have en dårlig attitude og laver »mildt hærværk« – der kan bestå i, at et armlæn på en stol bliver ødelagt.

Men så er der den anden gruppe: De er ældre unge samt unge voksne, der blandt andet opholder sig i parkeringskælderen under biblioteket. Her ryges der hash, og her omgås de, der er ansvarlige for grovere forseelser.

B.T beskrev sidste weekend, hvordan 65-årige Jan Teslak blev »slået ned« på Birkerød Bibliotek af en gruppe unge mænd for to år siden.

Der har dog ikke været en lignende episode på biblioteket siden, og ifølge kommunen kan episoden ikke nødvendigvis kobles sammen med den nuværende gruppe af unge teenagere.

Ikke et unikt problem

En ældre kvinde sidder og læser avis på biblioteket, da Berlingske er til stede. Det gør hun jævnligt, og hun har aldrig været generet af de unge. Der har altid været ro, lyder det.

Hun har læst om balladen i forskellige medier, men til det har hun kun én kommentar:

»I (medierne, red.) beskriver kommunen som en »liebhaverkommune«, men vi bor altså alle slags mennesker i Birkerød, så lad venligst være med at stigmatisere på den måde.«

Rudersdal kommune er en af landets rigeste. Den er også kendetegnet ved at have en stor andel af ældre borgere.

Og det er ikke nemt at være en, der har lidt, i en kommune hvor de fleste har meget, mener Katrine Reumert:

»Unge vil gerne passe ind. Det er svært at spejle sig i andre, når de andre – rent ud sagt – har meget mere end dig selv. Også derfor stikker denne gruppe af unge ud fra mængden, hvilket også spiller en rolle i den her sag.«

Birkerød Bibliotek er ikke alene med udfordringen. Kommuner rundt omkring i hovedstadsområdet fra Halsnæs til Allerød kommune oplever, at unge mennesker bruger bibliotekerne som opholdssted. Her holder de unge »opvarmning« til fester, fordi de mangler steder at kunne samles, lyder forklaringen.

Folkebibliotekerne er for alle, og derfor er det svært at sætte en stopper for nogle unges dårlige opførsel, mener bibliotekschef i Rudersdal kommune, Maria Nielsen Westbrook.

»Vi kan lukke tidligt om vinteren, når de unge bruger biblioteket meget på grund af kulden. Men det handler jo om, at vi som kommune får guidet de unge andre steder hen,« siger hun.

Bødeblokken frem

Lige nu har Birkerød en ungdomsklub for børn og unge mellem 13 og 25 år. De er delt op i to aldersgrupper, der på skift kan være i klubben. Det betyder, at der er dage, hvor de unge ikke kan være der.

Men kunne det ikke være en løsning at sætte penge af til endnu en klub, så der ikke er dage, hvor de unge ikke har noget sted at være?
»Det drøftes løbende. Men her er spørgsmålet også, om de har krav på endnu et tilbud til dem. Vi skal kunne rumme alle unge i kommunen, så vi kan ikke imødekomme individuelle behov,« siger Katrine Reumert og fastslår, at der er »utrolig« mange tilbud til kommunens unge – blandt andet i form af foreningslivet.

Indsatsen mod den utryghedsskabende adfærd involverer både SSP, biblioteket, skolerne og politiet, som arbejder sammen på tværs. De forsøger at være i dialog med de unge og med forældrene, lyder det.

De laver forebyggende arbejde, så de unge ikke ender i kriminalitet. De forsøger blandt andet at få de unge til at blive en del af foreningslivet – hvilket mange af dem i forvejen er – eller hjælpe dem i fritidsjob. For nylig var der en »tryghedsvandring« gennem bymidten for at se, hvor hækkene eventuelt skal klippes ned, eller en ekstra gadelampe sættes op for at skabe mere tryghed.

Men det er en svær opgave for kommunerne, mener Brian Stybe Grayston, som er leder af Center for Forebyggelse og Nærhed ved Nordsjællands Politi.

Han beskriver de omtalte unge, som »utilpassede« eller »rodløse« og fortæller, at der er sendt bekymringsbreve til de unges forældre, ligesom politiet også har haft samtaler med nogle af forældrene om de unges adfærd og konsekvenserne af deres opførsel.

Siden uroen omkring Birkerød midtby for alvor tog til tidligere i år, har politiet ført tilsyn med biblioteket. Det betyder, at de ofte og uopfordret lægger vejen forbi. På nuværende tidspunkt noterer politiet navnene ned på de unge, og har i nogle tilfælde bortvist dem fra biblioteket og givet dem bøder.

»Det ser desværre ud til, at de unge har svært ved at forstå budskabet. Hvis det fortsætter, må vi se på, om vi i højere grad skal tage bødeblokken frem,« siger Brian Stybe Grayston.