Hun fik det stof, hun ikke ønskede

Gravide kvinder informeres ikke godt nok om præparatet Misoprostols sjældne, men alvorlige bivirkninger i forbindelse med fødsler. Fødselslægerne bebuder mere information.

Susanne Harms frabad sig Misoprostol da hun skulle føde datteren Emilie, men fik det alligevel Foto:Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere

Da rådhusklokkerne bimlede, og 2012 blev til 2013, fejrede Susanne Harms det mere afdæmpet end normalt. Godt nok sprang hun ned fra en stol, men champagnen fik lov at stå i glasset. Højgravid og en uge over termin skulle hun nytårsmorgen møde på Hvidovre Hospital til en samtale om at få sat sin fødsel i gang. Hun var forbeholden, da hun havde researchet en del om igangsættelser og i den forbindelse læst om en sag fra Norge, hvor den treårige pige Tale blev alvorligt hjerneskadet, efter et fødselforløb hvor Tales mor fik det Misoprostol-holdige præparat Cytotec og blev sendt hjem fra hospitalet.

Det fortalte Susanne Harms en læge og en jordemoder. Hun fik det svar, at hvis man gik for lang tid over termin, steg risikoen for, at barnet ville mangle ilt, fordi moderkagen blev for lille til barnet. Men hun fik ikke oplyst, at der også kan være risici forbundet med at sætte fødsler i gang.

Det blev aftalt, at hvis fødslen ikke var gået i gang naturligt 6. januar, skulle hun møde igen på Hvidovre Hospital. Susanne Harms og hendes mand kunne huske navnet Cytotec fra artiklen om det handicappede barn. Da de mødte på Hvidovre den dag, sagde de til den jordemoder, som skulle hjælpe dem, at de ud fra den information, de havde fundet om igangsættelser, var forbeholdne over for at få Cytotec.

»Vi bruger ikke Cytotec til igangsættelser, det bruger vi kun ved abort,« sagde jordemoderen ifølge Susanne Harms, og forklarede at hun i stedet ville få en igangsættende tablet. Jordemoderen viste Susanne en pakning, hvor der stod noget i retning af Misoprostol på. Præcist hvad husker Susanne Harms ikke. Men hun husker, at hun i situationen gik ud fra, at hun blev tilbudt det godkendte præparat Minprostin.

Jordemoderen gav hende en 50 mikrograms tablet og sendte derefter Susanne Harms hjem med besked om at kontakte hospitalet, hvis hun fik veer.

Hjemme undrede Susanne Harms sig over den dosis, hun havde fået, og ud fra den research, hun tidligere havde lavet, kunne hun læse sig til, at hun formentlig havde fået en tablet med 50 mikrogram Misoprostol, der tilvirkes ud fra tabletter med Cytotec. Altså det, hun specifikt havde udtrykt bekymring for at indtage. Hun ringede til Hvidovre Hospital. Her bekræftede en jordemoder, at Susanne havde fået Misoprostol-præparatet Cytotec, og beklagede.

»Men da var løbet kørt, det var jo i kroppen,« siger Susanne Harms.

Mange får ikke information om alternativer

Hun er ikke alene. Berlingske har de seneste to uger modtaget en række henvendelser fra kvinder, som føler sig misinformeret under en igangsættelse af en fødsel med Misoprostol. Flere er skuffede eller vrede over, at de ikke fik oplyst, at Misoprostol slet ikke er godkendt til brug ved fødsler. Og at præparatet kan have have sjældne, men alvorlige bivirkninger – f.eks. kan livmoderen hos den fødende briste. To kvinder har som Susanne Harms spurgt til andre præparater – men fået at vide, at de ikke kunne få det.

I Danske Patienter vurderer chefkonsulent Annette Wandel, at der er tale om lovbrud, hvis patienter får et præparat, de aktivt har frabedt sig.

»Manglende information om bivirkninger er et ret alvorligt og udbredt problem helt generelt. Det har faktisk stor betydning for, hvor glad patienten bliver for sin behandling, at patienten informeres rigtigt og selv træffer sin beslutning,« siger hun.

Den slags mangel på information må ikke forekomme, mener foreningen Forældre og Fødsel:

»Fødende har krav på muligheden for at træffe fuldt informerede valg. Alt for mange kvinder bliver ikke informeret om, at igangsættelse af fødslen er et tilbud, og at der er alternativer til fødselspillen, eller om de alvorlige bivirkninger denne form for medicinsk behandling kan have. Så længe dette er tilfældet, er det ikke trygt at føde,« siger formand Sarah Burri Thomsen.

Hvidovre Hospital vil informere bedre

På landets største fødeafdeling på Hvidovre Hospital siger overlæge Tom Weber, at man på baggrund af Berlingskes artikler om Misoprostol vil øge informationsniveauet:

»Vi er i gang med at lave en information, hvor vi også tager de meget alvorlige, men sjældne bivirkninger med i vores skriftlige information, som ligger på nettet. Og så vil jeg sikre, at personalet på afdelingen også giver informationen mundtligt, når kvinder sættes i gang eller er til samtale om det. Det er en balance mellem, hvor meget man skal risikere at forskrække kvinder, kontra hvor stor risikoen er for en bivirkning. Men der har vi valgt på baggrund af debatten om Misoprostol, at vi tager også de alvorlige bivirkninger med, selv om de er sjældne. Vi forklarer også, at risikoen ved slet ikke at sætte i gang er større end risikoen ved at sætte i gang,« siger han.

Tom Weber sidder med i de danske fødselslægers faglige selskab, DSOG. Landets øvrige fødeafdelinger vil på samme måde øge informationsniveauet,« siger han.

Men der er grænser for informationen. For de gravide vil ikke få oplyst, at der er alternative præparater, som i modsætning til Misoprostol er godkendt til brug ved fødsler:

»Nej, det gør de ikke, for det er ikke standardbehandlingen. Det er meget dyrere. De får ikke at vide, at de kan vælge mellem to slags medicin, fordi der er ikke forskel på risikoen ved de forskellige slags medicin. Men de får at vide, at Misoprostol er et ikke-godkendt præparat, men at det er blevet testet i adskillige undersøgelser og har vist sig at være fuldt ud på højde med – og måske endda bedre end – det godkendte. Og med den samme risiko som det godkendte.«

Men hvis de gravide føler sig mere sikre ved det godkendte præparat, kan de så få det?

»Det har vi ikke taget stilling til, det må komme an på situationen. Men man kan ikke bare få fra alle hylder. Man kan selvfølgelig have en diskussion om det, og vi vil fraråde at bruge andet end det, der er vores standardbehandling, men man kan selvfølgelig diskutere sig frem til, at man får lov til at få det gjort anderledes,« siger Tom Weber.

Fik ét at vide, men noget andet i kroppen

Susanne Harms er tilfreds med resten af sit fødselsforløb, som hun beskriver som professionelt.

Godt nok endte det i et akut kejsersnit, fordi barnets hjertelyd pludselig faldt, men hun har i dag en rask, velskabt datter. Informationsniveauet på Hvidovre Hospital om igangsættende medicin er hun til gengæld ikke imponeret over.

Særligt ikke, da hun i sin journal så beskrevet, at der var indhentet informeret samtykke til, at hun fik Misoprostol. Susanne Harms oplevede det stik modsatte – at hun fik ét at vide, men fik noget andet i kroppen. Hun var forbeholden over for at få Misoprostol, og havde været parat til selv at lægge de par hundrede kroner ekstra, som det godkendte præparat Minprostin var dyrere end Misoprostol.

Overlæge Tom Weber fra Hvidovre Hospital fastholder, at det er korrekt at sige, at Susanne Harms ikke fik Cytotec. Men erkender, at informationen kunne have været bedre:

»Hvis hun skulle have nøjagtig information, så ville det være at sige, at vi giver en pille med samme aktive stof som i Cytotec, nemlig Misoprostol. Men i en mindre dosis, som er egnet til igangsættelse af fødsel. Og så i øvrigt informere om de risici, der kan være. Det havde været det helt korrekte.«