»Jamen, det skete jo så ofte, at jeg ikke har tal på det. Det bliver sådan en eller anden underlig ting, hvor det, man husker mest, det er de store overfald. Og når jeg siger overfald, så er det forsøg på drukning i toilettet, så er jeg blevet pisket med en opvredet T-shirt, og så er jeg blevet forsøgt kvalt igen eller forsøgt skubbet ned ad trapperne,« siger Maria Sommer Hjort Kronholm i et interview i Berlingskes nyhedspodcast, »Pilestræde«.
Hun er forfatter, stresscoach og psykoterapeutstuderende og har i en kronik i Berlingske rettet en skarp kritik mod staten og det omgivende samfund i mødet med ofre for partnervold.
I sin kronik i Berlingske skriver hun, at hun oplever, at vi som samfund vender ryggen til og svigter voldsofre som hende selv. Hun skriver, at vi bryster os af at være en velfærdsstat, der passer på de svage, men at vi har glemt de kvinder, der flygter fra vold.
I et år levede Maria Sommer Hjort Kronholm selv i et voldeligt parforhold.
Når de købte ind, holdt hun blikket stift rettet mod gulvet, siger hun.
»Jeg blev selvfølgelig nødt til at kigge op for at orientere mig, men hvis jeg nu lige fik kigget op, samtidig med at der kom en yngre mand, så vidste jeg godt, hvad der ville ske, når vi kom hjem. Og det var nok det allerværste.«
På turen hjem tænkte hun på, hvad hun kunne have gjort anderledes.
»Man begynder også at tænke, er jeg sådan en meget flirtende type? Og jeg har egentlig bare altid været meget smilende og meget udadvendt og egentlig bare gerne villet udstråle venlighed. Men det mistolkede han altid.«
Når hun fik lov at tage på skadestuen, var det med en historie, hun skulle fremføre:
»Jeg skulle fortælle, at jeg havde været til MMA-træning, for MMA-træning er egentlig den eneste kampsportsgren, hvor man ikke har handsker på. Det vil sige, så kunne man jo godt risikere at få fingeraftryk på halsen.«
Var der nogen af dem på skadestuen, der købte det?
»De købte det, men kiggede på mig med et blik, der sagde: »Du lyver jo.« »Der var én, der spurgte sådan »er du sikker på, at det er det, der er sket?«
Han havde hendes NemID, så han kunne logge ind og læse hendes journaler og dermed se, om hun afveg fra deres manuskript.
Hun vidste, at afveg hun, så ville det »bare blive værre«.
Da hun fandt styrken til at bryde med forholdet, så mødte hun en omverden, der var berøringsangst, og som gav hende skylden for det, der var sket.
»Hvorfor gik du ikke bare?« var den holdning, hun mødte.
Hvad er der galt med det spørgsmål?
»Hvorfor spørger vi de voldsramte?« svarer hun.
»Når jeg, som jeg fortalte dig, ikke engang kunne få lov til at kigge op, når jeg ikke engang kunne styre mit blik, hvordan skulle jeg så kunne være så handlekraftig at bede om hjælp?«
Samfundets reaktion interesserer hende.
»Jeg tror, at vi er bange for at høre om det grimme. Altså, vi er bange for at høre, at det menneske, du sidder overfor lige nu, har været i en krise.«
Hvad viser den os om den grimme side af det danske samfund?
»Jeg tror, at den viser os, at helt normale, funktionelle, unge kvinder, som jeg selv var, med en lys fremtid, kan ende i noget så frygteligt. Det er jo skræmmende. For tænk hvis det skete for ens lillesøster eller ens mor eller hendes søster eller en anden, man elsker?«
Og det er tavsheden, Maria Sommer Hjort Kronholm først og fremmest vil gøre op med.
»Vi er nødt til at holde op med det med, at vi ikke taler om det. For vi giver faktisk bare voldsudøveren mega meget frirum.«
Hør hele interviewet med Maria Sommer Hjort Kronholm i Berlingskes nyhedspodcast »Pilestræde«.
Berlingske er bekendt med identiteten på Maria Sommer Hjort Kronholms ekskæreste, der blev dømt ét års fængsel for grov vold, trusler, frihedsberøvelse og mishandling. Berlingske har tilbudt ham replik. Det har han ikke ønsket.